Den ene tog initiativet, den anden fik tingene realiseret i stor stil. Mød to stærke drivkræfter i Aarhus Universitets grundlæggelse: overlæge Victor Albeck og landsretssagfører Carl Holst-Knudsen. De to ildsjæle satte deres aftryk flere steder på campus – og deres ånd lever videre i Victor Albeck-prisen og Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris, som giver rygstød til både yngre og etablerede forskere.

25.05.2021 | Ida Hammerich Nielson

I mere end 400 år havde der kun været ét universitet i Danmark. Der manglede et videnskabeligt miljø i Aarhus – og i det hele taget mulighed for at tage en akademisk uddannelse i Jylland – det mente to visionære akademikere i Aarhus, og i 1920’erne tog de på hver sin måde têten i forhold til at give jyder nemmere adgang til at uddanne sig på højeste niveau i samfundet og til i det hele taget at løfte det akademiske niveau for landet som hele. Deres indsats og ihærdighed bar frugt, og de blev foregangsmænd for det, vi kender som Aarhus Universitet i dag.

Aarhus Universitets fineste hædersprisninger bærer deres navne: Victor Albeck og Carl Holst-Knudsen.

Men hvem var de, og hvordan satte de deres aftryk? Vi lægger ud med Victor Albeck. 

Hvis du befinder dig i Universitetsparken, så tag turen ned i den sydlige del af parken og find det sted, hvor Bartholins Allé og Wilhelm Meyers Allé krydser hinanden ved siden af Søauditoriet. Her finder du en stor, mørkegrå sten omkranset af buske – det er simpelthen et gravsted – Universitetetsparkens eneste, og på stenen står der Victor Albeck (1869-1933).

Victor Albeck blev født i København den 9. januar 1869. Han fik sin medicinske embedseksamen i 1894 og videreuddannede sig herefter til fødselslæge og gynækolog. I 1910 blev han udnævnt til den første overlæge ved Fødselsanstalten i Jylland, den hvide palæagtige bygning i Vennelystparken.

Det fortælles om Victor Albeck, at han var en venlig mand – som fødselslæge kunne han ikke huske alle de fødendes ansigter, så for en sikkerheds skyld hilste han altid, når han på fortovet passerede en mor med en barnevogn.

Victor Albeck var én af de drivende kræfter i oprettelsen af Jydsk medicinsk Selskab, som han i 1920 blev formand for. Her samledes jyske læger til videnskabelige foredrag, demonstrationer og diskussioner, og selskabet kom til at fungere som en slags sundhedsvidenskabeligt ”fakultet” uden studenter. Det var netop i kraft af sin rolle i dette selskab, at Victor Albeck fik en central position i kampen om at få et universitet til Aarhus.

Fødselslægen i spidsen for universitetsforkæmperne

Den tidligere københavner var blevet fuldblods-aarhusianer og tog en lang række initiativer, der skulle fremme de videnskabelige miljøer i byen. Sammen med repræsentanter for Statsbiblioteket, byens museer, de lærde skoler (gymnasier) og byens hospitaler oprettede han en række videnskabeligt orienterede foreninger inden for historie og naturvidenskab, og han tog initiativ til læsekredse og etablering af naturvidenskabelige samlinger. Alt sammen med henblik på at få oprettet et universitet i Aarhus. Victor Albeck lagde selv hus til, når universitetsforkæmperne holdt møder.

Professor Karl Anker Jørgensen sidder i Aarhus Universitets Forskningsfonds bestyrelse og er formand for fondens uddelingsudvalg. Han har været med til at indstifte den nyindstiftede Viktor Albeck-prisen, der uddeles første gang 26. maj i år.

”Victor Albecks utrættelige indsats har været helt afgørende for, at det nye jyske universitet kom til at ligge i Aarhus. Det er hans pioneerånd, vilje og ihærdighed, vi hylder med denne pris og dermed hos prismodtagerne. Det ville være i Victor Albecks ånd at støtte netop vækstlaget på Aarhus Universitet og dermed give yngre talenter et rygstød,” siger Karl Anker Jørgensen om prisen, som gives til en yngre, talentfuld forsker med tilknytning til Aarhus Universitet.

