I løbet af det næste halve år skal universitetet udarbejde en økonomisk plan, der skal dæmme op for Finanslovens konsekvenser for AU frem mod 2020.

03.02.2016 | Universitetsdirektør Arnold Boon

Arnold Boon, universitetsdirektør på Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU.

Finanslov 2016 har som bekendt sat en stram ramme for universiteternes økonomi de kommende år. Det gælder også for Aarhus Universitet, der vil opleve en markant indtægtsnedgang.

Nedgangen skyldes, at Regeringen har indført et såkaldt omprioriteringsbidrag på 2% årligt på uddannelsesbevillingerne samt dimensioneringen af uddannelser. Derudover reduceres de statslige forskningspuljer med 1,4 mia. kr.; penge, som universitetet i forvejen er i hård konkurrence med andre forskningsinstitutioner om at få del i. Vi vurderer på den baggrund, at den samlede indtægtsnedgang for universitetet vil være på mindst 300 mio. kr. i perioden 2016-2019.

Dertil kommer, at fremdriftsreformen udgør en væsentlig – og tilmed ret uforudsigelig – brik i det økonomiske puslespil. Hvis ikke vi formår at nedbringe de studerendes studietid, vil universitetet gå glip af en del af sin færdiggørelsesbonus. Sagt på en anden måde: vi risikerer en fremdriftsbøde, som i værste fald kan medføre et yderligere indtægtstab på 175 mio. kr. i 2019.

Endelig er det endnu uvist, hvordan den varslede ændring af taxametersystemet vil påvirke AU’s økonomi, men virkningen heraf – positiv eller negativ – vil først indtræde efter 2018.

Fortsat stram økonomistyring

Fakulteterne har gennem de seneste år arbejdet indgående med budgetterne, ikke mindst i forbindelse med den økonomiske genopretning i 2014. I forlængelse heraf besluttede Universitetsledelsen at spare 100 mio. kr. på administrationen i årene 2015-2019. Disse administrative besparelser er allerede under implementering.

Denne økonomiske rettidighed gør i kombination med medarbejdernes store indsats, at universitetet samlet set kom ud af 2015 med et plus på bundlinjen. Derfor kan universitetet i 2016 stå imod Finanslovens besparelser og bevare balancen i regnskabet. Selv om de fire fakulteter står overfor forskellige udfordringer, har vi nu fået tid til at overveje, hvordan vi med løbende tilpasninger og stram økonomistyring kan tackle udfordringerne i 2017 og fremefter bedst muligt. Men der er ingen tvivl om, at vi har en stor opgave foran os.

Universitetets økonomi vil fortsat blive holdt i meget kort snor, og mange enheder i organisationen er allerede i gang med at undersøge mulighederne for effektiviseringer og besparelser. Implementeringen af indtægtsnedgangen som følge af den seneste finanslov bliver nu en del af dette arbejde.

Budgetplan skal sikre fremtidig balance

Frem til sommer skal fakulteterne og administrationen lægge en plan for, hvordan vi trods det faldende indtægtsgrundlag får bundlinjen til at stemme. Det kan enten ske ved at finde nye indtægtsmuligheder eller ved at reducere udgifterne.

Fakulteterne skal sikre indtægtsgrundlaget ved bl.a. at opnå målsætningerne i fremdriftsreformen og ved fortsat at have fokus på at skaffe eksterne midler. Der er en betydelig opmærksomhed på disse to områder, men vi skal sikre os, at vi får omsat denne bevidsthed til konkrete handlinger på institutterne og fakulteterne.

Derudover skal fakulteterne og administrationen arbejde med at reducere omkostningerne for at sikre et budget i balance. En arbejdsgruppe vil desuden afsøge mulighederne for sparetiltag i universitetets tværgående aktiviteter, eksempelvis på husleje, bygningsdrift og indkøb.

Besparelserne vil ramme de fire fakulteter og administrationen på forskellig vis, og derfor vil arbejdet med at lægge en økonomisk plan frem mod 2020 være lokalt forankret med mulighed for at stille skarpt på enhedernes konkrete udfordringer.

Medarbejderne inddrages lokalt

I slutningen af februar vil Universitetsledelsen, administrationscheferne og vicedirektørerne danne sig et samlet overblik over indtægtsgrundlag og mulige omkostningsreduktioner på de fire fakulteter og i administrationen.

Universitetsledelsen vil også løbende drøfte den økonomiske situation i HSU og på et seminar med alle Akademiske Råd i starten af marts. Vi forventer desuden, at ledelse og medarbejdere på institutter og fakulteter, såvel som i administrationen løbende drøfter den økonomiske situation i samarbejdsudvalgene og andre fora. Vi opfordrer til, at alle bidrager aktivt og konstruktivt med input, så vi i fællesskab når frem til de tiltag, der tjener universitetet bedst.

Forslagene fra de lokale drøftelser indgår i løbet af april og maj i en samlet økonomisk plan, som skal præsenteres for bestyrelsen midt i juni.

Vi skal fortsat investere i fremtiden

Den økonomiske plan skal sikre, at vi har et budget i balance i de kommende år. Men planen skal også tage højde for, at universitetet fortsat har et økonomisk råderum til fremadrettede investeringer. Sådan kan vi sikre os, at universitetet også på den lange bane står stærkt som et forskningsintensivt universitet med kvalitetsuddannelser, som efterspørges af samfundet.

Læs også

• Nytårshilsen fra rektor Brian Bech Nielsen (12.1.2016)
• Økonomien i balance - men store udfordringer i 2017-19 (7.12.2015)