Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blodtryksmanchet kan redde liv

En simpel blodtryksmanchet kan redde liv og reducere følgesygdomme hos patienter, der har fået en akut blodprop i hjertet, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

17.09.2013 | Anne Westh, Aarhus Universitetshospital

En blodtryksmanchet – akkurat som den, din læge måler blodtryk med – kan bruges til at behandle patienter med en akut blodprop i hjertet. Hvordan? Jo, hvis hjertepatienterne allerede i ambulancen  på vej til hospitalet får spændt en blodtryksmanchet på overarmen, og den bliver pustet op til et hårdt tryk, så klarer patienterne sig bedre.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som i dag offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

Kroppens forsvarssystem aktiveres

Behandlingen hedder konditionering og har været afprøvet på Aarhus Universitetshospital siden 2007. Den går i al sin enkelhed ud på, at ambulanceredderen spænder en blodtryksmanchet om patientens overarm og pumper den op til et tryk på 200 mmHg, så blodforsyningen til armen stopper. Det står på i fem minutter og bliver gentaget fire gange med fem minutters mellemrum.

”Når blodforsyningen til armen stopper, opstår der iltmangel i armen. Og det ser ud til at aktivere kroppens indbyggede forsvarssystem, så der strømmer et beskyttende stof ud i blodbanen, når manchetten løsnes,” fortæller professor Hans Erik Bøtker.

Følgesygdomme halveres

Hans Erik Bøtker og hans forskningsgruppe har tidligere vist, at konditionering i forhold til standardbehandling kan redde helt op til 50 procent af hjertevævet efter en blodprop.

Deres nyeste forskning viser nu, at langtidseffekterne af konditionering også er bemærkelsesværdige. Forskerne har fulgt 251 patienter i fire år efter, at de fik en blodprop i hjertet. Halvdelen af patienterne fik perkonditionering, den anden halvdel fik standardbehandling.

”Vi kunne se, at overlevelsen blandt hjertepatienterne blev forbedret. Og forekomsten af følgesygdomme som ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og blodprop i hjernen blev reduceret med 47 procent,” siger læge og ph.d.-studerende Astrid Drivsholm Sloth, som har lavet undersøgelsen.

Fundene skal nu bekræftes i en større europæisk undersøgelse, før perkonditionering kan anvendes som standardbehandling.

”Vi tror på, at konditionering i fremtiden kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter med akut blodprop i hjertet.

Resultaterne er publiceret i originalartiklen 'Eur Heart J 2013 on-line 12. September 2013'.

Yderligere oplysninger

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Hans Erik Bøtker
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B
Direkte telefon: 7845 2026
Mobiltelefon: 4029 3389
heb@dadlnet.dk

Sundhed og sygdom, Alle grupper, Institut for Klinisk Medicin, Health, Samarbejde
Download
perkonditionering.pdf (1.3 Mb)