Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat: Sundhedsvæsnet skal hænge sammen

I lang tid har mediernes og politikernes projektørlys været for skarpt rettet mod den højt specialiserede behandling på sygehusene og ikke mindst på de kommende supersygehuse. Nu er vi imidlertid på vej over i den anden grøft. Mange efterlyser nu fokus på det nære sundhedsvæsen.

17.06.2015

Af Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan og professor, Aarhus Universitet

Det nære sundhedsvæsen er blandt andet titlen på Kommunernes Landsforenings sundhedsudspil fra maj, og senest har De Praktiserende Lægers nye formand anbefalet, at der ansættes flere læger for at imødekomme det stigende pres på de praktiserende læger. Også i den aktuelle valgkamp og ikke mindst på Folkemødet på Bornholm har primærsektorens udfordringer været genstand for omfattende debat.

En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har da også netop vist, at hver femte patient og hver fjerde pårørende har oplevet, at relevante informationer om patienters behandling, medicin og sygehistorie er gået tabt mellem sygehuset og egen læge eller kommunen. Det er selvfølgelig ikke godt nok!

Der er uden tvivl god grund til at bifalde både kommunernes, de praktiserende lægers og andres ønsker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Selvfølgelig skal patienterne også skal have højt kvalificeret og evidensbaseret behandling uden for sygehusene. En velfungerende primærsektor er helt afgørende for et godt sundhedsvæsen. Men undersøgelsen fra Dansk Sygeplejerråd viser med al tydelighed – hvad mange nok godt vidste i forvejen - at det er den manglende sammenhængskraft, der er akilleshælen. Så i stedet for at tale om det nære, og dermed hospitalerne som det fjerne sundhedsvæsen, bør vi i stedet tale om det sammenhængende sundhedsvæsen.

Løsningen er således ikke at lave forskellige planer for forskellige sektorer. Løsningen er at lave en plan for, hvordan vi skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet, så patienterne i behandlingsforløb ikke falder mellem to stole. I dag sker der alt for mange alvorlige utilsigtede hændelser, når en patient overdrages fra én sundhedssektor til en anden.

Øverst på min - og jeg vil tro mange borgeres og patienters - ønskeliste til den kommende sundhedsminister er, at der én gang for alle kommer et særligt fokus på at udfærdige en sammenhængende plan for sundhedsvæsenet.

Det vil kræve, at alle parter - fra sundhedsministeren, regionspolitikere og faglige organisationer til kommunernes ledere og interesseorganisationer - går efter samme fælles mål. Fælles mål for et sammenhængende sundhedsvæsen bør være førsteprioritet for alle i stedet for særegne økonomiske, fagpolitiske eller snævre interessemæssige mål, som vi så ofte tidligere har set det ske.

 


Indlægget er bragt i Altinget den 17. juni 2015.

Politik og strategi, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Offentligheden/Pressen