Vi har stor respekt for et politisk mål om at skabe et Danmark i bedre balance, men regeringen har trukket den forkerte skruenøgle frem af værktøjskassen.

15.06.2021

Af Brian Bech Nielsen, rektor, Thomas Pallesen, dekan for Aarhus BSS, og Eskild Holm Nielsen, dekan for Technical Sciences

Vores unge og vores land fortjener, at politikerne tager sig god tid til en grundig og fuldt oplyst drøftelse af, hvilke politiske virkemidler, der bedst sikrer et land i bedre balance. Inden der træffes en markant beslutning om udflytning af universitetsuddannelser og reduktion af studiepladser i de fire store byer, bør politikerne afklare, hvilke udfordringer dette vil indebære. 

Regeringen har i sit udspil peget på fem universitetsuddannelser, der skal udflyttes i første omgang. I sig selv vil det ikke bidrage væsentligt til en større balance mellem de store byer og resten af landet. Udspillet forsøger da også at give universiteterne et incitament til selv at oprette flere nye uddannelser uden for de fire store byer ved at dimensionere optaget med op til ti procent i de store byer. Det er dog tvivlsomt, at dette vil ske i større udstrækning. Hvis udspillet realiseres som det foreligger, vil det med stor sandsynlighed fejle af flere grunde. 

Tre grunde til at udspillet vil fejle

For det første drejer det sig ikke om, hvor unge mennesker uddanner sig i en begrænset del af deres liv. Det drejer sig om, hvor de efterfølgende finder beskæftigelse, slår sig ned og betaler skat. Unge mennesker er ikke vores lydige samfundssoldater, vi kan dirigere rundt med. De er individer med deres egne drømme og ambitioner, og hvad enten vi kan lide det eller ej, så søger de unge i stort tal mod de store byer i Danmark, ganske som unge gør verden over. 

For det andet vil unge på universitetsuddannelser uden for de store byer efter studierne alligevel i stort antal bevæge sig mod de store byer, for det er her det største arbejdsmarked for akademikere findes. Hvis universiteterne skulle vælge at oprette nye uddannelser uden for de store byer, og de studerende endda søger dem, vil det for mange af de unge blot have været en udskydelse af flytningen til en af de store byer.

For det tredje er det uklart, om der er politisk vilje til at investere de meget betydelige summer, det vil være nødvendigt at tilvejebringe hvert år for at sikre, at de udflyttede uddannelser får en kvalitet, der matcher de forskningsbaserede uddannelser i de store byer. Får de ikke det, skal de ikke oprettes. Vi skylder vores unge at udbyde uddannelser af høj og ensartet kvalitet.

Konsekvensen af regeringens udspil på universitetsområdet vil derfor hovedsageligt være en dimensionering på ti procent af studiepladserne i de store byer og dermed færre universitetsdimittender. Det vil mindske arbejdsudbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft, også på områder, hvor der allerede er flaskehalse. På længere sigt kan det flytte arbejdspladser ud af landet. Grundet den tætte kobling til uddannelsesindtægterne vil tabet af studiepladser desuden i betydelig grad svække forsknings- og uddannelsesmiljøer i de store byer uden i væsentlig grad at bidrage til flere ansatte med en lang videregående uddannelse uden for de store byer.

Faldgruber ved at øge udbuddet

Der er fire afgørende præmisser, som skal være opfyldt for at udflytte eller opbygge en uddannelse et nyt sted. 

1. Der skal være unge nok, der søger uddannelsen
2. Der skal være et lokalt arbejdsmarked, der efterspørger dimittenderne
3. Der skal være en bæredygtig økonomi i at udbyde disse uddannelser
4. Der skal være en stærk forskningsbase til at understøtte uddannelserne

Aarhus Universitet fusionerede i 2006 med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning og har derfor en naturlig og meget værdsat platform uden for de fire store byer at udbyde uddannelser fra. Vi har bevidst investeret i at udvikle forskningsbaserede uddannelser i Herning gennem mange år og kender derfor nogle af faldgruberne ved at øge udbuddet.

