Brian Bech Nielsen og Berit Eika skriver i et debatindlæg, at det samlede karaktergennemsnit giver det bedste fundament for at optage studerende.

25.06.2018 | Brian Bech Nielsen og Berit Eika

(Indlægget trykt 23.juni i Dagbladet Politiken)

Rektorerne Hanne Leth Andersen og Anders Bjarklev skriver sammen med Mads Eriksen fra Dansk Erhverv i Politiken 19.6., at det er urimeligt, at en students karakter i f. eks. historie bliver afgørende for vedkommendes mulighed for at læse til ingeniør.

De foreslår, at karaktergennemsnittet skal have mindre betydning, når man søger optagelse på videregående uddannelser, og at man i højere grad skal vurderes på karakteren i bestemte fag.

Forslaget taler således imod den analyse, Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2016. Den viste, at karaktergennemsnittet er den stærkeste enkeltfaktor, når man skal forudsige risikoen for, at en studerende falder fra på det første år.

Desuden er det vigtigt at minde om, at de enkelte karakterer netop ikke er særligt afgørende, når man optager studerende på deres gennemsnit fra gymnasiet. Her er tale om en helhedsvurdering, som bygger på mange læreres og censorers vurderinger over tre år.

Fleksibilitet kræver bredt fundament

Der lader til at være politisk lydhørhed over for det nye forslag, og det kan virke paradoksalt i en tid med konsensus om, at fremtidens arbejdsmarked frem for alt kommer til at fordre, at man kan skifte karrierespor og tilegne sig nye kompetencer - også efter endt uddannelse.

En sådan fleksibilitet hjælpes på vej, når man har et solidt og bredt fundament at bygge på. Det får man ikke, hvis man specialiserer sig for tidligt.

Det fremgår af indlægget, at man med forslaget regner med at fremme den faglige nysgerrighed i stedet for ' karakterfokuseret paratviden' i de fag, som dømmes mindre relevante.

Men hvorfra ved vi det? Vil det tværtimod ikke blot betyde et mindre fokus på disse fag, hvorved vi risikerer at undergrave gymnasieskolens almendannende formål?

Vi mener derfor, at optagelse på en videregående uddannelse bør lægge vægt på det samlede gymnasiegennemsnit. Det sikrer, at de nye studerende har ydet en fuldtonet indsats over hele fagspektret i gymnasiet.

Det er desuden en vigtig erfaring at have knoklet med et stofområde, som man ikke umiddelbart brænder for. Selv hvis man skulle komme ind på sin drømmeuddannelse, vil der også være hele eller dele af kurser undervejs, som man finder mindre interessante, men som skal gennemføres for at sikre fagligheden og de rette kompetencer.

Stress forsvinder ikke af af koncentrere karakterræset

Vi er til gengæld helt enige i, at fokus på karaktererne i gymnasiet har taget overhånd, og at det presser de unge mennesker i urimelig grad. Det skal vi gøre noget ved - men vi løser ikke problemet ved at koncentrere karakterræset i bestemte fag.

En mulighed kunne være, at man i gymnasieskolen nøjes med at uddele karakterer, når eleverne afslutter et fag, og at studenter får bedre muligheder for at tage fag og eksaminer om. Ikke bare for at opnå en højere karakter, men for at opnå de faglige forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. Men det er selvsagt en debat, som hører bedst hjemme på gymnasierne.

På Aarhus Universitet ønsker vi et optagesystem, der er gennemskueligt og fair, og som udvælger de studenter, som har de stærkeste studiekompetencer. Vi ønsker kort sagt størst mulig sikkerhed for, at der skabes et godt match mellem ansøger og uddannelse.

Det nuværende system er ikke perfekt, og vi deltager gerne i arbejdet med at tilvejebringe en bedre model. Men en model, der bygger på karakterer i enkelte fag, vil efter vores opfattelse hverken løse stressproblemer eller sikre studenter med de mest solide faglige og dannelsesmæssige kompetencer.