Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Brystkræftscreening sænker ikke dødeligheden

Dødeligheden ved brystkræft falder, men ikke takket være screeningsprogrammerne, viser et dansk-norsk studie, som lektor Henrik Støvring fra Aarhus Universitet er medforfatter til. Han mener derfor, tiden er inde til, at vi undersøger alternativer til mammografiscreening.

12.09.2018 | Nanna Jespersgård

Kvinderne, der bliver inviteret til screening, lever længere, fordi alle brystkræftpatienter lever længere på grund af bedre lægemidler og mere effektiv kemoterapi, men der ser ikke ud til at være færre, der dør af brystkræft som følge af mammografiscreening, siger Henrik Støvring.

Stadig færre kvinder dør af brystkræft – det gælder helt generelt – men overraskende nok er faldet lige så stort i de aldersgrupper, der ikke bliver screenet. Faldet skyldes derfor den generelt bedre behandling og ikke brystkræftscreening.

Det viser en stor dansk-norsk undersøgelse, Effect of organised mammography screening on breast cancer mortality: A population‐based cohort study in Norway, som netop er publiceret i tidsskriftet International Journal of Cancer.

I undersøgelsen har forskerne fulgt samtlige norske kvinder i alderen 30-89 og identificeret de af dem, som udviklede brystkræft i perioden fra 1987 til 2010, for derefter at sammenholde antallet af dødsfald før og efter screeningsprogrammet blev indført.

Resultatet er, konstaterer lektor Henrik Støvring fra Aarhus Universitet, ikke i screeningsprogrammernes favør. Og den konklusion kan overføres direkte på bl.a. Danmark, hvor alle kvinder mellem 50 og 69 hvert andet år tilbydes mammografiscreening, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det danske screeningsprogram blev indført gradvist fra starten af 1990érne og blev et nationalt tilbud til alle i 2007 – tre år efter nordmændene, der har leveret data til det dansk-norske forskningsprojekt.

Kvinderne lever ikke længere!

”Det vigtige resultat er, at vi ikke konstaterer nogen gavnlig effekt af brystkræftscreening længere. De oprindelige lodtrækningsforsøg af screening helt tilbage i 80’erne viste effekt, men det er sådan, at jo bedre behandlingsmetoder man får, jo mindre kan det betale sig at screene,” siger Henrik Støvring, der er lektor på Institut for Folkesundhed med biostatistik og screeningsprogrammer som særligt arbejdsområde.

Han peger hermed på et af screeningens paradokser, nemlig den folkelige men fejlagtige forståelse af, at hvis bare screenede brystkræftpatienter ’lever længere’ end andre brystkræftpatienter, ja så virker screening. Problemet er, at ved screening opdager lægerne kræftknuden tidligere, end de ellers ville have gjort, og hermed flytter diagnosetidspunktet frem i tid. Men selv om man som screenet lever længere tid som patient, er det ikke sikkert, at ens samlede liv bliver længere. Den sammenhæng er vigtig at tage højde for, og det nye studie viser, at screening ikke får kvinderne til at leve længere samlet set - og det er studiets vigtigste fund.

”Kvinderne, der bliver inviteret til screening, lever længere, fordi alle brystkræftpatienter lever længere, og det gør de, fordi vi har fået bedre lægemidler, mere effektiv kemoterapi, og fordi der er kommet kræftpakker, som får sundhedsvæsenet til at reagere hurtigere end for ti år siden. Men der ser ikke ud til at være færre, der dør af brystkræft som følge af mammografiscreening,” siger Henrik Støvring.

Overdiagnostik?

Han peger også på, at det langtfra altid er en fordel for kvinden at få konstateret en lillebitte kræftknude på eksempelvis én mm i diameter ved en mammografiundersøgelse. En del af disse små knuder er så fredelige eller langsomt voksende, at kvinden ville dø en såkaldt naturlig død med uerkendt kræft, hvis ikke hun var blevet screenet.

”Nu får disse kvinder i stedet en diagnose, og det bliver ingen lykkeligere af. Diagnoserne gør både livet sværere og koster mange penge, som ikke i sidste ende gør en forskel. Problemet er, at vi ikke i dag kan se forskel på de små kræftknuder, som slår ihjel, og dem, der ikke gør,” siger Henrik Støvring.

Han adresserer hermed problemet med såkaldt overdiagnosticering, der griber om sig i alle vestlige lande, hvor tilgangen til medicin og undersøgelser er stor, og hvor nationale screeningsprogrammer er udbredte. Et problem, der i sidste uge blev diskuteret i København, hvor 450 forskere fra 30 lande mødtes til konferencen Preventing Overdiagnosis 2018.

Skal vi så stoppe med at screene?

Selv om forskningsresultatet udfordrer den gængse sundhedspolitik i Danmark, Norge og resten af den vestlige verden, er det ikke Henrik Støvrings ærinde, at danske politikere skal afbryde det nationale screeningsprogram nu og her:

”Nu er det slet ikke min opgave at beslutte, hvad forskningsresultatet skal bruges til, men jeg vil da foreslå, at vi i fællesskab går i gang med at undersøge, om vi med fordel kan gøre noget andet end at screene og ad den vej opnå bedre effekt. Kunne en læge i stedet undersøge kvindernes bryster med hænderne, såkaldt palpation, med jævne mellemrum, så ville vi undgå megen overdiagnostik,” siger Henrik Støvring.


Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er et kohorte studie med opfølgning af alle norske kvinder i alderen 30-89 år i perioden 1987-2010.
  • Henrik Støvrings samarbejdspartnere har været Mette H. Møller, kandidat i folkesundhed, Aarhus Universitet, Mette Lise Lousdal, der er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, samt professor Ivar S. Kristiansen fra Oslo Universitet i Norge.
  • Forskningsprojektet har ingen ekstern finansiering eller habilitetsproblemer.
  • Direkte link til abstract https://doi.org/10.1002/ijc.31832

Kontakt:

Lektor, ph.d., MSc Henrik Støvring
Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet
Mail: stovring@ph.au.dk
Mobil: 22335586

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Health