Vær med til at styrke unge talenter på Aarhus Universitet. Bliv mentor eller mentee i mentorordningen ’Styrk Talentet!’, der matcher medarbejdere på adjunkt-niveau med mere erfarne kolleger på lektor- eller professorniveau. Tilmeld dig inden den 23. oktober 2015.
11.09.2015 |
Du kan blive mentor, hvis du er videnskabelig medarbejder på AU på lektorniveau eller derover. Dit udbytte af et mentorforløb kan fx være:
Du kan blive mentee, hvis du er ansat som videnskabelig medarbejder på AU på adjunkt-niveau (adjunkt/forsker/post doc) og har mindst 10 måneder tilbage af din ansættelse. Som mentee får du mulighed for at arbejde målrettet med din karriere, og dit udbytte af et mentorforløb kan fx være:
”Jeg fik bedre perspektiver ift. min karriere og ift. vigtigheden af ordentlig selvransagelse/selvkritik,” fortæller en tidligere mentee om sit udbytte af ordningen.
Formålet med mentorordningen er at bidrage til at understøtte og udvikle de videnskabelige medarbejderes faglige og personlige karrierepotentiale samt at fastholde dygtige talenter på Aarhus Universitet. Ordningen stiler mod at matche mentorpar på tværs af fagligheder, derfor kan mentorer og mentees forvente at få et indblik i, hvordan tingene ser ud fra en anden del af universitetet.
Er du interesseret i at blive mentor eller mentee, så tilmeld dig via denne hjemmeside (gå til tilmelding). Tilmeldingen er åben frem til den 23. oktober 2015.