Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat: En dobbelt lammer til dansk forskning

Mens forligspartierne festede oven på de overståede finanslovsforhandlinger, og medierne fokuserede på billigere biler og fastfrysning af grundskylden, fik regeringen i al ubemærkethed indføjet endnu en besparelse på forskning i den nye finanslov.

24.11.2015

Af Allan Flyvbjerg og Per Christiansen, hhv. sundhedsdekan, Aarhus Universitet og direktør, Rigshospitalet

Mens forligspartierne festede oven på de overståede finanslovsforhandlinger, og medierne fokuserede på billigere biler og fastfrysning af grundskylden, fik regeringen i al ubemærkethed indføjet endnu en besparelse på forskning i den nye finanslov. Dermed har regeringen nu uddelt en dobbelt lammer til dansk forskning. 

Først var det en betydelig beskæring af de offentlige midler til forskningsområdet. 

Således fik Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden barberet mere end 600 millioner kroner af budgettet. Dermed er mulighederne for udvikling og innovation på bl. a. sundhedsområdet blevet stærkt begrænsede - også selv om regeringen med den anden hånd giver lidt flere penge til sundhedsvæsnet. 

Forskning er nemlig selve fundamentet for udvikling af ny medicin og nybrud på behandlingsområdet. 
Nu har regeringen så besluttet at afskaffe de særregler, der gælder for fonde. 

Det handler bl. a. om skattefradrag, der gør det attraktivt for fondene at uddele penge til almennyttige formål. 

Konsekvensen er klar: Med en brandbeskatning på 200 millioner kroner af fondenes uddelinger vil der komme færre udlodninger. En forsigtig vurdering tyder på, at fondene kan blive nødsaget til at reducere deres uddelinger med op mod 1 milliard kroner.

I dag bliver en betragtelig del af sundhedsforskningen i Danmark finansieret af eksterne fonde, som vælger at bruge dele af deres formue på almennyttige formål til gavn for samfundet. Når regeringen lægger hindringer i vejen for både offentlige og private fonde i Danmark, er det meget svært at se, hvor pengene til udvikling af ny medicin og nye behandlingsmetoder skal komme fra.

I sidste ende bliver det dyrt for samfundet at tænke så kortsigtet. Vi håber, at regeringen i den høringsfase, der nu følger om beskatningen af fonde, vil lytte og sikre gode langtidsholdbare løsninger, så private penge til dansk forskning fortsat kan gøre en forskel på sundhedsområdet. 


Debatindlægget er bragt i Politiken d. 24. november 2015

Samarbejde, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen