Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Center for Medicinsk Uddannelse skifter navn

Center for Medicinsk Uddannelse (MEDU) skifter navn til Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU). Navneskiftet skal synliggøre, at CESU er en tværgående enhed, der løser opgaver for alle institutter og skoler på Health.

23.03.2015 | Christina Lund Højfeldt

CESU har et tværgående fokus for Health, Aarhus Universitet og arbejder sammen med Region Midtjylland, Videreuddannelsesregion Nord og andre sundhedsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner om at udvikle og forbedre uddannelserne. Samarbejdet har stor værdi og skaber en bred enhed, der gennem forskning, undervisning, udvikling og rådgivning kan sikre praksisnære og forskningsbaserede uddannelser på internationalt niveau.

Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelser, har det strategiske ledelsesansvar for CESU, mens en professor for det prægraduate område og en lektor for det postgraduate område står for den daglige ledelse. De to stillinger vil blive besat i løbet af 2015.

”Med den nye organisering i CESU og det tværgående fokus har vi et stærkt udgangspunkt for at udvikle og forbedre uddannelserne. Det enestående samarbejde mellem Health, Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Videreuddannelsesregion Nord giver mulighed for, at vi bliver et internationalt anerkendt center, der bidrager med nytænkning inden for forskning og udvikling af sundhedsvidenskabelige uddannelser” siger Charlotte Ringsted.

Et center med et fælles fodfæste og en fælles vision

CESU’s organisering og arbejdsopgaver er defineret i et grundlagspapir og har været drøftet med både fakultetsledelsen og regionerne.

Anders Roed, chefrådgiver i Dekanatet ved Health, har sammen med repræsentanter fra det tidligere MEDU været aktiv i udviklingsprocessen omkring at definere arbejdsopgaver og organisering, og er meget tilfreds med resultatet.

”Det betyder, at vi har et fælles fodfæste og vision for centeret, så vi fortsat kan styrke det akademiske, pædagogiske og udviklende niveau i vores uddannelser. Det er vigtigt for os at skærpe vores profil og få gjort dette synligt ved at ændre navnet,” fortæller Anders Roed.

Læs mere om CESU.

Yderligere oplysninger

Prodekan Charlotte Ringsted
Dekanatet, Health
Telefon: 93508222
charlotte.ringsted@au.dk

Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Graduate School of Health, Health, Uddannelse, Videnskabelig medarbejder, Studerende