-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Mens svære infektioner med lange indlæggelser kan gøre det vanskeligere for et barn at klare folkeskolens afgangsprøve, har tilbagevendende lettere infektioner ikke betydning for barnets indlæring. Det viser den hidtil største undersøgelse med næsten 600.000 danske børn.
23.02.2018 |
Mens alvorlig sygdom som mæslinger kan forringe børns indlæring, viser et stort studie fra Aarhus Universitet, at lettere infektioner, også selv om der er mange, ikke hæmmer børns indlæring. Foto: Colourbox.
Et feberhedt og slapt barn med ondt i ørene, grum hoste eller snot under næsen er et velkendt fænomen i de fleste danske børnefamilier. Men til trods for at den ene sygedag afløses af den næste, og indløsning af recepter på apoteket bliver en rutinesag, behøver forældre ikke bekymre sig for, at deres børn skader hjernen og mister evnen til at klare sig godt i skolen. Det viser et registerstudie fra Aarhus Universitet med 598.553 danske børn, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Pediatric Infectious Disease Journal.
En af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet fortæller, at der gennem tiden – med rette – har været opmærksomhed på, hvordan børn efter svær sygdom og indlæggelser udvikler sig og klarer sig intellektuelt.
”Det er påvist i andre studier, at alvorlige sygdomme, f.eks. svære infektioner som mæslinger, røde hunde eller meningitis, som vi vaccinerer imod, påvirker hjernen og dermed barnets evne til at lære. Derfra ved vi, at sygdom og specielt infektioner i en eller anden grad influerer på vores hjerner. I denne undersøgelse valgte vi at se på, hvordan det går børnene efter mindre alvorlige infektioner, som mange oplever hyppigt i løbet af deres barndom. Det er trods alt den gruppe, der er flest af”, siger Ole Köhler-Forsberg.
Studiet omfatter 589.553 danskere, som er født mellem 1987 og 1997, og baserer sig på danske registre med data om helbred, behandlinger og indlæggelser, udlevering af recepter og resultater fra folkeskolens afgangsprøve, som i dette tilfælde var forskernes målestok. Samtidig er resultaterne justeret for faktorer som fødselsvægt, psykisk eller kronisk fysisk sygdom hos barnet samt forældrenes uddannelsesniveau og mentale helbred. ”Det giver et mere præcist og validt resultat”, fortæller Ole Köhler-Forsberg om studiet, som er det hidtil største på verdensplan.
Fundene understreger, at det ikke har betydning for barnets evne til at gennemføre folkeskolen, at der er langet fem, ti eller femten recepter over lægens bord i løbet af barndommen.
”Derimod fandt vi, at børn der havde været indlagt på hospital som følge af svære infektioner havde en lavere chance for at gennemføre folkeskolen. Det afgørende er derfor sværhedsgraden af sygdommen, men ikke nødvendigvis mængden af sygedage”, siger Ole Köhler-Forsberg.
”Studiet bør berolige alle de forældre, som oplever, at deres småbørn ofte er syge. Så længe det ’kun’ drejer sig om lettere infektioner, om end barnet er medtaget og skal have medicin, tyder vores fund ikke på, at der er risiko for barnets kognitive udvikling”, siger Ole Köhler-Forsberg.
Til gengæld bekræfter studiet, at der er en sammenhæng mellem svære infektioner og kognitive færdigheder i form af en nedsat chance for at gennemføre folkeskolen. De svære infektioner er dog ikke så hyppige i Danmark, bl.a. som følge af det danske vaccinationsprogram.
Læge, ph.d.-studerende Ole Köhler-Forsberg
Institut for Klinisk Medicin, Forskningsenheden for Psykoser
e-mail: karlkoeh@rm.dk
M: 23 42 06 67