Der opstilles skrækscenarier omkring ideen om at oprette et Nationalt Genom Center. Det er helt forfejlet - målet er netop at øge sikkerheden og mulighederne for bedre behandling af patienterne.

20.03.2018

Af Henrik Ullum, professor på Rigshospitalet, Camilla Hersom, formand Danske Patienter, Ulla Wewer, dekan på Københavns Universitet, Ole Skøtt, dekan på Syddansk Universitet, Lars Bo Nielsen, dekan på Aarhus Universitet, Lars Hvilsted Rasmussen, dekan på Aalborg Universitet.

Medicinske gennembrud er gennem tiderne ofte blevet mødt med skepsis, grænsende til frygt for, hvad nye skridt ind i det ukendte kan føre til. Det er også tilfældet her, hvor vi står på tærsklen til at kunne udvikle en helt ny type behandlinger til syge mennesker ved bl. a. at inddrage ny viden om arveanlæggene: personlig medicin, PME. Det er forståeligt i betragtning af, at vi træder ud i et område, der er etisk følsomt og indebærer brugen af vores mest personlige data, vores dna.

Hvad der måske er sværere at forstå, er den meget ensidige fokusering på de teoretiske risici, der er forbundet med de nye former for behandling, som især har præget dækningen i medierne. Der oprulles skrækscenarier for alle de former for misbrug, man kan forestille sig, især i forbindelse med etablering af en fælles database, Nationalt Genom Center, der skal samle genomoplysninger fra syge danskere.

Svært at forstå, fordi genomcentret netop skal sørge for, at der er en ensartet høj sikkerhed og kontrol omkring brugen af vores dna-oplysninger til forskning. I stedet for som nu, hvor de ligger spredt i større eller mindre centre over hele landet. Genanalyser har været brugt i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen og i den forskning, der er foregået på de danske universiteter, i årevis.

Der foretages flere tusinde genanalyser årligt på danske patienter, og formålet med at samle disse på ét sted er netop, at de bliver administreret med den højeste grad af sikkerhed og beskyttelse mod misbrug ved hjælp af regler, der er fastlagt via dansk lovgivning. Den lovgivning, der for øjeblikket er på vej gennem Folketinget med et bredt politisk flertal. Det skal også sikre, at andre parter, såsom forsikringsselskaber, ikke på nogen måde har adgang til genetiske oplysninger om danskerne.

Politiets adgang til oplysninger fra sundhedsvæsenet har intet at gøre med etableringen af et nationalt genomcenter. Politiet har altid i ekstreme tilfælde kunnet spørge domstolene om adgang til data. Det er en ret, vi har givet politiet i forbindelse med terror eller ulykker. Et af de bedst kendte tilfælde er, hvor pku-oplysninger, altså hælblodprøver fra nyfødte, blev brugt til at identificere omkomne i forbindelse med et terrorangreb i Indonesien.

Det er et misbrug fra skeptikerne at udlægge oprettelsen af et nationalt genomcenter som starten på en ny fiskedam for ordensmagten. Bag den nationale strategi for udviklingen af personlig medicin står hele det demokratiske Danmark med et bredt politisk forlig, en enig opbakning fra alle de store patient-og pårørendeforeninger, lægerne, forskerne, universiteterne og sundhedsvæsenet, der ønsker at give de danske patienter mulighed for at være med i den udvikling, som tegner sig i personlig medicin.

Det er en del af dette nationale håndslag, at der skal gøres det absolut yderste for at beskytte danskeres personlige oplysninger mod misbrug. De skal ikke bruges som handelsvare, de skal ikke bruges til at vurdere, om forsikrede er gode eller dårlige liv. De skal bruges til at udvikle nye behandlinger til danskerne. Etableringen af Nationalt Genom Center er en del af denne indsats, og der er tale om en usædvanlig grad af national konsensus om et stort projekt, bakket op af en bred politisk aftale. Baggrunden for denne  konsensus er, at der ligger nogle helt ekstraordinære perspektiver for Danmark med vores velordnede registre, høje grad af dataintegration og høje grad af datasikkerhed i udviklingen af disse nye former for behandlinger.

Den nationale danske konsensus om personlig medicin er i sig selv ganske enestående. De fleste lande, med USA, Storbritannien og Frankrig i spidsen, har lanceret store nationale programmer med nu hedengangne præsidenter og premierministre på tv-skærmen med Kennedy-stil-visioner om den næste månelanding, her i medicinsk sammenhæng. I Danmark er personlig medicin indtil nu groet frem på sygehuse og universiteter rundt om i landet som led i den naturlige proces for hele tiden at finde bedre behandlinger til patienterne, og fokus har været på, at det skal ske i en dialog mellem behandlerne og patienterne og eventuelt deres pårørende. Der er og skal fortsat være et klart patientperspektiv i, at de prøver og data, som stilles til rådighed, skal føre til bedre behandlinger for de næste, som bliver ramt af alvorlige sygdomme. Det er blevet udtrykt med, at ethvert møde med sundhedsvæsenet skal føre til læring, og det er også basis for udviklingen af PME.

