Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health's Corona-blog: Nyt om undervisning F21 og eksamen S21

Opdateret 19. maj: Campus åbner yderligere op fra d. 21. maj. Der kommer mere info til dig sidst på ugen. Tjek de opdaterede eksamensretningslinjer for eksamener med fysisk fremmøde på Health.

19.05.2021 | Health Studier

Foto: Lars Kruse, AU

19. maj 2021

Fra den 21. maj har alle studerende igen adgang til campus. Det er den glædelige konsekvens af regeringens seneste genåbningsaftale. Det betyder, at du får mulighed for at benytte universitetets læsepladser, grupperum og andre studenterfaciliteter uanset årgang og studieretning. 

Du får mere info om, hvordan det kommer til at foregå på Health sidst på ugen. 

Husk når du opholder dig på campus at overholde retningslinjerne for smitteforebyggelse

Skal du til eksamen med fysisk fremmøde?

Tjek de opdaterede retningslinjer her.


19. april 2021

Alle studerende på Health har fået en mail med nyt om genåbning på Health for de enkelte uddannelser. 

Informationen er også lagt på de forskellige studieportaler. Find dit studies plan for genåbning herunder: 

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

Folkesundhedsvidenskab.

Idrætsvidenskab.

Kandidatuddannelsen i sygepleje

Kandidat i optometri og synsvidenskab

Medicin

Odontologi

Klinisk tandtekniker

Tandplejer

7. april 2021

De foreløbige, reviderede sommereksamensplaner er online. Der kan stadig godt komme små justeringer til de forskellige planer i den kommende tid.

Find din eksamensplan her: 

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

Folkesunhedsvidenskab

Idrætsvidenskab

Kandidat i sygepleje.

Kandidat i optometri og synsvidenskab

Medicin

Odontologi

Klinisk tandtekniker

Tandplejer

Venlig hilsen
Health Studier

23. marts 2021 kl. 11.45

D. 22. marts kom regeringen med en langsigtet genåbningsplan for Danmark. Det er meget glædeligt, at også de videregående uddannelser er nævnt i genåbningsplanen. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi har styr på, hvad det kommer til at betyde for jer som studerende på Health. 

Venlig hilsen
Health Studier  


19. marts 2021 kl. 11.00

Kære studerende på Health

I mandags fik du en mail fra universitetsledelsen med de overordnede rammer for undervisning og eksamen på universitet i forårssemesteret.  

Her får du information om, hvad det kommer til at betyde for dig som studerende på Health, og hvordan vi griber processen an. 

Ny plan for sommereksamen 2021

Studienævnene og studielederne på Health er nu i gang med at udarbejde reviderede eksamensplaner med udgangspunkt i principperne herunder:

  • De fleste eksamener bliver gennemført i et online format
  • Praktiske/kliniske prøver foregår med fysisk fremmøde
  • Enkelte stedprøver vil foregå med fysisk fremmøde, hvis regeringens genåbningsplan tillader det*
  • De eksamensdatoer, der er meldt ud nu, forsøger vi at fastholde
  • Re-eksamen vil være med samme prøveform, som den ordinære eksamen.  

*For de eksamener, vi planlægger med fysisk fremmøde, forbereder studienævnene også en alternativ, online eksamensform. Den alternative eksamensform anvender vi, hvis det viser sig, at regeringens genåbningsplan ikke tillader eksamener med fysisk fremmøde. Du får besked senest en måned inden eksamensdatoen, hvis vi bliver nødt til at omlægge eksamener med fysisk fremmøde til et online format.

Vi offentliggør de nye eksamensplaner for sommeren 2021 d. 7. april på studieportalerne (studerende.au.dk).

Vi sender dig en mail, når de er klar.

Mere om eksamen:

Eksamensside på Studypedia.

Digitale eksamener på Health.

Podcasten ’Studiekammeraten’: om eksamen (spotify).

Undervisning i forårssemesteret fortsætter online

Universitetsledelsen besluttede også, at alt undervisning resten af semesteret foregår som nu. Det betyder desværre, at vi – med undtagelse af klinisk og praktisk undervisning - fortsætter med online undervisning i resten af forårssemesteret.

Heldigvis er universitetslivet andet og mere end undervisning. Når universitet på et tidspunkt bliver omfattet af regeringens genåbningsplan, så bliver der åbnet op for blandt andet læsepladser, studiegrupper og arrangementer i studenterforeninger. Det glæder vi os til, og I hører mere om dette, så snart vi har nyt.

På Health har vi ansat dygtige studievejledere, der kan være gode at snakke med, hvis du kæmper med for eksempel ensomhed i forbindelse med corona-nedlukningen. Studievejlederne er i det hele taget klar til at hjælpe dig med alle mulige store og små studierelevante spørgsmål.

Mere om vejledning:

Book en studievejleder her.

Bliv klogere på, hvad studenterstudievejlederne kan hjælpe med (youtube video).

Studievejledningens kontaktoplysninger.