Ikke ’kunder’ nok

Vi udbyder allerede mange studiepladser i Herning blandt andet på uddannelser som erhvervsøkonomi, Economics and Business Administration, Elektrisk energiteknologi, Forretningsudvikling og Global Management and Manufacturing Engineering. Uddannelser, hvor der er et nationalt og et lokalt arbejdsmarked. Vi måtte dog i 2019 og 2020 endnu en gang sande, at søgningen til uddannelserne langtfra kunne fylde de udbudte pladser. I 2019 optog vi 257 nye studerende i Herning, som kun udgjorde 44 procent af de udbudte pladser. I 2020 havde vi endog frit optag på nogle af uddannelserne, uden at det ændrede optaget væsentligt. Mønstret er, at søgningen er betydelig lavere end på tilsvarende uddannelser i Aarhus. Det gælder bredt på de forskellige uddannelser.

Vi har i Herning et veletableret studieliv – og Herning er en driftig by med gode fritids- og kulturtilbud og et stort og godt erhvervsliv – som vi i øvrigt også har et rigtigt godt uddannelsesmæssigt samarbejde med. Men vi ser stadig ikke en stor, endsige voksende, lyst til at tage en universitetsuddannelse i Herning.

De fleste dimittender bliver ikke i lokalområdet

Vores uddannelser i Herning er blevet udviklet til at opfylde arbejdsmarkedets behov, og her har vi især skelet til lokalområdet. Vi kan imidlertid se, at i 2018 var det 35 procent af kandidaterne fra Herning der fem-syv år efter studiet var bosiddende i Vestjylland.  Denne andel var stort set identisk med den tilsvarende andel på 34 procent, der var bosiddende i Østjylland, primært Aarhus. For professionsbachelorerne (diplomingeniørerne) var den tilsvarende andel bosiddende i Vestjylland noget højere med 51 procent, men ser vi på antallet var der i 2018 alligevel dobbelt så mange professionsbachelorer uddannet på vores campus i Aarhus, som var bosat i Vestjylland fem-syv år efter studiet. Går vi skridtet videre og ser både på antallet af kandidater og professionsbachelorer udannet i Aarhus, som i 2018 var bosat i Vestjylland fem-syv år efter studiet, var dette antal ti-elleve gange større end det tilsvarende antal uddannet i Herning. Det er altså i langt overvejende grad dimittenderne fra Aarhus, der understøtter behovet for universitetsuddannede i hele Vestjylland.

Dette skal ikke misforstås. Vi ser en meget stor værdi i at være til stede i Herning, og den lokale respons er, at vores campus tilfører betydelig værdi i området. Vi bliver ikke desto mindre nødt til at sikre, at vi også kan forsvare økonomien og kvaliteten, såfremt vi skal opbygge nye aktiviteter. 

Milevidt fra økonomisk bæredygtigt udbud

For at opretholde forskningen og uddannelserne i Herning tilfører Aarhus Universitet hvert år 29 millioner til vores aktiviteter i byen fra universitetets basismidler. Det er en absolut nødvendighed for at kunne opretholde uddannelsernes kvalitet, da uddannelsesindtægterne alene langtfra dækker behovet. Med en tilførsel på 29 millioner årligt, bliver der i runde tal tale om 23.000 kroner ekstra per studerende på vores decentrale udbud. 

Regeringen lægger op en forhøjelse på fem procent af uddannelsestaxameteret, samt at forhøje uddannelsesinstitutionens tilskud til fire millioner om året for det decentrale uddannelsesudbud i stedet for de nuværende to millioner kroner om året.

For de fleste uddannelser i Herning er uddannelsestaksten 32.500 kroner årligt. Med regeringens forslag ville denne takst altså blive forøget med 1.625 kroner om året. Og den højeste takst i Herning på 67.700 vil blive forhøjet med 3.385 kroner per studerende.

