Aarhus Universitets økonomi er overordnet sund, og trods fortsatte udfordringer på indtægtssiden er der fortsat plads til at forfølge strategiske målsætninger.

13.12.2017 | Anders Correll

Foto: Colourbox

Helt overordnet står Aarhus Universitet på et stabilt økonomisk fundament, og der forventes en god balance i forholdet mellem indtægter og omkostninger i de kommende år. Udefrakommende reguleringer som dimensionering, fremdriftsreform og omprioriteringsbidrag er fortsat en økonomisk udfordring, men de opvejes af positive effekter af øget studieeffektivitet og flere STÅ-indtægter på blandt andet ingeniørområdet.

Aarhus Universitets bestyrelsen vedtog i går den 12. december budgettet for 2018-2021, og det var en tilfreds bestyrelse, som gennemgik den forventede udvikling for de kommende fire år.

”Aarhus Universitet har en sund økonomi. Det er ikke en selvfølge i en tid, hvor vi fra politisk hold er pålagt betydelige stramninger, så der er grund til at understrege, at der er gjort en flot indsats med mådehold og ikke mindst strategiske satsninger, som nu begynder at bære frugt,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

Økonomien på Aarhus Universitet har de senere år været påvirket af fald i indtægterne. Det skyldes særligt omprioriteringsbidraget på 2 procent, dimensionering og udsigt til færre forskningsmidler fra offentlige råd og fonde. I budgettet for 2018-2021 ser det imidlertid ud til, at universitetet på indtægtssiden får en positiv udvikling på de eksterne midler.

Effekt af strategiske satsninger

Aarhus Universitet forudser et mindre fald i de samlede indtægter frem mod 2020, hvorefter de forventes at stabilisere sig.

Det er særligt den strategiske målsætning om at udvide uddannelsesaktiviteten på ST, som universitetet kan begynde at se effekten af. Universitetet uddanner stadigt flere ingeniører, og der er nu en tilsvarende satsning inden for it- og matematik-uddannelser, som de kommende år også vil få en positiv effekt på universitetets STÅ-indtægter.

De studerende på Aarhus Universitet har som nævnt forbedret deres studieeffektivitet, og derfor har universitetet undgået fremdriftsbøde i både 2016 og 2017 – og det samme forventes i 2018 og 2019. En negativ effekt på uddannelsesområdet er dog omprioriteringsbidraget.

Flere eksterne midler

Til gengæld er der en forventning om, at det offentlige forskningsbudget vil stige i takt med væksten i BNP, og at Aarhus Universitet budgetterer med stigning i eksterne midler på 7 procent i budgetperioden, er bl.a. et udtryk for denne udvikling.

”Det er positivt, at der igen er udsigt til et, omend beskedent, løft af de offentlige forskningsmidler. Derudover afsætter vi selv midler til strategiske satsninger, som også er med til at højne forskningskvaliteten og dermed styrke vores bidrag til samfundet ”, siger Brian Bech Nielsen.

Budgettet for 2018-2021 ligger i forlængelse af den langsigtede økonomiplan fra 2016 og målsætningen om en egenkapitalen på ca. 10 procent af omsætningen. Det mål forventer AU at nå i 2021. Egenkapitalen er i dag på 13,5 procent af omsætningen. At bringe midler fra egenkapitalen i spil giver mulighed for at fortsætte arbejdet med at udvikle universitetet via strategiske satsninger.

For yderligere oplysninger kontakt

Presse- og kommunikationschef Anders Correll, 2899 2235, ac@au.dk