Siden 11. marts 2020 har Aarhus Universitet været præget af online-undervisning, aflyste forskningsprojekter og hjemmearbejde. Men pandemien blev også afsæt til nye studier og forskningssamarbejder, som har bidraget til at håndtere den enorme samfundskrise. Mød to AU-profiler, der kan føje ’corona-forsker’ til cv’et.

12.03.2021 | Henriette Stevnhøj

”Når folk spørger, hvordan det kan lade sig gøre at udvikle en vaccine på ét år, så svarer jeg, at det kan det heller ikke. Det tager 15 år. I 2020 blev den bare driblet det sidste stykke i mål”, siger professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin.

Han kom som virolog og immunolog til at spille en central rolle i udvikling og test af ny vaccine og nye antivirale stoffer mod den dengang endnu ukendte sygdom COVID-19.

Få dage efter den første nedlukning samlede Søren Riis Paludan et hold forskere for at gøre et sikkerhedsgodkendt laboratorium parat til at granske den coronavirus, som havde tvunget hele verden i knæ. Siden har forskerholdet, som nu er vokset til fem forskergrupper på Institut for Biomedicin, studeret coronavirus, som er fløjet ind fra Wuhan, Japan og Tyskland. Samlingen tæller også de muterede varianter fra minkfarme, England, Sydafrika og andre steder.

Søren Riis Paludan behøvede ikke at ændre gennemgribende på sit forskningsfelt, som i forvejen handlede om virus og immunforsvaret ved infektioner og vaccination.

”Coronavirussen var som at få et nyt familiemedlem, som vi havde rammer til at studere. Det er også baggrunden for, at vi så hurtigt blev en samarbejdspartner i udviklingen af vaccine”, forklarer Søren Riis Paludan, der fik del i en coronabevilling fra Carlsbergfondet.  

Samarbejdet rakte over grænserne

Forskerne i biomedicins coronalaboratorium tester blandt andet vaccinekandidater, der er udviklet af forskere på Københavns Universitet.  Netop samarbejdet på tværs af forskningsinstitutioner og landegrænser fremhæver Søren Riis Paludan som et lysende eksempel på, hvor effektivt og hurtigt universiteter kan mobilisere viden i en krisetid.

”I takt med at coronasmitten bredte sig, og politikerne lukkede landegrænser, rakte forskere ud efter hinanden på tværs af fagdiscipliner, organisationer og nationer for at dele viden og skabe resultater. På denne meget mørke baggrund har universiteterne bevist, at de producerer viden, som lynhurtigt kan gøre gavn i samfundet. Grundforskning har traditionelt mest holdt sig i skyggen, men pandemien gjorde, at grundforskningens værdi blev åbenlys, og i kombination med klinisk anvendt forskning har verden på rekordtid fået flere forskellige vacciner. Coronapandeminen blev en trykprøve på, hvad forskning kan”, siger Søren Riis Paludan.

Nu glæder han sig til, at verden genåbner , og han igen kan rejse ud og møde forskerkolleger.

”Det er i mødet med fagfæller, at nybruddene sker. Under nedlukningen har vi høstet af mange års samarbejde, men nu har vi presset citronen hårdt nok, og den er ved at tørre ind. Nu skal der ny energi til”, siger Søren Riis Paludan.

Klar kommunikation viser vejen

Før 11. marts 2020 var professor i statskundskab Michael Bang Petersen i gang med at skrive en bog og tage fat på et studie om onlinehad og misinformation.

Så kom meddelelsen om muligheden for at søge corona-forskningsbevillinger fra Carlsbergfondet, og i løbet af et døgn skrev Michael Bang Petersen og kolleger en ansøgning, som udløste 25 millioner kroner til forskningsprojektet (How Democracies Cope with Covid-19). Formålet er at forstå, hvordan information spredes i et demokrati under en krise, som en pandemi er.

”Opfordring til at søge Carlsbergfondet kom ikke ud af ingenting. Jeg var i forvejen engageret i at samle data om pandemien, som jeg offentligt plæderede for ikke alene var en sundhedskrise, men også en samfundskrise. Når sådan en kæmpekrise rammer, er det væsentligt ikke bare at se det fra et enkelt perspektiv”, siger Michael Bang Petersen, som via sin Twitterkonto også gik kritisk til politikernes måde at kommunikere om krisen på.

Forskningsprojekt med aktuel nytteværdi

Siden marts 2020 har Michael Bang Petersen som leder af HOPE-projektet løbende fortalt danskerne, hvordan nedlukninger og restriktioner rammer og påvirker forskellige befolkningsgrupper.

Senest har HOPE-projektet offentliggjort en undersøgelse, som viser, at danskerne i marts 2020 følte, at de fik klar besked og derfor fulgte myndighedernes anvisning om eksempelvis at holde afstand og stoppe med at give hånd.

”Vi har en meget atypisk forskningssituation, som har stor offentlig bevågenhed. I HOPE-projektet har vi kunnet afdække en altoverskyggende  begivenhed i Danmark, fordi vi fik mulighed for at indsamle data, mens begivenhederne udspillede sig. Normalt taler jeg med journalister, når vi har afsluttet et studie. Nu formidler vi analyser om udvikling af holdninger og adfærd, mens det står på. Det er nytteværdi, der er til at tage og føle på”, siger Michael Bang Petersen.

Han sætter stor pris på, at han fik muligheden at lede HOPE-projektet.

”Ansvaret tynger, omvendt er det et privilegium at få lov til at bidrage med viden til at finde løsninger i denne enorme krise”, siger Michael Bang Petersen.

Når coronapandemien letter, ser han frem til at kunne fordybe sig i forskningen.

”Jeg glæder mig til at kunne synke ned i en problemstilling, som ikke skal løses på en måned eller to, og jeg ser frem til at få en dybere forståelse for nogle af de samfundsmæssige problemer, som vi blev ramt af i 2020”, siger Michael Bang Petersen.

 

TOP 5

Michael Bang Petersen og Søren Riis Paludan ligger i Aarhus Universitets top fem over de mest citerede AU-forskere i perioden 11. marts 2020 til 11. marts 2021. Omtalerne er relaterede til corona.

	Unikke omtaler	Inkl. dubletter
Professor, overlæge Lars Østergaard	1576	4209
Professor Søren Riis Paludan	1422	3822
Lektor, afdelingslæge Christian Wejse	1242	3755
Professor Michael Bang Petersen	1084	2583
Professor Michael Svarer	719	1180

 

Læs om AU’s coronaforskning

På hjemmesiden for coronanyheder kan du læse omtaler af forskningsprojekter, bevillinger og resultater med relation til corona. Her kan du også finde podcasts, som er produceret af BSS i anledning af 1-året for den første nedlukning.

 

 

Kontakt

Professor Søren Riis Paludan
Institut for Biomedicin
srp@biomed.au.dk
M: 28 99 20 66

Professor Michael Bang Petersen
Institut for Statskundskab
michael@ps.au.dk
M: 20 77 59 44