Med den nuværende uddannelsessammensætning vil den forhøjede taxametertakst give en merindtægt på godt to millioner kroner. Hertil kommer yderligere to millioner kroner fra det øgede, decentrale tilskud. Samlet vil regeringens udspil altså give fire millioner kroner i forøgede indtægter. Men tilskudsbehovet vil dermed blot falde fra 29 millioner til 25 millioner årligt. Det er et hurtigt regnestykke blot for at illustrere udfordringen ud fra et eksisterende, fungerende setup.

Det har universitetet kunnet bære inden for sine nuværende rammer, men vi er altså fortsat milevidt fra et økonomisk bæredygtigt udbud. Aarhus Universitet vil fortsat være at finde i Herning, men vi kan ikke selv finansiere yderligere aktiviteter. En betingelse for at udvide udbuddet eller etablere udbud på andre lokaliteter er, at vi får det finansieret krone til krone.

Forskningsmiljøer kan ikke flyttes med et fingerknips

AU’s erfaringer i Herning viser, at det kan lade sig gøre at skabe forskningsbaserede uddannelser med høj kvalitet uden for de store byer. Der skal dog investeres i bygninger samt forskningsinfrastruktur, og det kræver løbende tilskud af betydelige driftsmidler. Men det er ikke kun et spørgsmål om penge. Internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer tager lang tid at bygge op – typisk ti år. Til gengæld kan manglende ressourcer meget hurtigt ødelægge velfungerende forskningsmiljøer. Med den foreslåede reduktion af studiepladser i de store byer ser vi potentielt ind i en betydelig reduktion af vores forskningsmiljøer, der både understøtter vores forskningsbaserede uddannelser, bidrager med nye videnskabelige erkendelser, og danner rygraden i vores eksterne samarbejder. Man kan ikke med et fingerknips helt eller delvist flytte forskningsmiljøer og med rund hånd fordele uddannelser rundt om i landet og så forvente, at forskerne automatisk vil følge med. Gode forskere vil være sammen med andre gode forskere, de er ofte meget mobile og har andre beskæftigelsesmuligheder både nationalt og internationalt. Der skal være noget at komme efter: et stærkt og dynamisk forskningsmiljø, god infrastruktur, og rigelige ressourcer. I modsat fald bliver rekrutteringsopgaven en tur op af Matterhorn.

Afgørende hvor studerende slår sig ned efter uddannelse

Og så en afsluttende eftertanke. Det drejer det sig ikke om, hvor unge mennesker uddanner sig i en begrænset del af deres liv. Det drejer sig om, hvor de efterfølgende finder beskæftigelse, slår sig ned og betaler skat. En bedre vej til at sikre et Danmark i balance vil være at give studerende, erhvervslivet og universiteterne stærkere incitamenter til at sikre samarbejdet under studiet mellem studerende og private samt offentlige arbejdspladser samt ikke mindst sikre, at dimittenderne i højere grad får job uden for de store byer. Vi kan se, at langt størstedelen af vores dimittender fra Aarhus får job uden for Aarhus Kommune. Og størstedelen af vores Aarhus-studerendes erhvervsspecialer og projektsamarbejder finder sted i samarbejde med partnere uden for Aarhus Kommune. Den vej virker, og den kan med fordel udbygges. Danske Universiteter er desuden fremkommet med et forslag om oprettelse af residential colleges uden for de fire store byer, hvor studerende fra alle landets universiteter kan bo, mens de gennemfører projekter i samarbejde med lokale, private og offentlige arbejdspladser. Der er således en anden og i vores øjne mere lovende vej at gå end regeringen lægger op til.

Vi opfordrer politikerne til nøje at overveje, hvilken kurs de vil vælge for at skabe en bedre balance i landet. Og at de gør det på et fuldt oplyst grundlag. Vi bidrager meget gerne med vores erfaringer og idéer til løsninger.

Indlægget er bragt i Altinget 15. juni 2021