Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Brystkræft rammer enlige kvinder hårdest

Enlige kvinder, der får brystkræft, har en højere dødelighed sammenlignet med kvinder i parforhold. Det samme har kvinder med lav indkomst, lav uddannelse eller kvinder uden for arbejdsmarkedet. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet.

02.10.2021 | Helle Horskjær Hansen

Enlige kvinder og kvinder med en lav socialøkonomisk position kan have behov for ekstra støtte og opfølgning efter behandlingen af brystkræft. Det siger Cathrine Fonnesbech Hjorth, der med en gruppe kolleger har analyseret data om civilstand, samliv, indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus for 2.616 kvinder diagnosticeret med brystkræft. Foto: AU Kommunikation.

Enlige kvinder og kvinder med en lav socialøkonomisk position kan have behov for ekstra støtte og opfølgning efter behandlingen af brystkræft. Det siger Cathrine Fonnesbech Hjorth, der med en gruppe kolleger har analyseret data om civilstand, samliv, indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus for 2.616 kvinder diagnosticeret med brystkræft. Foto: AU Kommunikation.

Selvom vi i Danmark er blevet bedre til at forebygge og behandle kræft, så har de seneste årtiers fremskridt på området ikke gavnet alle lige meget. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at kvinder, der lever alene, er uden for arbejdsmarkedet på grund af helbredsmæssige årsager, har korte uddannelser eller lave indkomster, har dårligere chancer for at overleve deres kræftsygdom, sammenlignet med kvinder, der er i parforhold, har arbejde, længere uddannelse eller højere indkomst.

Cathrine Fonnesbech Hjorth har sammen med en gruppe kolleger analyseret data om civilstand, samliv, indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus for 2.616 kvinder i alderen 18 til 55 år diagnosticeret med brystkræft i Danmark mellem 2007 og 2011.

Forskellen størst de første fem år

”Vi så en ulighed i dødeligheden, og i kraft af kvindernes unge alder er risikoen for at dø af andre årsager lille. Derfor kan det forventes, at dødeligheden vil kunne tilskrives et tilbagefald. Og da vi ikke så en højere tilbagefaldsrate i vores data, tyder vores fund på en underdiagnosticering af tilbagefald hos disse kvinder,” forklarer forskeren.

Af de kvinder, der indgik i undersøgelsen, fik 286 tilbagefald i deres brystkræft, hvoraf 223 døde i løbet af de 10 år, undersøgelsen varede. Specielt i løbet af de første fem år var der forskel i dødeligheden.

Enlige kvinder havde 1,8 gange højere dødelighed, og blandt kvinder med lav indkomst var dødeligheden 1,4 gange højere. Hos de lavt-uddannede kvinder var den 1,5 gange højere, mens kvinder uden et arbejde på grund af helbredsmæssige årsager havde 1,8 gange højere dødelighed.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Medicine.

Sammenhæng med typen af brystkræft

Studiet viste også, at uligheden i den øgede dødelighed hang sammen med typen af brystkræft blandt kvinderne.

Forskerne fandt ud af, at den socioøkonomiske ulighed var mest udtalt hos kvinder med ER+ tumorer, som modtog hormonbehandling i form af præparatet Tamoxifen og mindre udtalt hos kvinder med ER- tumorer. Eksempelvis var dødeligheden efter fem år to gange højere for enlige kvinder med ER+ tumorer, hvor den blandt enlige kvinder med ER- tumorer var 1,5 sammenlignet med gifte kvinder.

Også blandt kvinder uden for arbejdsmarkedet og kvinder med lav indkomst var dødeligheden højere, hvis de havde ER+ tumorer. Havde de ER- tumorer var den ikke anderledes fra gifte kvinder og kvinder med høj indkomst.

Tamoxifen ordineres til kvinder med ER+ tumorer, efter de har gennemgået operation og kemoterapi, og det ordineres i op mod 10 år. Tidligere forskning har vist, at 22 procent af kvinderne med ER+ tumorer afbrød deres behandling før planlagt, hvilket øgede risikoen for tilbagefald. Studiet viste også, at enlige kvinder var mere tilbøjelige til at afbryde behandlingen.

”Det kan have bidraget til fundene om ulighed i overlevelsen, som vi ser i vores studie,” fortæller Cathrine Fonnesbech Hjorth.

Forskeren fastslår, at det er vigtigt at undersøge, hvad der ligger til grund for fundene.

”Det er muligt, at enlige kvinder og kvinder med en lav socialøkonomisk position har behov for ekstra støtte og opfølgning efter behandlingen af brystkræft,” siger Cathrine Fonnesbech Hjorth.

________________________________________________________________________________

ER+ og ER- tumorer

Ved at undersøge prøver af kræftknuden kan man afgøre, om den er følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket kan medføre øget tumorvækst – det kaldes, at kræften er østrogen-receptor positiv (ER+). Hvis knuden ikke er følsom over for østrogen, er den østrogen-receptor negativ (ER-).
________________________________________________________________________________

Bag om resultatet

  • Studiet er en kohorteundersøgelse
  • Samarbejdspartnere: Per Damkier, Odense Universitetshospital, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Bent Ejlertsen, DBCG (Danish Breast Cancer Group) og Rigshospitalet, Københavns Universitet, Onkologisk Afdeling, Timothy Lash, Emory University, Department of Epidemiology, Henrik Toft Sørensen, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Deirdre Cronin Fenton, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling.
  • Studiet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet.
  • Den videnskabelige artikel kan læses her: https://bmcmedicine.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12916-021-02108-z

Kontakt

Cathrine Fonnesbech Hjorth.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
cfh@clin.au.dk
8716 8238

Vejleder
Deirdre Cronin Fenton
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
dc@clin.au.dk
8716 8209

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Teknisk/administrativ medarbejder