Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dekaner: Forskning og udvikling skal integreres i ny dimensioneringsplan

Hvor mange speciallæger, vi skal uddanne i Danmark, handler ikke kun om drift og ventelister. Antallet af speciallæger er afgørende for den kliniske forskning, der skal udvikle nye behandlingsformer og skabe bedre grundlag for diagnostik, pleje, helbredelse og forebyggelse, skriver dekaner fra fire store universiteter.

21.04.2021 | Lars Bo Nielsen, Lars Hvilsted Rasmussen, Ole Skøtt og Ulla Wewer

Debatindlægget blev bragt i Altinget onsdag 21. april.

Af Lars Bo Nielsen, Dekan, Health, Aarhus Universitet, Lars Hvilsted Rasmussen, Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Ole Skøtt Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Ulla Margrethe Wewer Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Sundhedsstyrelsen præsenterede i slutningen af februar en ny dimensioneringsplan for, hvor mange der må uddanne sig til speciallæge i perioden 2022-2025.

Planen lagde op til, at der skal udbydes 1.040 uddannelsesforløb om året. Det mødte protester fra især de lægefaglige organisationer, fordi en stor gruppe kandidater i medicin i så fald ikke vil kunne opnå den specialistuddannelse, der er forudsætningen for både den enkelte læges fortsatte uddannelse og kompetenceopbygning samt det danske sundhedssystems udvikling og fremtid.

Sundhedsstyrelsen trak den 24. marts udkastet tilbage og arbejder lige nu på et nyt.

Færre speciallæger betyder mindre forskning
På universiteterne er vi glade for, at parterne bag dimensioneringsplanen har taget kritikken alvorligt. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på en vigtig pointe, som hidtil ikke har fyldt meget i diskussionen: At speciallæger er helt essentielle for den kliniske forskning.

Klinisk forskning kan være afprøvning af nye diagnostiske metoder eller behandlinger, for eksempel lægemidler eller medicinsk udstyr på patienter, forsøg med genterapi eller registerforskning. Uanset specialet er forskningen en forudsætning for, at vi i det danske sundhedsvæsen kan udvikle nye behandlingsformer og skabe bedre grundlag for diagnostik, pleje, helbredelse og forebyggelse.

Det er helt afgørende, at vi har speciallæger nok, hvis der skal være overskud til forskning - ikke kun på papiret, men i virkeligheden.

Mange læger er så pressede, at de reelt ikke har tid til at planlægge og udføre den kliniske forskning, selv om det er en del af stillingsbeskrivelsen. Delestillinger, der kombinerer speciallægens faglige viden fra hverdagen med tid til at udvikle løsninger, giver patienterne behandling fra øverste hylde.

Den kliniske forskning er vigtig for både samfundet og den enkelte patient, fordi den løfter den generelle kvalitet i sundhedsvæsenet. Nu er der lagt op til en reduktion i antallet af speciallæger, og det vil selvsagt betyde endnu mindre klinisk forskning end i dag.

Klinik og forskning går hånd i hånd
Driften er i fokus med den nye dimensioneringsplan, men det bliver forskningen også nødt til at være.

Sundhedsloven opererer med de tre elementer patientbehandling, forskning og udvikling samt uddannelse af sundhedspersonale. Det betyder, at universiteter og regioner har tre kerneopgaver inden for sundhed, som skal være ligestillede, hvis sundhedsvæsenet skal fungere.

Men i den plan, som blev præsenteret i februar, er der kun taget hensyn til den ene kerneopgave - patientbehandling. Selv om Sundhedsloven understreger vigtigheden af at sikre udviklings- og forskningsarbejde til gavn for både patienter og de sundhedsfaglige uddannelser, stjæler drift og ventelister dagsordenen.

I den forbindelse bliver vi nødt til at løfte blikket og huske, at det ikke kun handler om, at der skal være læger nok til at tage hånd om patienterne. Speciallægerne er nemlig ikke kun uundværlige på hospitalerne og i almen praksis. De er lige så meget kernen i den kliniske forskning, hvor de med fokus på patientnær udvikling sikrer nye resultater, som kommer både den enkelte og samfundet til gavn.

Speciallæger er også afgørende for Life Science-planen  
Forskning og fortsat uddannelse er afgørende for, at det danske sundhedsvæsen kan tilbyde en opdateret behandling, der er på højde med internationale standarder. Det sikrer samtidigt, at de læger, som ser patienter hver dag, besidder den nyeste viden og tidssvarende kompetencer.

Klinisk forskning i Danmark har inden for de seneste år på afgørende vis bidraget med nye metoder til blandt andet bedre behandling af kræft, opløsning af blodpropper i hjernen og behandling af blodprop i hjertet med akut ballonoperation, hvilket har reduceret dødeligheden af sygdommene markant.

Færre speciallæger vil betyde mindre klinisk forskning. Sat på spidsen medfører det, at vi ikke kan levere det bedste til de danske patienter inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling.

Det betyder samtidig, at regeringens kommende Life Science-strategi får sværere ved at nå ambitionen om at styrke samarbejdet mellem sundhedsforskning og erhvervslivet. En ambitiøs Life Science-strategi kræver højt uddannet personale - herunder lægehænder til innovation, som udvikler og tester forbedringer i sundhedsvæsenet med bedre behandlinger, flere arbejdspladser og eksportfremme som resultat.

I den optimale verden er forskning en lige så naturlig del af mange speciallægers arbejde som det at behandle patienter. Der er vi langt fra. Men Sundhedsstyrelsen bliver nødt til at integrere kapacitet til forskning og udvikling i det næste bud på en dimensioneringsplan.

Alt andet er kortsigtet og uambitiøst.

Debatindlægget blev bragt i Altinget 21. april 2021

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Aarhus Universitet, Politik og strategi, Videnskabelig medarbejder, Uddannelse, Talentudvikling, Samarbejde