De kliniske data, der i sundhedsvæsenet opsamles, analyseres og fortolkes hver eneste dag i samarbejde mellem hospitaler og universiteter, er afgørende for udviklingen af PME i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der skabes mulighed for at udvikle personlig medicin i tæt samarbejde med patienterne på hospitalerne. Dansk PME skal have fokus på patientpræferencer og delt beslutningstagning mellem patienter og behandlere. Udviklingen AF personlig medicin, der involverer patienternes arveanlæg, gør det bestemt ikke lettere at tage beslutninger om valget af behandlinger. Derfor er inddragelse af den enkelte patient, og eventuelt også de pårørende, meget vigtig for de rigtige kliniske valg og for udvikling af et godt værdisæt for fremtidens patientbehandling. Det er desuden helt afgørende, at der er åbenhed og transparens i processen, både med at udvikle de nye behandlinger og med, hvordan de bliver anvendt. Tilsvarende er det ekstremt vigtigt, at en ordentlig model for datasikkerheden er på plads. Patienternes tillid til, at systemet er sikret mod misbrug, er afgørende for projektets succes.

Debatten om personlig medicin i Danmark har indtil nu i stort omfang drejet sig om brugen af genomanalyser, altså kortlægningen af vores arvemasse, og oprettelsen af et nationalt genomcenter. Det er også en central og nødvendig del af et samlet dansk PME-program, men for at satsningen kan blive en ægte succes og få betydning for større grupper af patienter, skal også andre data integreres og benyttes i de mange forskningsprojekter, som er på vej. Det gælder kliniske sundhedsdata, data om livsstil og miljøpåvirkning, billeddata, og såkaldte PRO-data, Patient Related Outcome, altså data, som patienterne selv indrapporterer. Det kaldes dybe fænotypiske data, der er karakteristiske for en person. Kombineret med genomiske data, der beskriver de egenskaber, vi har fået i arv fra vores forældre, giver det allerede i dag mulighed for at tilrettelægge en personlig behandling for patienterne. Det gælder behandlinger som skræddersyet kræftbehandling, smertebehandling, der   er tilpasset forskelle i omsætning af smertestillende medicin, reumatologi og astmabehandling.

Det ligger, om man så må sige, allerede i sundhedsvæsenets dna at tænke personlig behandling. Det nye er ikke tilgangen og hensigten, men de nye teknikker. Ved udviklingen af fremtidens personlige behandlinger kombineres bl. a. genomdata, fra f. eks. Nationalt Genom Center, med øvrige sundhedsdata. Det er data, der er up to date, der er dækkende for den gruppe af syge, der er tale om, og har en ordentlig kvalitet og er tilgængelige i et sikkert data ' warehouse', altså reguleret og beskyttet af dansk lovgivning. Det skal hele vejen igennem foregå under danske regler om sikkerhed, samtykke og anonymitet. Det er, for at understrege det endnu en gang, afgørende for det nationale PME-projekt, at vi har en sikker, pålidelig og ordentlig model med datasikkerhed og information af patienter og borgere. For sundhedsvæsenet er der en krævende opgave med at sørge for uddannelse af de medarbejdere, der skal arbejde med personlig medicin og sørge for en tæt integration af klinisk patientbehandling og forskning. Arbejdet kommer til at involvere alle de lægelige specialer og den lægelige uddannelse. Ved højstemte lejligheder taler vi om et paradigmeskifte for både lægeuddannelsen og patientbehandlingen. Det kræver desuden et tæt samarbejde med andre faggrupper som bioinformatikere, molekylærbiologer m. fl. Det er en meget omfattende opgave. Til gengæld er potentialet for dansk patientbehandling og sundhedsforskning meget stort, hvis vi kan udnytte de særlige danske styrkepositioner: VI HAR I Danmark en stærk sundhedsforskning med fokus både på grundforskningen, klinisk forskning og translationel forskning, det vil sige forskning, der hurtigt får resultater fra laboratoriet frem til behandling af patienten og baglæns med læring fra patienten, der bliver sendt tilbage til ny forskning.

Vi har registre med tilhørende registerforskning, der er i verdensklasse. Dataintegration er i forhold til andre lande en af Danmarks styrkepositioner. Vi har fine og velordnede sundhedsdata, og vi behøver ikke nøjes med at fokusere alene på genetik, sjældne sygdomme og cancer, som er det typiske for udenlandske programmer.

I Danmark kan vi satse meget bredere og komme længere ved at integrere sundhedsdata bredt, og vi kan udvikle personlige behandlinger til en lang række sygdomme til gavn for patienterne, både med og uden genomdata. Et af de første store studier om personlig medicin i Danmark drejer sig faktisk om arvelige hjertelidelser, og inden for psykiatrien er der store studier i gang. På sigt er PME formentlig også relevant for forebyggelse, individuel livsstil, rehabilitering etc.

Så fra at være et elitært projekt blandt forskere og it-nørder vil personlig medicin gradvist glide ind i mange sammenhænge i sundhedsvæsenet. Et paradigmeskifte i den medicinske behandling. 

Vi er kommet sent i gang i Danmark. Personalized Medicine er en mega-trend internationalt, som tema for EU's sundhedsprogrammer siden 2014 og med store satsninger i lande som England, USA, Frankrig og Sverige og i Østen. I Danmark har vi stærke miljøer omkring universiteterne og de store universitetshospitaler, der er langt fremme med udviklingen og brugen af personlig medicin. Men selv om vi har stærke kompetencer, så er Danmark i denne sammenhæng et lille land. Derfor er det vigtigt, at stat, regioner, universiteter, patientforeninger og lægevidenskabelige selskaber nu går sammen om en national satsning, der kan forløse og videreudvikle vores særlige potentiale.

Kronikken er bragt i Dagbladet Politiken 20. marts 2018