Næsten uanset hvor Christian Wejse kigger hen, står der i disse uger COVID-19 med store bogstaver. Han er lektor på Institut for Folkesundhed og afdelingslæge på Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, og her beretter han fra en uge, hvor han som læge, forsker og nyslået ekspert i medierne angriber corona-epidemien fra flere vinkler.
30.04.2020 |
Jeg har i dag haft bagvagten på afdeling for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Jeg har besvaret en del telefonopkald fra andre læger i huset og i regionen; nogle har handlet om COVID-19, andre om noget helt andet. Vi har faktisk ikke ret mange corona-patienter indlagt på afdelingen. Vi er langt fra vores maks. kapacitet. Selv om vi har haft nogle svære corona-tilfælde, er det slet ikke gået så galt, som vi havde frygtet. Til gengæld er en af vores faste sygeplejersker desværre smittet med COVID-19, og det er vi noget forundrede over. Hun er den første. Nu er vi ved at finde ud af, hvem hun har været på arbejde sammen med, så vi kan opspore og stoppe en eventuel smittekæde. Foreløbig har ingen andre symptomer.
Jeg er selv blevet testet for antistoffer. Det foregår ved, at man via en blodprøve drypper et par dråber blod ned på en slags graviditetstest. Jeg har ikke dannet antistoffer og har altså ikke været smittet med corona-virus. Jeg har heller ikke været syg, så det er helt som forventet, men trods alt rart at få en afklaring. Vi har jo hørt om atypiske forløb og stort set raske smittebærere.
De svage og udsatte i samfundet har en særlig plads i mit hjerte. I løbet af de sidste uger har vi corona-testet hjemløse i Aarhus, og i dag var en af mine ph.d.-studerende på misbrugscenteret på Sumatravej. De hjemløse er en særligt sårbar gruppe, som ofte har dårligt helbred og alligevel sjældent er i kontakt med sundhedsvæsenet. De kan ikke blive hjemme, som vi bliver bedt om, og de har dårlig hygiejne – de deler en joint og drikker af den samme flaske. Derfor kan corona-epidemien ramme dem hårdt, og det bekymrer mig.
Vi testede 50 hjemløse i dag, og alt i alt har vi testet 300. Alle test har været negative. Det er meget positivt. Det er et fantastisk projekt at være en del af. Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital fungerer godt, og jeg har set mit snit til at koble forskningsdelen på, så vi også systematisk indsamler data, når vi tester de hjemløse.
Jeg har en forskningsdag i dag. Jeg har brugt tid på at læse artikler og følge op på de nye retningslinjer. Jeg har haft vejledning med et par studerende, som skal skrive speciale om COVID-19. Det bliver et litteraturstudie om den kliniske præsentation af sygdommen med studier fra hele verden. Jeg har også haft et møde med en ph.d.-studerende, som måtte sætte sin forskning i bero, fordi hun skulle indtræde i corona-beredskabet. Nu er hun tilbage, men hendes interventionsprojekt om hiv-smittede indvandrere kan ikke rigtig genoptages, fordi der er lukket ned for mange aktiviteter i ambulatoriet på infektionsmedicinsk afdeling. Vi diskuterede, hvordan hun skulle gribe det hele an.
På Hvidovre Hospital har de set en skæv fordeling af Corona-patienter. Her har en større andel af de smittede anden etnisk baggrund end dansk. Det har vi ikke set tydelig tegn på i Aarhus, men det er et relevant fokusområde, og det er vigtigt, at vi indsamler data. Derfor har vi sat et lille forskningsprojekt op med to specialestuderende. Det er trods alt noget, at COVID-19-pandemien genererer så mange spændende forskningsprojekter.
Jeg har brugt en stor del af dagen på at tale med journalister. Det gør jeg faktisk hver dag. Den sidste måned har jeg nok i gennemsnit talt med fem medier om dagen. Det er alt fra Berlingske Tidende, P3 og Zetland til TV2, Jyllands-Posten, Radio4 og Ultra Nyt på DR. Journalisterne har grundlæggende svært ved at forstå, hvad en strategi er, og hvorfor der er så stor forskel på Danmark og Sverige og resten af verden. Global sundhed er mit forskningsområde, så jeg bidrager gerne med min viden. Samtidig er de matematiske modeller kommet i spil under corona-pandemien. Dem er jeg lige begyndt at arbejde med efter et studieophold i Melbourne, så jeg tror også, at mange af mine kolleger henviser til mig af den grund. Det er helt okay. Jeg stiller gerne op til interview, selv om det har været helt vildt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Jeg har faktisk ferie, men jeg har ikke helt sluppet arbejdet. Jeg har bl.a. forberedt undervisning til personalet på intensiv, som har flere patienter med COVID-19. De har naturligt nok mange spørgsmål om fx smittefare og testsikkerhed. Jeg er virkelig stolt over det samarbejde, vi har med intensivafdelingen, og jeg er utrolig glad for at se, hvor godt det går med de af vores patienter, der overføres til intensiv. I Kina var dødeligheden på intensiv 50 %. Det er den langt fra hos os.
I det hele taget har vi haft meget få smittede i Aarhus Kommune. 301 er testet positive siden februar. Det er langt færre, end jeg havde forventet. Jeg frygtede i starten af epidemien, at det ville gå helt galt med de mange skiturister, der kom hjem fra Østrig med symptomer, og at vi ville få sydeuropæiske tilstande på sygehusene. Det var sket, hvis vi ikke havde lukket samfundet ned. Inddæmningsstrategien virkede. Jeg er også helt tryg ved genåbningen. Vi sender raske børn af sted, sundhedsvæsenet kan følge med, og vi tester flere og flere – og vi finder heldigvis færre og færre smittede.
Jeg plejer at vågne tidligt, omkring kl. 5. Så tager jeg en times tid ved computeren, inden familien vågner. Også i weekenden. Jeg har brugt en del tid på en forsideartikel til Kristeligt Dagblad. Journalisten ville vide, om jeg var rådgiver i Sundhedsstyrelsen og dermed inhabil som forsker, fordi jeg flere gange har udtalt mig meget positivt om Sundhedsstyrelsens håndtering. Sundhedsstyrelsen har fået nogle politiske hug for skiftende strategiudmeldinger, men efter min vurdering har de gjort det helt rigtige.
I sidste uge var jeg dog nødt til at deklarere en eventuel interessekonflikt. Jeg udtalte mig til medierne om genåbningen af efterskolerne, som jeg mente var forsvarlig og faktisk også en god idé. Men jeg har også en teenager, som tripper for at komme tilbage på efterskolen. Man kan godt blive lidt farvet, men med hensyn til Sundhedsstyrelsen har de nu aldrig bedt mig om min rådgivning.
Læse også dagbøger fra: