Landene omkring os sætter barren højere for forskningen. Vi holder stadig fast i den 20 år gamle målsætning

30.08.2021 | Connie Hedegaard

Foto: Lars Kruse, AU Foto

I EU rumler det. Man er bekymret over medlemslandenes manglende ambitioner på forskningsområdet, bange for at Europa sakker bagud i det globale kapløb om viden.

Først kom Vestagers opfordring før sommer til EU’s medlemsstater om at øge investeringerne i forskning og innovation. Herefter fulgte EU-Parlamentet med opfordring om at øge de offentlige forskningsbudgetter til 1,25 pct. af bnp. Og i midten af juli satte EU-Kommissionen trumf på med forslaget om en pagt for forskning og innovation. Kommissionen håber, at alle EU’s medlemsstater tilslutter sig pagten og målsætningen om, at de offentlige forskningsbudgetter øges til 1,25 pct. af bnp.

Jeg håber, at budskaberne fra EU er nået frem til den danske regering, herunder finansministeren og vores nye uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen. For selvom vi ofte hører skiftende regeringer bryste sig af de danske ambitioner på området, er virkeligheden, at Danmark er på vej til at sakke bagud. Vi er ikke længere et foregangsland, når det kommer til målsætninger for investeringer i forskning og innovation. Vi holder fortsat fast i den 20 år gamle målsætning, der fastsætter, at medlemslandene samlet set skal udføre forskning og udvikling for 3 pct. af bnp.

Målsætningen indebærer, at offentlige forskningsinvesteringer skal udgøre 1 pct. af bnp. Det indfriede vi for over ti år siden, men trægheden har meldt sig. Ved de årlige finanslovsforhandlinger synes det mere regel end undtagelse, at man hiver det kreative regneark frem og medregner alverdens tænkelige poster, så man ad den lidt kunstige vej lige akkurat sniger sig op på kravet.

Sætter barren højere

Vi ser nu, at landene omkring os sætter barren højere i forsøget på at nå eller bevare førerpositionen i den globale konkurrence. I Sverige og Finland har man en ambition om at de samlede, nationale investeringer i forskning når op på 4 pct. af bnp i forskning. Og i Tyskland har man hævet niveauet til 3,5 pct. Kina, som det seneste årti er buldret frem på denne front, har planer om at øge investeringerne i forskning og udvikling med 7 pct. om året de næste år.

Investeringer i den størrelsesorden prioriterer man, fordi man har erkendt, at det er nødvendigt. Flere investeringer i forskning skal fremtidssikre samfundet, så det kan modstå kommende kriser. Det spor er regeringen med på, når det gælder den grønne omstilling, men ambitionerne skal også være høje i forhold til de styrkepositioner, vi endnu ikke har, men som vi gerne vil udvikle.

Nye styrkepositioner kommer ikke ud af det blå. Eksempelvis blev Danmarks førerposition på vindteknologi hjulpet på vej af forskningsinvesteringer i 1970’erne og 1980’erne. Fremtidens landvinding bygger måske på forskningspotentialer, som endnu er i sin spæde vorden. Derfor skal vi være forrest i den grundlagsskabende og banebrydende forskning, hvis vi også vil have et “vindeventyr” om 10, 20 eller 30 år.

Ingen forventer, at træerne vokser ind i himlen med denne finanslov. Men regeringen og Folketinget bør tage de første skridt på vejen mod at hæve de danske forskningsambitioner allerede i 2022. Det kunne passende være som første del af en samlet plan for, hvordan Danmark over en kortere årrække kan øge de offentlige forskningsinvesteringer til 1,25 pct. af bnp og med en målsætning om, at man på den længere bane sigter efter at investere 1,5 pct. af bnp i offentligt finansieret forskning. Det vil falde i tråd med ønsker fra både erhvervsorganisationer og fagbevægelsen.

Besynderlig regnearkslogik

Samtidig kunne man allerede ved dette års finanslovsforhandlinger gøre op med beregningsmetoden i den danske 1 pct.-målsætning. Det er på tide, at vi får afskaffet den besynderlige regnearkslogik, som straffer danske forskere, når de har succes med at hente penge hjem fra EU’s forskningsprogrammer, ved at skære tilsvarende ned krone for krone på de årlige finanslovbevillinger til universiteterne. Ikke ligefrem klog incitamentsstyring af universiteterne.

Bare ved at lave denne fornuftige ændring, kunne man øge de offentlige investeringer i forskning med omkring 2 mia. kr. næste år. De ressourcer kan styrke den frie forskning i Danmarks Frie Forskningsfond og til universiteternes basismidler, så vi sikrer, at den grundlagsskabende forskning har de nødvendige forudsætninger for at skabe gennembrud og udvikle nye styrkepositioner, som kan fremtidssikre både det danske samfund, virksomhederne og velfærdssystemet.

Indlæg bragt i Børsen den 27. august