Til trods for at biodiversitet forsvinder med rekordfart, og forskere taler om den 6. masseuddøen, ved kun hver femte dansker, hvad biodiversitet betyder. Det er markant færre end i resten af EU. Et nyt forskningsprojektet – Biodiversitet Nu – skal ændre på det.

22.01.2015 | Bjørg Tulinius

Alle kan være med til at samle data til Biodiversitet Nu og på den måde hjælpe med til at skabe ny viden om, hvordan nature har det i de danske kommuner.

Kun 20 procent af danskerne ved, hvad biodiversitet betyder. Og det er markant færre end i de øvrige EU-lande, hvor et gennemsnit på 44 procent af befolkningen ved, hvad ordet dækker over.

Et nyt forskningsprojekt, Biodiversitet Nu, vil forsøge at få dobbelt så mange af os til at forstå, hvad begrebet dækker over. Vejen frem er at få så mange almindelige danskere som muligt til at indsamle data til forskningsprojektet. Metoden kaldes Citizen Science og dækker over et populært fænomen i tiden, hvor forskningen nyder godt af det frivillige engagement, som mange borgere gerne vil lægge i meningsfyldte aktiviteter i fritiden.

Alle kan være med

Biodiversitet Nu ønsker at få så mange danskere som muligt ud i naturen og holde øjne og ører åbne. Skoleklasser. Spejdere. Golfspillere. Alle kan være med i projektet, der skal skabe ny viden om Danmarks natur og finde ud af, om det går frem eller tilbage for biodiversiteten i de forskellige danske kommuner. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står for projektet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Med en simpel app, du kan klikke på, når du ser en af de arter eller et af de levesteder, som forskningsprojektet Biodiversitet Nu har fokus på, hjælper din registrering forskningen, og samtidig bliver du forhåbentlig selv klogere på, hvad biodiversitet handler om, og hvorfor det er vigtigt at holde øje med.

”Biodiversitet Nu er helt afhængig af, at almindelige danskere har lyst til at gå på skattejagt i naturen og lede efter de arter og levesteder, vi har udvalgt som indikatorer for naturens tilstand. Projektet begyndte sidste år og løber frem til 2020, og vi har brug for 150.000 registreringer årligt. Men udover selve forskningen i kommunernes biodiversitet, har Biodiversitet Nu et mindst lige så vigtigt formål, nemlig at øge danskernes bevidsthed om biodiversitet”, forklarer Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver ved Institut for Bioscence, Aarhus Universitet.

Enkle indikatorer

For at kunne bruge almindelige borgere til indsamling af data er det vigtigt, at det er meget simple arter og levesteder, som folk skal registrere. I Biodiversitet Nu er der derfor udvalgt 30 enkle indikatorer og 10 let genkendelige levesteder. Blandt arter gælder det blandt andet viben, pindsvinet og rensdyrlav, mens levesteder kan være gamle træer og store sten.

”De udvalgte indikatorer er samtidig vigtige i forhold til at danne et trusselsbillede inden for den danske biodiversitet i de forskellige kommuner. Ved flere eller færre registreringer af de forskellige arter kan det for eksempel handle om ændrede forhold inden for varme, lys og næringsstoffer”, forklarer Bettina Nygaard.

Om Biodiversitet Nu

Projeketet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Biodiversitet Nu har som formål at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten har det i de danske kommuner og at få inddraget almindelige borgere i dataindsamlingen.
Projektet løber fra 2014 til 2020 og er blevet til gennem en bevilling på 13 mio. kr. fra Aage V. Jensens Naturfond.

Aarhus Universitets rolle i Biodiversitet Nu

Udover at udpege de ti levestedsparametre i projektet, skal Aarhus Universitet udarbejde et såkaldt naturkapitalindeks samt en ”naturselvangivelse” til hver enkelt kommune i Danmark. Disse vil blandt andet indeholde kommunale nøgletal for, hvor mange penge den enkelte kommune bruger på naturen pr. indbygger, og hvor mange sjældne eller truede arter, der er i kommunen. Det vil også fremgå, om den enkelte kommune har lagt særlige strategier for biodiversiteten.