Forskergruppe har fundet en ny vej til at begrænse immunreaktion, som kan blive en ny retning for forskning og behandling af bl.a. autoimmune sygdomme.

02.09.2019 | Lars Elgård, AUH

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet leder i samarbejde med forskere fra Colorado, USA, efter en ny måde at behandle den inflammation, der findes i kroniske sygdomme som psoriasis, astma og HIV. En gruppe af signalstoffer (cytokiner) i immunsystemet, den såkaldte 'IL-1 familie', har vist sig at spille en vigtig rolle i mange af disse sygdomme ved at regulere kroppens immunreaktioner.

Prof. Charles A. Dinarello fra University of Colorado Denver er æresdoktor på Aarhus Universitet. Han er ekspert i reguleringen og signaleringen af disse cytokiner, og er mest kendt for opdagelsen af det vigtige cytokin IL-1 (-β) der spiller en vigtig rolle i utallige sygdomme. I samarbejde med Charles Dinarello har de århusianske forskere arbejdet på at finde en mere effektiv måde at reducere effekten af IL-1 familien på, og dermed skabe mulighed for at forbedre behandlingen af kroniske inflammatoriske sygdomme. 

Tidligere forskning har ofte fokuseret på at blokere et enkelt cytokin eller en signaleringsvej ad gangen, men mange sygdomme og følgesygdomme drives af mere end et cytokin. Det har derfor rejst spørgsmålet, om man kan blokere flere vigtige signaleringsveje for IL-1 familien på en gang og derved skabe mulighed for at udvikle bedre behandlinger. Forskergruppen prøver derfor at finde en bredere anti-inflammatorisk behandling, som rammer flere at de vigtige cytokiner, men uden at ramme så bredt, at den giver uønskede bivirkninger.

Forskerne har i dette studie undersøgt, hvorvidt en receptor (IL-1R3), som ikke bare én, men seks forskellige inflammatoriske cytokiner i IL-1 familien, binder sig til, kunne være et muligt mål i behandlingen af kronisk inflammatoriske sygdomme. Ved at bruge et antistof til at blokere effekten af IL‑1R3, var det muligt for forskerne at undersøge effekterne i både celle- og musestudier. 

Dette gav forskerne mulighed for at undersøge nogle af de konsekvenser blokeringen af denne receptor ville have på immunsystemet. Samtidigt undersøgte forskerne specifikt effekten af at blokere IL-1R3 i mus med enten urinsyregigt, akut allergisk inflammation (astma) eller psoriasis.

- I forsøgene fandt vi, at det var muligt at blokere receptoren effektivt og reducere sygdomspræsentationerne, hvilket understreger mulighederne i vores nye tilgang, siger læge ph.d., Jesper Falkesgaard Højen, der har udført projektet som en del af hans ph.d. på Aarhus Universitet.

- Selvom disse resultater også rejser nye spørgsmål, har vi formået at beskrive en ny og effektiv tilgang til at blokere IL-1 familie-drevet inflammation, og derved bidraget med en ny mulig retning for den forsknings- og behandlingsmæssige tilgang til kronisk inflammatoriske sygdomme drevet af IL-1 familien.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Immunology.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Translationel (grundforskning)
• Samarbejdspartnere: University of Colorado Denver, Aurora, USA. Studiet er lavet i samarbejde med Prof. Charles A. Dinarello, som siden 2016 har været æresdoktor på Aarhus Universitet.
• Ekstern finansiering: Oticon Fonden (nu William Demant Fonden), Lundbeckfonden og Knud Højgaards Fond.
• Interessekonflikter: Medforfatterne Karsten Beckmann og Stephan Fischer har under udarbejdelsen af artiklen været ansat ved MAB Discovery GmbH.
• Læs den videnskabelige artikel: “IL-1R3 blockade broadly attenuates the functions of six members of the IL-1 family, revealing their contribution to models of disease” i Nature Imunology

Fakta

Læge, ph.d. Jesper Falkesgaard Højen
Aarhus Universitetshospital, infektionssygdomme
Tlf.: 25 54 85 16
Mail: jephns@rm.dk