Podcasten ’Studiekammeraten’: afsnit om bl.a. ensomhed og manglende motivation (spotify).  

Som altid skal du endelig bare tage fat i os på Health Studier, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Find vores kontaktoplysninger her.

Venlig hilsen
Health Studier


24. februar 2021 kl. 20.00

Regeringen meldte ud, at alle restriktioner for de videregående uddannelser er forlænget frem til og med 5. april. Uddannelser på Bornholm er undtaget.   

Venlig hilsen
Health Studier


8. februar 2021 kl. 11.30

Eksamener i marts og april vil blive omlagt til online formater.

Senest fredag d. 12. februar finder du information om de omlagte forårseksamener på studieportalen for dit studie.

Det drejer sig om eksamener på:

  • Idræt
  • Odontologi
  • Medicin
  • Klinisk Tandtekniker
  • Tandplejer

Selv hvis der skulle blive mulighed for en delvis genåbning af campus i marts eller april, fastholder vi alligevel marts- og april-eksamenerne i et online format. På den måde undgår vi at forstyrre jer med ændringer i sidste øjeblik.

vh
Health Studier

20. januar 2021 kl. 12.35

På AU er det besluttet, at alt undervisning på Health som udgangspunkt foregår online frem til 31. marts 2021.

Undtaget er dog aktiviteterne nedenfor, som vi gennemfører med fysisk fremmøde.

Deltager du i undervisning med fysisk fremmøde opfordrer vi dig til at blive coronatestet 1 gang om ugen.

Du finder undervisningsformatet på Blackboard

Hold dig løbende orienteret på Blackboard om, hvordan dine kurser bliver gennemført i den kommende tid. 

Underviserne har netop fået samme information, som jer studerende, så der går nogle dage, inden du kan forvente, at kursusoplysningerne i Blackboard bliver opdateret.     

Aktiviteter med fysisk fremmøde

1. klinisk undervisning i regi af hhv. Region Midt, Institut for Odontologi og Oral Sundhed samt Biomedicin (klinisk anatomi)

Vi gennemfører den kliniske undervisning i henhold til de kliniske retningslinjer for det pågældende behandlingsområde. De studerende modtager instruktion fra afdelingen/klinikken vedr. brug af værnemidler, mv. 

2. undervisning i laboratorier, herunder øvelses-, dissektions- og simulationslaboratorier

Laboratorieundervisning kan gennemføres med fysisk fremmøde, hvis det ikke er muligt at omlægge undervisningen til et online format. Afstandskravet på 2 meter kan fraviges, da der bæres værnemidler. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at udskyde laboratorieundervisning pga. praktiske forhold (fx nedsat kapacitet i laboratorier, mv.). 

3. Praktisk undervisning på idrætsvidenskab (svømning, fysisk træning, dans, osv.)

Vi gennemfører den praktiske undervisning med skærpet opmærksomhed på overholdelse af hygiejnekrav, afstandskrav, mv. Vi tilrettelægger den praktiske undervisning på mindre hold og med brug af hyppige tests af de studerende og personale, for at minimere risiko for smittespredning. 

4. Empiriske specialer og bachelorprojekter

Speciale- og bachelorprojektstuderende kan få adgang til faciliteter på campus, hvis det er helt nødvendigt for projektets gennemførsel. Dette sker med skærpet opmærksomhed på overholdelse af hygiejnekrav, afstandskrav, mv.

5. Eksamener, som indeholder et praktisk eller klinisk element 

Ring eller skriv endelig til Health Studier, hvis du har spørgsmål.

Venlig hilsen

Health Studier


18. januar 2021 kl. 7.55

Universitetsledelsen har meldt ud, at undervisningen frem til udgangen af marts som udgangspunkt foregår online. De nuværende eksamensplaner bliver ikke ændret. 

Læs hele udmeldingen fra universitetsledelsen her

Med venlig hilsen
Health Studier

14. januar 2021 kl. 11.15

Regeringen forlængede i går aftes de nuværende corona-restriktioner frem til d. 7. februar. AU og Health holder derfor fortsat lukket. Undervisning og eksamener foregår, med enkelte undtagelser, online. 
 
Med venlig hilsen
Health Studier   

12. januar 2021 kl. 10.40

Universitetsledelsen opfordrer dig til at tage en coronatest, hvis du skal til eksamen med fysisk fremmøde eller deltager i andre aktiviteter med fysisk fremmøde. 

Læs hele udmeldingen fra universitetsledelsen her

Med venlig hilsen
Health Studier

8. januar kl. 12.25

5. januar blev der igen strammet på corona-resttriktionerne i Danmark - blandt andet blev afstandskravet hævet fra 1 til 2 meter. Stramningerne gælder foreløbigt frem til 17. januar. 

På Health fastholder vi de planlagte eksamener og re-eksamener i januar og februar med fysisk fremmøde. Vi afvikler så vidt muligt eksamenerne med 2 meters afstand mellem hver studererende og i henhold til anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne. 

Med venlig hilsen
Health Studier

Administrativt, Studerende, Studier på Health, Health