Tirsdag den 10. juni stævner Aurora ud på sin jomfrurejse fra havnen i Aarhus med direkte kurs mod havnen i Allinge. Her vil det blot to måneder gamle topmoderne forskningsskib være tilgængeligt for offentligheden ved det årlige folkemøde. Efter opholdet i Allinge fortsætter Aurora ud i Østersøen på et forskningstogt nordøst for Bornholm.
10.06.2014 |
I løbet af de fire dage Folkemødet varer, vil Aurora holde åbent skib for alle interesserede. Aurora vil derudover være ramme for en række forskellige debatter om både uddannelse og miljø og tænkepause-samtaler om temaerne Håb og Tillid samt en intim jazzkoncert lørdag aften. Fredag og lørdag aften byder Danske Slagtermestre desuden på lækre smagsprøver fra grillen.
Mød op på havnen i Allinge og få rundvisning i Danmarks nye forskningsskib og hør om nye spændende danske forskningsprojekter inden for havforskning. Eller deltag i vores faglige debatter og mere underholdende indslag.
Velkommen ombord!
Torsdag:
10.00-22.00: Åbent skib
20.00-21.30: Debat: Miljøtilstanden i Østersøen og de kystnære områder
Fredag:
10.00-22.00: Åbent skib
19.00-21.00: Danske Slagtermestre tilbereder smagsprøver fra grillen
21.00-22.30: Debat: Fremtidens universitetsuddannelser - kvalitet og relevans
Lørdag:
10.00-22.00: Åbent skib
19.00-21.00: Danske Slagtermestre tilbereder smagsprøver fra grillen
19.00-20.00: Tænkepauser om Håb og Tillid m. professor Gert Tinggaard Svendsen og Bertel Nygaard
Søndag:
10.00-14.00: Åbent skib