Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danmark er hotspot for transplantation af afføring

Ni ud af ti patienter med livstruende diarré kan blive raske af fæcestransplantation, hvor afføring fra en rask donor føres ind i tarmen. Dog er det kun én ud af ti, som får behandlingen tilbudt. Det viser en kortlægning, som forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag. Den viser også, at Danmark er længst fremme blandt alle europæiske lande med at indføre behandlingen.

30.08.2021 | Helle Horskjær Hansen

Generelt er de nordiske lande meget aktive inden for fæcestransplantation, både som rutinebehandling og med forskning, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Generelt er de nordiske lande meget aktive inden for fæcestransplantation, både som rutinebehandling og med forskning, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Fæcestransplantation er en effektiv behandling ved den livstruende infektion Clostridium difficile, og bliver i dag brugt i de fleste lande i Europa, USA og Australien. Men selvom behandlingen er effektiv, er det ikke alle steder, den tilbydes.  

”Der er store forskelle på, hvordan man har indført behandlingen, og hvor meget den bruges i de forskellige lande. Det fælles er, at der er en høj sikkerhed, og at de fleste centre har indført behandlingen i samråd med de nationale sundhedsmyndigheder,” fortæller Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Sammen med kolleger i hele Europa har han undersøgt, hvor mange fæcestransplantationer, der bliver udført i de forskellige europæiske lande og ved hvilke sygdomme. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet Regional Health – Europe.

”Vi kan se, at 10 procent af dem, som kunne have gavn af det, får tilbudt behandlingen. I Danmark er tallet betydeligt højere, men stadig kun omkring 25 procent. I forhold til indbyggertal er vi det land i Europa, som behandler flest patienter med Clostridie-infektion,” fortæller forskeren.

Ni ud af ti bliver raske

Og det er der ifølge ham god grund til at blive ved med. I Danmark bliver 90 procent af patienter raske af én fæcestransplantation.

”Fæcestransplantation anbefales som første valg hos patienter, der oplever, at bakterien kommer tilbage efter en antibiotikakur. I alle lande, hvor behandlingen anvendes, holder man øje med, om patienterne får langtidsfølger af at få et nyt sæt tarmbakterier,” siger forskeren, som har været med til at opbygge den danske fæcesbank fra raske donorer.

”Hvis Clostridium difficile-infektionen ikke slås ned hos de sygeste patienter, dør de af den – ofte er det en samtale om liv eller død, når vi aftaler behandling med patienten. En fæcestransplantation er effektiv. På få dage kan meget syge mennesker igen rejse sig og sendes hjem til et normalt liv, selvfølgelig med os på sidelinjen,” fortæller Christian Lodberg Hvas.

Fæcestransplantation er i dag indført som rutinebehandling i det danske hospitalsvæsen. I efteråret 2018 modtog Christian Lodberg Hvas og kolleger en bevilling på 17 millioner kroner fra Innovationsfonden. Penge, som er øremærket arbejdet med at gøre afføring fra raske, registrerede og testede donorer til standardbehandling på de danske hospitaler.

Mere om Clostridium og fæcesbank

  • Den livstruende Clostridium difficile er en slags ukrudtsbakterie, der kan vokse, hvis der ikke er andre bakterier til at holde den nede. Clostridium vokser fx i tarmen, efter man har fået antibiotika, som har nedbrudt de naturlige tarmbakterier.
  • Mere end 40 raske fæcesdonorer er tilknyttet den aarhusianske fæcesbank. Alle er rekrutteret via Blodbanken, hvor de i forvejen donerer blod.
  • Som fæcesdonor skal man være normalvægtig og fri af medicin, da der er en risiko for, at bl.a. overvægt og allergi kan overføres via tarmbakterier.

Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter alle hospitalsbaserede centre for fæcestransplantation i Europa. Centrene er samlet i en europæisk arbejdsgruppe (European Helicobacter and Microbiota Study Group under United European Gastroenterology). Forskerne har indsamlet data fra 34 hospitaler i 18 lande, som udfører fæcestransplationer.
  • Studiet er finansieret af Innovationsfonden.
  • Samarbejdspartnere er de øvrige centre + UEG.
  • Den videnskabelige artikel kan læses her. Tidsskriftet bragte i samme nummer en leder om, hvordan artiklen afdækker fæcestransplantationens ”mørketal”.

Kontakt

Overlæge, klinisk lektor Christian Lodberg Hvas
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme,
Mobil: 2835 1839
Mail: christian.hvas@auh.rm.dk.

 




Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Health, Ph.d.-studerende, Teknisk/administrativ medarbejder