Nye arter i den danske natur skaber frygt, men de kan ofte have en positiv effekt for mangfoldigheden.

22.01.2015 | Helge Hollesen

Er der mon overhovedet nogen, der har noget imod et pindsvin eller en kronhjort?  Nej vel?

Omvendt frygter mange, at ulven nu for alvor har fundet vej tilbage til den danske fauna. Samme følelse udløser en ny art som mårhunden. Den er allerede udpeget som et af flere fremmede dyr, der udgør en potentiel fare for mangfoldigheden i vores natur. 

Men holder vores nærmest kedsommeligt forudsigelige sym- og antipatier, når det gælder dyreverdenen? Er det så entydigt, hvilke dyr, der er de gode, de onde eller måske de virkelig grusomme i forhold til dansk biodiversitet?

Vi kan godt undvære pindsvin

Spørger man biologen, professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet, er svaret ikke helt så enkelt. Ganske vist er det svært at finde noget dårligt at sige om pindsvinet, men den store forskel gør det piggede væsen ikke. 

”Pindsvin er altædende og spiser for eksempel også dræbersnegle. Vi og den øvrige dyreverden kunne dog sagtens undvære dem, for mange andre dyr spiser det samme, som pindsvin. Verden ville bare blive lidt kedeligere uden dem,” siger Jens-Christian Svenning. 

Han mener, at pindsvinet ligesom en baby kalder på vores ømhedsfølelse.

”Andre dyr får vores sympati, fordi de er smukke, flotte eller nyttige. Det gælder for eksempel kronhjorten,” siger Jens-Christian Svenning.

En plage for landbrug og skove

Kronhjorten er dog ikke udelukkende blandt naturens ”gode dyr”. De spiser korn og kan være en plage for landbrug og skovbrug.

”I naturen giver hjortene begrænsede problemer, og i store dele af danske landskab mangler vi store græsædere til at holde træer og højtvoksende urter nede. Hensynet til jagtinteresser og mangel på rovdyr kan dog lokalt skabe så store hjortebestande, at de får en negativ effekt på plantediversiteten i skovbunden,” forklarer Jens-Christian Svenning.

Netop jagt har tyndet ud i bestanden af store dyr i det danske landskab. Men i det økologiske system betyder de meget mere end for eksempel pindsvinet.

Ulve skaber variation

Det gælder også den forkætrede ulv, der tilsyneladende er ved at genfinde sin plads i Danmarks natur. Her var den det sidste rovdyr, som mennesket fortrængte i konkurrencen om føden. 

Trods den frygt og mytologi, der omgiver ulve, hører de til de mindst farlige blandt de store dyr.

”De er menneskesky, og 99 procent af deres føde er vilde byttedyr som rådyr og krondyr, mens de ikke er særlig interesserede i tamdyr,” fastslår Jens-Christian Svenning.

Ulve har også generelt en positiv effekt for den biologiske mangfoldighed

”De kan holde hjortebestanden nede og påvirke hjortenes adfærd i en hensigtsmæssig retning. Hjorte bruger mere tid på at være på vagt og trækker sig, når der er ulve, og det giver større variation i trykket på græsningsarealerne. Netop variation i miljøet er centralt for biologiske mangfoldighed,” forklarer Jens-Christian Svenning.

Nyttige vildsvin

Farligere end ulve er måske vildsvin, som i dag er direkte ulovlige i fri, dansk natur.

”Men vores nabolande har masser af vildsvin. Man regner med, at der alene i Berlin er 8.000 vildsvin, uden at det har givet problemer,” siger Jens-Christian Svenning.

 Vildsvin er også meget nyttige for biodiversiteten, fordi de roder i jorden og giver plads til andet end de anemoner, der normalt dominerer under bøgetræerne.

Den grusomme mårhund er neutral

Et af de senest tilkomne dyr i Danmark er mårhunden, der allerede har fået ry som en af de grusomme arter. Den kommer fra Østasien, men har været meget udbredt især i Østeuropa i 50-100 år.

”Mårhunden har været udråbt som den største biologiske trussel mod mangfoldigheden i dansk natur. Men det passer overhovedet ikke. Mangel på plads og forurening fra landbruget er langt, langt større trusler,” siger Jens-Christian Svenning.

Mårhunden har et dårligt ry, fordi den kan være hård ved frøer, vandfugle og andre arter i vådområder. Trods mårhundens lange tilstedeværelse er diversiteten af disse arter dog høj i Østeuropa og ofte højere end i for eksempel Danmark. En sammenfattende undersøgelse konkluderer da også, at mårhundens generelle effekt på biodiversiteten i Europa har været neutral.

Tigermyggen er en virkelig skurk

Skal Jens-Christian Svenning pege på en af de virkelig skurke i naturen, er det tigermyggen. Containerskibe og anden transport har bragt den asiatiske myg til Europa, hvor den i 2014 blev set en enkelt gang i Danmark.

”Tigermyggen kommer med de varmere temperaturer, vi får, og er en seriøs risiko for vores helbred, fordi den bærer denguefeber og andre febre med sig. Dens effekt på resten af naturen er dog nok begrænset,” forklarer Jens-Christian Svenning. 

Østers dårlige ry holder ikke

Stillehavsøsters er også stemplet som en af de grusomme arter, der kan true det økosystem, hvor vi finder den danske blåmusling. Men dens rygte er voldsomt overdrevet.

”Stillehavsøsters har været længere i Holland end Danmark og har ikke haft nogen negativ effekt på blåmuslinger og dermed heller ikke på de vadefugle, der spiser blåmusling,” konstaterer biologiprofessoren.

Tværtimod har effekten nærmere været positiv.

”Det viser sig nemlig, at stillehavsøsters bygger rev, der kan afløse de rev, som er forsvundet for eksempel på grund af trawling: På de nye rev kan mange andre arter inklusiv blåmuslinger også leve,” noterer Jens-Christian Svenning.

”Men frygt gav stillehavsøsters en dårlig presse, og det er jo typisk for nye arter, der kommer her til.”