I regeringens forslag om at flytte videregående uddannelser mere ud i landet indgår planen om en ny tandlægeuddannelse. Det er ikke fornuftigt - af flere grunde. I forvejen er tandlæger en af de faggrupper, der selv flytter mest ud i landet.

17.06.2021 | Siri Beier Jensen og Anne Havemose-Poulsen, institutledere på hhv. AU og KU

"Vi har svært ved at se, hvordan man skal opnå et så stort patientgrundlag til en tredje tandlægeuddannelse i en kommune med færre end 65.000 indbyggere," skriver de to institutledere i Jyllands-Posten. Foto: Lars Kruse

Regeringens udspil om udflytning af uddannelser har de seneste uger skabt stor debat. Det gælder også forslaget om at etablere endnu en tandlægeuddannelse i Hjørring. Der er mange holdninger i luften, men det er nødvendigt at have et skarpt blik på både fornuft og fakta, når vi taler om, hvad der er det bedste for Danmark, de enkelte regioner og for selve tandlægeuddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen tror på, at udspillet er vigtigt for Nordjylland og vigtigt for den samlede uddannelsesbalance i vores land.

Det er vi faktuelt uenige i.

Uddannelsesinstitutioner er selvfølgelig med til at skabe liv og aktivitet i de byer, hvor de er placeret. Men det er dimittendernes efterfølgende bopæl og beskæftigelse, der skaber vækst og udvikling i regionen.

Vi optager samlet set 185 tandlægestuderende om året på de to eksisterende tandlægeuddannelser på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Efter uddannelsen flytter mange dimittender ud af storbyerne og slår sig ned og får job i hele landet – også i Nordjylland. Faktisk viser en opgørelse over dimittendernes mobilitet fra Aarhus Universitets uddannelsessekretariat, at de nyuddannede tandlæger spreder sig mere over landet to år efter deres uddannelse end seks måneder før, de begyndte på studiet. Vi uddanner altså allerede tandlæger til hele Danmark, og hvis der står tomme klinikker i yderområderne, skyldes det ikke uddannelsernes placering, men at vi over en årrække har uddannet for få tandlæger i det hele taget.

En trussel mod de privatpraktiserende tandlæger i Nordjylland?

Tandlægeuddannelsen er lige som lægeuddannelsen en forskningsbaseret sundhedsvidenskabelig universitetsuddannelse, der også består af klinisk undervisning, hvor de studerende behandler patienter under supervision af universitetsundervisere. Den kliniske del af studiet foregår på universitetet, som selv driver universitetsklinikkerne. I modsætning til fx erhvervsskoleelever er de tandlægestuderende altså ikke ude i praktik i privat tandlægepraksis. Og den nødvendige kliniske træning er endnu en grund til vores bekymring over regeringens forslag om en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring.

En tandlægeuddannelse kræver nemlig store grupper af patienter, som frivilligt lægger tid, mund og betaling for behandlingerne til de studerendes kliniske uddannelse. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet har vi brug for henholdsvis 50.000 og 35.000 patientbesøg om året for at give de studerende den fornødne kliniske undervisning i løbet af deres uddannelse. Der skal samtidig være en nøje afstemt faglig spredning i typen af behandlinger og i sværhedsgraden, der skal følge de studerendes læringsprogression og spænde fra det simple til det komplekse behandlingsbehov.

Vi har svært ved at se, hvordan man skal opnå et så stort patientgrundlag til en tredje tandlægeuddannelse i en kommune med færre end 65.000 indbyggere. Lykkes det, vil det uvægerligt gå ud over de nuværende privatpraktiserende tandlæger i Nordjylland, som må afgive patienter til den nye tandlægeuddannelse.

Det er vigtigt, at uddannelsesbalancen ikke er skæv i Danmark. Men det er også vigtigt at bringe både fornuft og fakta i spil og kun placere nye uddannelser der, hvor der kan skabes et fagligt uddannelsesgrundlag, og hvor det er en gevinst og faktisk gør gavn.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 17. juni 2021