I driften på Health havde man under hele nedlukningen et stort fokus på at lære af de særlige omstændigheder. Læringen tegner godt for fremtidens energiregnskab på AU.

29.06.2020 | Anders Hylander

Arkivfoto/AU

I driftsafdelingen på Health har de på grund af corona-nedlukningen skullet lukke bygninger ned på en måde, som det ikke normalt lader sig gøre på grund af forskningsaktiviteter. 

Midt i den kedelige situation, som nedlukningen var, opstod der en unik chance for at teste, hvad det betyder for energiforbruget, når fakultetets bygninger lukkes ned. Health greb muligheden, og resultaterne af disse tests har givet ny vigtig viden om energiforbruget i bygningerne, som nu skal bruges til gavn for både klima og økonomi. Det fortæller driftschef på Health, Conor Richard O'Connor Leerhøy. 

”Vi havde fra begyndelsen et særligt fokus på, at vi var nødt til at spare noget energi under nedlukningen, så det kunne opveje udgifter til værnemidler. Nu står vi så med nogle resultater, der også er positive for energiregnskabet fremadrettet,” siger han. 

Første skridt til bedre at forstå energiforbruget var at sætte et business intelligence-system på fakultetet til at overvåge og analysere energiforbruget endnu mere nøje end normalt. På den måde kunne driftschefen og hans medarbejdere løbende evaluere og konkludere på energiforbruget. Det viste sig at være et rigtig godt værktøj til bedre at forstå bygningernes energiforbrug. 

”Vi kunne i systemet se, at selvom vi lukkede bygningerne ned, så blev de ikke med vores oprindelige setup, lukket tilstrækkeligt ned – og der blev derfor brugt mere elektricitet, end det var nødvendigt. Vi fandt på den måde ret hurtigt ud af, at der var plads til forbedring i forhold til nedlukning af bygningerne – og i forlængelse af det energibesparelser,” forklarer driftschefen. 

I driften på Health blev de undervejs i nedlukningen især bedre til at lave digitale visualiseringer af forbruget, og de blev et brugbart værktøj til nemt og hurtigt at skabe overblik. Det kunne så efterfølgende bruges til at justere forbruget, så der ikke blev brugt mere energi end højst nødvendigt. 

Den nye viden om bygningernes energiforbrug kommer til at have en gavnlig effekt på især el- og vandregningen i fremtiden, spår Conor Richard O'Connor Leerhøy: 

”Hvis jeg skal give et slag på tasken, så forventer jeg, at vi med den nye viden om vores energiforbrug vil kunne spare omkring 10% i fremtiden.” 

Erfaringen fra driften på Health skal fremadrettet bruges i arbejdet for at nå de mål, universitetet har sat sig i den nye klimastrategi, der blev lanceret tidligere på året. 

• Læs mere om AU’s klimastrategi

Om artikelserien:

Universitetsdirektør Arnold Boon ønsker med denne artikelserie at sætte fokus på vigtige driftsopgaver i de forskellige hjørner af administrationen. Formålet er at give medarbejdere i administrationen et indblik i, hvilke typer opgaver deres kollegaer i andre afdelinger løser – og at få belyst nogle af de opgaver, der ikke altid får så megen opmærksomhed. 

Læs tidligere artikler i serien: 

• Eksamensafvikling i corona-tiden: Først den ene vej og så den anden vej
• Selvom ingen rejser ud, er der nok at lave i AU’s rejsegruppe
• Korrekt løn til tiden – også i corona-tider
• Eksamens- og undervisningsplanlægning: Et puslespil med mange brikker
• Nedbringelse af IT-gæld