Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat: Grundforskning hjælper os gennem krisen

Coronakrisen har vist os, at sundhedsforskning har værdi for samfundet, og at grundforskningsmiljøerne sidder inde med så utrolig meget viden, som samfundet har brug for. Derfor skal grundforskning prioriteres nu for at løse sundhedsudfordringer i fremtiden.

25.05.2020

Af Lars Bo Nielsen, Ulla Wewer, Ole Skøtt og Lars Hvilsted Rasmussen, sundhedsdekaner på hhv. Aarhus Universitet, KU, SDU og AAU

Vi skal ikke mere end nogle måneder tilbage, før corona var noget, de fleste danskere forbandt med en tynd mexicansk øl tilsat en skive lime i flaskehalsen, helst nedsvælget på en varm sommerdag.

Efter et forsømt og fordømt forår ved vi alle, at corona er en virus, som forårsager flere alvorlige luftvejslidelser hos mennesker, og at den nyeste, COVID-19, er skyld i hundredetusinder af dødsfald på verdensplan, overbelastede hospitaler, nedlukkede samfund, stigende arbejdsløshed, isolation, ensomhed og truende økonomiske kriser.

I Danmark har vi været forskånet for massedødsfald, og vi kan takke et stærkt og velorganiseret sundhedsvæsen for effektiv og rettidig behandling. Dygtige læger og sygeplejersker i hospitalernes frontlinje er med rette blevet hyldet for deres indsats; det danske sundhedsvæsen har bevist, at det er robust, kompetent og omstillingsparat.

Bag det stærke sundhedsvæsen i Danmark står et enestående, videnskabeligt miljø, som hele vejen gennem coronakrisen har bidraget med viden, der bygger på årtiers forskningsindsats på landets universiteter og hospitaler.

Coronakrisen har vist os, at grundforskningen er altafgørende for vores evne til at håndtere en ny trussel mod vores sundhed. Grundforskning har - modsat anvendt forskning - et mål om at opnå ny viden og forståelse uden på forhånd at vide, hvad resultatet kan bruges til.

Derfor kan vi heller ikke forudsige hvilket grundforskningsprojekt, der udløser den næste, afgørende opdagelse. Husk, at måling af antistoffer og den såkaldte PCR-reaktion, som er hele forudsætningen for, at vi i dag kan teste for virus, udsprang af grundforskning drevet af nysgerrighed og gode ideer om at forstå verden.

Havde epidemien ramt os for 20 år siden, havde vi slet ikke kunnet teste i den skala, vi gør i dag. Uden grundforskning ville vi ikke kunne se, hvem der er smittet, og genåbne Danmark forsvarligt.   

Coronakrisen har også vist os, at grundforskningsmiljøerne bidrager med særdeles samfundsnyttig viden. Det er virologer, som trækker på evidens om virus, når de udtaler sig om åbning af vuggestuer, og hvorfor plejehjem skal forblive lukkede for besøg. De virologer og epidemiologer, som før fristede en anonym tilværelse i laboratorier og bag store datasæt, er nu det faglige fundament, som politikere bygger deres beslutninger på, og som journalister ringer til for at få en ekspertvurdering. Det er også forskerne, som udlægger teksten i medierne, så vi som borgere er velorienterede om smittekilder, smittetryk og forstår, hvordan virus opfører sig i kroppen.

Her i genåbningsfasen rejser der sig en række spørgsmål, som er vigtige for, hvordan vi skal håndtere coronavirussen i de kommende år. Det er oplagt, at grundforskning og stærke kliniske forskningsmiljøer skal samarbejde om udvikling af nye behandlinger af corona. Ingen ved, om en vaccine nogensinde kommer, og måske skal der helt andre behandlingsformer til.

Grundforskning i fx virus, immunsystemet og fremstilling af nye molekyler, som kan blokere virus fra at komme ind i vores celler, kan måske bane vejen for helt nye løsninger, vi endnu ikke kender. Har vi råd til at lade være med at gøre den investering? Nej, vel.

Forskningsmiljøerne på hospitalerne skal understøttes, så de kan hjælpe os med ekspertvurderinger af de mere eller mindre lødige ideer til behandling, som formidles med stor hast i de internationale medier. De skal også kunne samarbejde med resten af verdens sundhedsforskere om at bekræfte (eller afkræfte) effekten af de mest lovende, nye behandlinger.

Vi har også brug for at sætte fart på sundhedsvidenskabelig forskning, som kan belyse effekterne af samfundslukning på de sygdomme, vi i øvrigt rammes af (hjertekarsygdom, kræft, diabetes mv.), på folkesundheden (træningstilstand, rygning, alkoholforbrug), og på vores psykiske helbred (ensomhed, angst, depression). Det er vigtigt for at forstå, hvordan vi som både enkeltpersoner og samfund kan forebygge, at corona tager flere liv end nødvendigt.

Det offentlige Danmark har en målsætning om at anvende 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til forskning, heri indgår alle EU-bevillingerne. Tidligere var denne ene procent af BNP et minimumsmål. Desværre er dette mål nu blevet til et loft for hvor mange penge, der på finansloven investeres i forskning. På grund af coronakrisen står vi foran et markant fald i BNP. Det kan betyde, at midlerne til forskning reduceres, selvom situationen burde kalde på øgede investeringer.

Er det et godt sted at spare? Nej, vel.

Når vi som samfund står over for hidtil uset sundhedstrussel som COVID-19, kan vi hverken forlade os på vores erfaring eller velkendte løsningsmodeller. Konfronteret med det ukendte falder vi uafværgeligt tilbage på grundforskningen, som er forudsætningen for at vi som samfund kan finde vej gennem krisen. Det er grundforskningen som gør det muligt at finde mønstre og mening, og derfor vil også løsningen på corona-pandemien bygge på årtiers investeringer i netop grundforskning.  

At der også er folkelig opbakning til at investere i grundforskning, er denne lille historie et godt eksempel på. Forleden indsamlede søskendeparret og elitesportsudøverne Line og Mads Brandt Petersen via crowd-funding 142.195 kr. Formålet med dysten var at samle ind til coronaforskning, og over 500 almindelige mennesker og lokale forretninger donerede små og store beløb af egen lomme til formålet.

På universiteterne synes vi, det er skønt, at det omkringliggende samfund på den måde værdsætter det, vi går og laver, og at folk kan se, at grundforskning kan og skal gøre en forskel for samfundet.

Coronakrisen har ført meget dårligt med sig, men den har også givet forskningen opmærksomhed fra nogle grupper i samfundet, som sædvanligvis ikke interesserer for universiteternes arbejde. Den her tid viser os, at grundforskning er væsentligt og samfundsnyttigt. Når samfundet er i krise, må vi ty til fagligheden for at finde løsninger. Jo bredere viden et samfund har, desto bedre forberedt er det på en uforudset krise og jo mere effektive bliver løsningerne. Den forskningsekspertise, vi har opbygget gennem årtier, har været afgørende for vores evne til at håndtere coronakrisen. Det skal vi huske, når vi prioriterer samfundets investeringer i de kommende år.

Har vi råd til andet? Nej, vel.

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten 23. maj 2020

Politik og strategi, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen