Pandemien har krævet og accelereret stærkt samarbejde på tværs af forskningsområder, fagligheder, organisationer og sektorer. Det kan vi lære meget af, når vi også i fremtiden skal finde fælles løsninger på nye smitsomme virusudbrud i stil med COVID-19, bedre sundhed for ældre, optimal patientbehandling, større lighed i sundhed mm. Det mener landets sundhedsdekaner og peger på sund aldring, som en vigtig indsats.
19.01.2021 |
Midt i december indgik folketinget en politisk aftale om udmøntning af 56 mio. kr. til Det Gode Ældreliv og FNs Generalforsamling udnævnte det kommende årti til: ’The Decade of Healthy Ageing’. Her i begyndelsen af 2021 står den fælles håndtering af pandemien fortsat som den helt centrale sundhedsudfordring og har skabt nye måder at samarbejde både nationalt og internationalt. De erfaringer vil vi gerne bygge videre på, så forskning i aldring kan imødekomme og effektivt spille sammen med samfundsudfordringer og fælles visioner om de gode ældreliv.
Vi har længe vidst, at store dele af verden står overfor markante demografiske ændringer. Ifølge Sundhedsstyrelsens Ældreprofil vil 24 % af den danske befolkning i 2050 være over 65 år gamle og i 2025 skal sundhedssystemet behandle 120.000 flere patienter end i dag, viser fremskrivninger fra Danske Regioner. Hvis vi fortsat vil sikre et stærkt velfærdssystem kræver de kommende år, at vi finder endnu flere bæredygtige løsninger af både teknologisk, økonomisk, organisatorisk og sundhedsmæssig karakter.
I gennem de sidste 10-15 år har vi på en lang række områder fokuseret på at skabe viden og finde metoder, så flere mennesker kan bibeholde stærke fysiske og mentale funktioner og langt op i livet nyde en vital alderdom med god livskvalitet.
Vi ved, at aldring er et komplekst samspil mellem biologiske, sociale, miljømæssige, kulturelle og psykologiske faktorer, som påvirker både det enkelte menneske og større populationer. Derfor er vi også nødt til at tænke og arbejde sammen, når vi ønsker at flere borgere lever lange, sunde liv. Der er behov for at sikre mindre ulighed, stærkere forankring og meget mere nytænkning, når det gælder indsatser inden for forebyggelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, pleje af vores ældre – og ofte kronisk syge medborgere.
Tværfaglighed er en vigtig forudsætning for innovation og for at løse den lange række udfordringer. Med den nye aldringsplatform; ’The Decade of Healthy Ageing’ vil WHO gerne accelerere nye samarbejder og partnerskaber. Danmarks Universiteter vil også gerne sikre, at øget samarbejde og nytænkning bygger på forskningsbaseret evidens og viden fra hele Danmark. Vi vil gerne bidrage til en fælles vision om at gøre Danmark til verdens bedste land at blive ældre i. Som borger og patient. Arbejdstager og pensionist.
På alle landets universiteter kan aldringsforskere fremvise vigtig grundlagsskabende forskning og mange stærke eksempler på projektbaserede samarbejder med nationale organisationer, kommuner, foreninger og andre praksisnære aktører.
Tilsvarende har landets aldringsforskere skabt stærke relationer i internationale forskningsnetværk og tætte samarbejder med forskningstunge universiteter, EU og WHO – og dermed bidraget til at styrke dansk forskning og forankre viden. De næste oplagte skridt er at understøtte og udvikle ’best practise sharing’ på tværs af institutionelle skel og landegrænser.
Vi har i Danmark et solidt fundament at bygge videre på. Vi kan inddrage forskningsbaseret og anvendelsesorienteret viden, borgerinddragelse og øge fokus på at få forskning og praksis til at arbejde tæt sammen. Udmeldinger og behov, som både politikere og forskere - og ansatte i sundhedsvæsenet og plejesektoren kan blive enige om bør prioriteres. Det seneste års fælles håndtering af COVID-19 står som et stærkt bevis på, at øget videndeling og stærkt samarbejde på tværs af faggrænser accelererer hastigheden for de gode løsninger.
De sundhedsvidenskabelige fakulteter ønsker fortsat at bidrage med grundlagsskabende forskning og ønsker ligeledes at række endnu mere ud til landets øvrige uddannelsesinstitutioner og vidensorganisationer. Og til de mange centrale aktører, som arbejder praksisbaseret og tæt på borgere. Dem, som har konkret erfaring med de største barrierer og forhindringer for, at flere borgere lever gode, aktive ældreliv.
I Danmark uddanner vi dygtige og efterspurgte kandidater til vores sundhedsvæsen. Det gælder på universiteterne og på de praksisbaserede uddannelser. Men vi kan blive endnu bedre til at udvikle fælles spor på tværs af uddannelsessektorerne. Så vores kandidater, efteruddannelser, specialer og grundmoduler fremmer sund aldring og skaber værdi for borgere.
Vi ønsker at Danmark er i front, så vores læger, vores kandidater i sundhedsvidenskab, vores sygeplejersker og vores plejepersonale naturligt arbejder tæt sammen om en holistisk forståelse af borgeres og patienters behov. Det handler blandt meget andet om at imødekomme og håndtere, at borgere og patienter skal være centrum for og involveret i fremme af deres egen sundhed og sygdomsbehandling.
I 2020 har den globale pandemi påvirket vores adfærd og mere end nogensinde sat sundhed, hygiejne, patientbehandling og forskning på agendaen. Pandemien har også tydeligt understreget, hvor vigtig forskning og tværfagligt samarbejde er for at løse de store samfundsudfordringer.
I takt med vaccinernes fortsatte udvikling og udbredelse, kan vi forhåbentlig i løbet af 2021 få mere tid og overskud til at arbejde videre med de mere grundlæggende, aldringsrelaterede udfordringer i vores samfund.
Vi vil hermed invitere til at forme en partnerkreds, som sammen kan arbejde for at tage fælles skridt til, at Danmark bliver verdens bedste land at blive ældre i.