Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Center for Music in the Brain bidrager til internationalt vaske-hænder-hit

Professor og centerleder Peter Vuust og Lektor Bjørn Petersen har forfattet en ’vaske-hænder-sang’ som del af WHO's internationale håndhygiejne-dag d. 5. maj

05.05.2020 | Hella Kastbjerg

Som del af WHO's internationale håndhygiejne-dag d. 5. maj (https://cleanhandssavelives.org/) udkommer “Vaske hænder-sangen”, som skal hjælpe børn og voksne til at vaske hænder på den måde, som WHO’s retningslinjer foreskriver. Håndhygiejne er den primære måde, hvorpå man forebygger smitteoverførsel mellem mennesker. For at sikre, at vi fortsat vasker hænder på den korrekte måde, også når samfundet gradvist genåbnes, opfordrer WHO til, at forældre og børn synger “Vaske hænder-sangen”, mens de vasker hænder.

Den nye tekst er forfattet af professor og centerleder Peter Vuust og lektor Bjørn Petersen fra Center for Music in the Brain (MIB), Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Sangen, som går på melodien til “Mester Jakob”, udkommer som led i et internationalt initiativ, der omfatter versioner på 28 forskellige sprog https://cleanhandssavelives.org/hand-washing-song/)

Den danske tekst er udarbejdet i overensstemmelse med WHO’s retningslinjer for håndvask. Den er valideret af professor, dr. med. centerleder, Leif Østergaard.

Demonstrationsvideo af “Vaske hænder-sangen” findes via linket: https://youtu.be/0pGCIIpLXLg
Sangen er spillet og sunget af Thor Møller Christensen og Cecilie Møller.

Henvendelse vedrørende projektet kan rettes til Peter Vuust: Mail: pv@musikkons.dk, tlf: 2711 9471. 

VASKE HÆNDER - SANGEN

Vaske hænder, mellem fingre
For og bag, gnub og skrub 
Fingrene roteres, hænderne masseres
Tommeltot, gnides godt

Navnenyt, Forskning, Alle grupper, Musicinthebrain, Musicinthebrain