De fleste danskere kender mange af symptomerne på kræft og vil hurtigt kontakte deres læge, hvis de får symptomer. Det viser en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet

10.02.2017 | Lone Niedziella

Line Hvidberg forsvarer sin ph.d.-afhandling om danskernes viden og forestillinger om kræft mandag den 20. februar 2017 på Aarhus Universitet. Lars Kruse, AU Foto.

Den danske befolknings viden og forestillinger om kræft er blevet kortlagt af ph.d.-studerende Line Hvidberg ved Center for Cancerdiagnostik i Praksis. Resultaterne af studierne viser, at de fleste vil gå til lægen hurtigst muligt, hvis de får symptomer på kræft.

Afhandlingen identificerer dog også flere barrierer, der kan være med til at hindre eller forsinke hurtig lægesøgning. Derudover synes mange at have modstridende – både positive og negative forestillinger – om kræft.

Frygt, travlhed og bekymring

De mest negative forestillinger blev fundet hos personer med kort uddannelse og lav indkomst. Denne gruppe havde også et lavere kendskab til symptomer og risikofaktorer for kræft, hvilket kan betyde, at de måske først kommer til lægen, når kræftsygdommen har udviklet sig og er svær at helbrede. En vigtig barriere for lægesøgning i denne gruppe var også ”bekymring for hvad lægen ville finde”.

Hos de højt uddannede var ”travlhed i hverdagen” en væsentlig grund til at udsætte lægebesøg, selvom de have registreret et alvorligt symptom, mens en betydelig barriere for lægesøgning hos de personer, som selv vurderede deres eget helbred som dårligt, var ”bekymring for at spilde lægens tid”.

Forsvar den 20. februar 2017

Ph.d.-afhandlingen og de fire tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og ’the International Cancer Benchmarking Partnership’. Projektet har bl.a. modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden og Aarhus Universitet.

Line Hvidberg forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Awareness and beliefs about cancer and barriers to healthcare seeking in the general population” mandag den 20. februar 2017 kl. 14.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Samfundsmedicinsk Auditorium, lokale 101, bygning 1262, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 4, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Line Hvidberg
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Forskningsenheden for Almen Praksis & Center for Cancerdiagnostik i Praksis (CaP)
Telefon: 8716 8369
Email: line.hvidberg@ph.au.dk

Ph.d.-afhandlingens fire videnskabelige artikler: 

• Measurement properties of the Danish version of the Awareness and Beliefs about Cancer (ABC) measure: Denne artikel viser, at den danske version af ABC-måleredskabet var forståelig og acceptabel for målgruppen og at måleredskabet begrebsmæssigt svarer til den engelske version af ABC-måleredskabet. Indholdsvaliditeten var god, mens test-retest reliabiliteten var moderat.
  
  
• Awareness of cancer symptoms and anticipated patient interval for healthcare seeking. A comparative study of Denmark and Sweden: Dette studie sammenligner viden om kræft hos svenskere og danskere. Resultaterne viser overraskende, at svenske respondenter var signifikant mindre tilbøjelige til at genkende en uforklarlig knude eller hævelse og længerevarende hoste eller hæshed som mulige tegn på kræft. De havde også generelt et længere forventet patient interval inden lægesøgning ved forandringer i brystet og blødning fra endetarmen end de danske respondenter.
  
  
• Barriers to healthcare seeking, beliefs about cancer and the role of socio-economic position. A Danish population-based study: Denne artikel viser, at cirka hver fjerde dansker angiver at ”bekymring for hvad lægen ville finde” og ”travlhed i hverdagen” kunne få dem til at udsætte lægesøgningen ved oplevelsen af et muligt alvorligt symptom. Endvidere, at de fleste har positive forestillinger om kræft, mens færre har negative forestillinger. Negative forestillinger var mest udbredt blandt lavt uddannede og blandt personer med lav indkomst.
  
  
• Cancer awareness and socio-economic position: results from a population-based study in Denmark: Dette studie viser, at de fleste danskere kender mange af symptomerne på og risikofaktorerne for kræft. Der er dog en social gradient i kendskabet, således at personer med kort uddannelse og personer med en lav indkomst har et mindre kendskab til symptomer og risikofaktorer for kræft end personer med lang uddannelse og personer med en høj indkomst.