Mens corona-nedlukningen af universitetet fortsætter på tredje uge, passer den tekniske chef på Health godt på fakultetets bygninger, energiforbrug og anlæg. Selv om der er stille og tomt overalt, har Conor Leerhøy nok at se til – nye corona-laboratorier skal etableres, og gamle toiletter udskiftes.
14.04.2020 |
Vi er ved at etablere et nyt corona-laboratorium i Skou-bygningen. Det er et klasse 2+ lab, som skal indrettes med ekstra udstyr – der skal ophænges skabe, ændres på ventilationsanlægget og findes åndedrætsværn, visir, og specialkitler. Det er svært at skaffe i disse tider. Alt er udsolgt. Så vi har ledt i skuffer og skabe, og vi har stjålet med arme og ben fra vores egne bygninger, og det er faktisk lykkedes os at finde alt det, der var brug for. Sågar en autoklave, som normalt først skal bestilles og derefter laves. Vi fandt en forhandler, som havde en prototype stående. Den manglede bare et HEPA-filter. Det kommer fra Tyskland i morgen. Vi har travlt. Laboratoriet skal være klar fra mandag i næste uge, hvor forskningen går i gang. Corona-virussen er allerede leveret og ligger nu i fryseren.
Jeg starter dagen med at tjekke adgangskontrollen. Hvor mange har været inde i hvilke bygninger og hvornår. Det er ren statistik fra adgangskortene, ikke specifikke navne. Nogle få udvalgte medarbejdere er nødt til fortsat at have adgang til bygningerne, fx dyrepassere og folk fra Bygningsservice, men det er vigtigt at holde øje med, at de ikke er her samtidig, og at andre ikke begynder at møde op.
Jeg holder også øje med energiforbruget. Vi skal gerne reducere det med 66 pct., og vi er godt på vej. Vi har slukket eller skruet ned for ventilationsanlæg, tekniske anlæg og for det varme vand. Vi har minimum sænket temperaturen til 16-17 grader i vores bygninger undtagen på Tandlægeskolen og i Skou-bygingen, hvor der er nødbehandling og corona-forskning.
Vi har besluttet at bruge disse uger til at udføre nogle af de håndværksmæssige projekter, der er besværlige at gennemføre, når bygningerne er fulde af folk. Toiletterne i Søauditorierne løber ofte, så de er ved at blive udskiftet. En VVS-installatør er i gang i et af laboratorierne, og håndværkere har lavet et hul i væggen til dekanens kontor, hvor en ekstra dør skal sættes op. Et vandbehandlingsanlæg bliver udskiftet, og der udføres service på diverse tekniske anlæg. Jeg er på universitetet i dag bl.a. for at tilse arbejdet og hjælpe med at løse opgaverne.
Vi har lavet timeskemaer, så vi har overblik over, hvornår og hvor mange håndværkere, der er i bygningerne, og hvad de laver. Det fungerer faktisk så godt, at vi fortsætter med det efter corona-krisen er ovre.
Vi er ved at planlægge en gradvis åbning af fakultetet. Vi regner med, at forskningslaboratorierne er noget af det første, der åbner. Derfor arbejder vi på en corona-vagtplan til de næste uger; hvilke kompetencer og hvilke medarbejdere fra bygningsservice er der brug for til at assistere de forskere og de laboratorier, vi gætter på kommer i drift i første omgang.
Vi kigger også på hele genåbningen af bygningerne og maskinerne. Hvordan gør vi det klogest, og hvor meget tid skal vi bruge på at få alt op at køre igen. Lige nu er det kun et par af mine medarbejdere, der kan varetage den opgave – men alle i Bygningsservice skal kunne overtage, hvis nogen bliver syge. Det er faktisk lige så svært at åbne op, som det var at lukke ned.
For et par dage siden blev vi kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed. De spurgte, om vi kunne hjælpe med kølefaciliteter, hvis den frygtede røde kurve skulle blive aktuel, og sygehusene ikke kunne følge med antallet af døde. Det kan vi. Jeg har i dag talt med institutleder fra Biomedicin, Thomas G. Jensen, om, hvordan vi skal håndtere det i praksis. Vi har plads til mellem 40 og 50 afdøde, og vi skal bruge to dage til at omstille os til det. Det ser heldigvis ikke ud til at blive aktuelt.
Jeg har altid telefonen på mig, og jeg tager den hver gang, den ringer. Også om aftenen og også i weekenden. Men i denne weekend var der ikke et eneste opkald. I det hele taget har den sidste uge været stille og forholdsvis uforstyrret for mig og mine medarbejdere. Det har givet os tid til at gå i dybden med opgaver, vi ikke når til hverdag. Vi har bl.a. nørdet med overvågning af systemer og energiforbrug og fået strømlinet mange processer, så vi langt lettere kan lukke ned – og op igen – for maskiner, anlæg og bygninger fx i ferier. Det er ikke helt dumt.
Læs også institutleder Siris Beier Jensens dagbog fra uge 2 og Healths uddannelseschef, Anna Bak Maigaards dagborg fra første uge af universitetets fysiske nedlukning.