I 1926 overtog Victor Albeck formandsposten i ”Universitets-Samvirket, Aarhus”, og 11. september 1928 havde Aarhus Universitet sin spæde start i lejede lokaler i Teknisk Skole i Nørre Allé. Victor Albeck blev formand for ”Universitetsundervisningen i Jylland”, og ved grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitets første bygning i august 1932 modtog Victor Albeck fortjenstmedaljen i guld af Chr. X. Victor Albeck døde året efter og blev begravet ved siden af Fødselsanstalten, der siden år 2000 har båret hans navn: Victor Albeck-bygningen.

Se video om Victor Albeck

Carl Holst-Knudsen: Styr på Stauning

Efter Victor Albecks død overtog landsretssagfører og konservativt byrådsmedlem Carl Holst-Knudsen formandsskabet for ”Universitets-Samvirket, Aarhus” og ”Universitetsundervisningen i Jylland”. Carl Holst-Knudsen havde arbejdet sammen med Victor Albeck i begge bestyrelser og var en dygtig strateg og fundraiser, der formåede at indsamle private midler til universitetets opbygning og samtidig havde argumenterne på plads, når skiftende undervisningsministre skulle til lommerne.

Det fortælles, at Carl Holst-Knudsen var en mand med stor personlig myndighed. Det fik statsminister Thorvald Stauning at føle i forbindelse med indvielsen af den første universitetsbygning, hvor Carl Holst-Knudsen gav den lidt for tørstige Thorvald Stauning besked på ikke at drikke mere. Statsministeren adlød.

Carl Holst-Knudsen var gift med Rigmor Holst-Knudsen, og ægteparret skænkede i 1935 en rektorkæde i 18 karat guld til universitetet. Denne kæde bærer rektor stadig ved særlige lejligheder, som for eksempel ved universitetets traditionsrige årsfest i september - og ved overrækkelsen af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris hvert år i maj. Denne videnskabspris indstiftede en række fonde og virksomheder d. 28. maj 1956, da Carl Holst-Knudsen blev 70 år, og den er siden blevet uddelt til en lang række fremtrædende forskere, blandt andre lektor Johannes Sløk, professor Poul Nissen, professor Dorthe Berntsen, professor Jens Christian Djuurhus og professor Lene Hau.

Sikrede folkelig opbakning

Carl Holst-Knudsen var en af de mest fremtrædende skikkelser på det unge Aarhus Universitet, og det var derfor naturligt, at en videnskabspris på Aarhus Universitet blev opkaldt efter ham. Det fortæller rektor Brian Bech Nielsen.

”Carl Holst-Knudsens særlige fortjeneste var i stærkt parløb med de lokale politikere at sikre den folkelige og erhvervslivets opbakning til universitetet. Drømmen om et nyt universitet blev først og fremmest realiseret, fordi han var med til at synliggøre, at den jyske befolkning ønskede et universitet. Carl Holst-Knudsen forstod, at universiteter i sidste ende er samfundets og borgernes ejendom,” siger Brian Bech Nielsen.

Carl Holst-Knudsen døde i 1956, kort efter sin 70-års dag. Han har lagt navn til en vej i Universitetsparken – tæt på kollegierne, som han også tog initiativ til at bygge.

Fra de første 64 studerende i lejede lokaler i Nørre Allé i de spæde år i slutningen af 1920’erne til 38.000 studerende i dag fordelt på AU’s verdensberømte campus – og rundt omkring i resten af landet. Victor Albeck og Carl Holst-Knudsen satte det hele i gang. I Aarhus Universitets nekrolog over Carl Holst-Knudsen omtales det naturlige parløb mellem de to: Victor Albeck beskrives som den idérige type, Carl Holst-Knudsen som den pragmatiske type. Og, som det skrives: ”I Aarhus Universitets historie kom disse to mænd så aldeles åbenbart i den rette rækkefølge”.

Se video om Carl Holst-Knudsen