Tårnhøje karakterer åbner døren til medicinstudiet for de fagligt allerdygtigste unge, men gode karakterer alene er ikke nogen garanti for succes på studiet og som læge.

21.08.2015

Af Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan, Aarhus Universitet og Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse, Aarhus Universitet 

Igen i år er debatten om, hvordan vi bedst optager de mange ansøgere til universiteterne, blusset op, efter at nye skyhøje karaktergennemsnit slukkede drømmen for mange af ansøgerne. På Aarhus Universitet var vi ingen undtagelse. I år skulle man have 11 i snit for at komme ind på medicinstudiet på Aarhus Universitet – en stigning på 0,3 i forhold til sidste år. Vi måtte afvise knap 1.800 unge, der havde søgt ind på uddannelsen.

Vi må derfor stille det simple spørgsmål, om de meget høje karakterer så gør vores studerende til endnu bedre læger? Det tror vi ikke nødvendigvis. Vi kan se, at vores kvote 2-studerende klarer sig fremragende. Derfor vil vi gerne give flere chancen for at komme ind på drømmestudiet, også selv om de ikke har 11 i snit. På den baggrund besluttede vi at fordoble kvote 2-optaget på medicin med virkning fra 2016, så 20 pct. af ansøgerne fremover optages på andet end karaktergennemsnittet.

Adgangskrav tilpasset arbejdsmarkedet

Siden da har vi arbejdet på at udforme nogle andre adgangskrav, som i højere grad afspejler de egenskaber, der er brug for i arbejdet som læge. Vi har spurgt de medicinstuderendes kommende arbejdsgivere og samarbejdspartnere, bl.a. hospitalerne, Lægeforeningen og patientforeninger om, hvad der er vigtigt at kunne som læge. De peger på robusthed, empati, kommunikations- og samarbejdsevner som de vigtigste menneskelige kompetencer for læger. De kompetencer vil vi derfor teste ansøgerne for på kvote 2 gennem bl.a. samtaler.

Vi ved, at jobbet som læge fordrer gode kommunikationsfærdigheder. Patientklagenævnet har tidligere vurderet, at op mod halvdelen af alle patientklager vil kunne undgås med bedre kommunikation mellem patienter og læger og andet sundhedspersonale. Vi ved også, at man som læge kan risikere at stå med liv og død mellem hænderne. At forvalte det på en respektfuld og ordentlig måde kræver, at man kan sætte sig i patientens og de pårørendes sted. Manglende empati kan i sig selv forværre en kritisk situation til det værre. Og omvendt. Og for lægen selv kræver det psykologisk modstandsdygtighed at kunne håndtere det pres, som lægejobbet udsætter en for. Det giver derfor god mening at kigge ud over karaktergennemsnit, når vi skal optage medicinstuderende i fremtiden.

Øget kvote 2-optag mindsker frafald

Vores nye optagelsesprøve ved Aarhus Universitet er en videreudvikling af de gode erfaringer fra Syddansk Universitet, hvor et øget kvote 2-optag har mindsket frafaldet. Et reduceret frafald er i alles interesse. For den studerende er det ofte dyrt - både personligt og SU-mæssigt - at vælge det forkerte studie. Fra samfundets side er det også vigtigt at minimere frafaldet af økonomiske årsager. Det koster knapt 600.000 kr. at uddanne en læge. Det siger sig selv, at en afbrudt uddannelse er spild af ressourcer og ikke mindst en torn i øjet for de, der ikke bliver optaget, når vi må afvise 4 ud af 5 ansøgere.

Kritikere vil måske sige, at det er en dyr måde at optage på. Det er det også, men erfaringer fra Syddansk Universitet viser, at indsatsen tjener sig ind igen for universitet grundet det mindskede frafald.

Vi kan ikke undvære kvote 1, men vi skal også handle ud fra, at toppræstationer i gymnasietiden ikke er det eneste, der danner grundlaget for, at vi kan uddanne dygtige læger.

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk fredag den 21. august 2015.