Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Derfor styrer Dovne Robert vores holdninger til velfærdsydelser

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet bryder med det traditionelle billede af amerikanere som særligt kritiske overfor velfærdsstaten og danskerne som begejstrede tilhængere af den. Danskernes holdninger til, hvem vi vil støtte, afviger ikke betydeligt fra amerikanernes, for vi er alle drevet af samme urinstinkt.

18.06.2014 | mathilde weirsøe

En ny undersøgelse fra det interdisciplinære center ”Interacting Minds” ved Aarhus Universitet undersøger forskellen på amerikaneres og danskeres holdninger til velfærdsydelser. Selvom de to lande traditionelt bliver fremstillet som nationer milevidt fra hinanden, når det kommer til velfærdsydelser, så afviser studiet, at forskellen i de to samfundsindretninger bunder i grundlæggende holdningsforskelle blandt befolkningen til, hvornår staten skal støtte borgere økonomisk.

”Undersøgelsen gør op med forestillingen om, at vi i Danmark er særligt næstekærlige og mere tilbøjelige til at hjælpe vores medborgere. Tværtimod viser vores undersøgelse, at danskernes og amerikanernes holdninger til velfærdsydelser ikke er så forskellige endda,” forklarer professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han står sammen med sin kollega Lene Aarøe, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab, bag undersøgelsen. De er begge tilknyttede det interdisciplinære center Interacting Minds.

Vi vil hjælpe den uheldige, men ikke den dovne
De har undersøgt, hvordan danskere og amerikanere forholder sig til tre konkrete cases, der beskriver personer på kontanthjælp. I et spørgeskema blev de præsenteret for tre forskellige typer kontanthjælpsmodtagere:

1)      En kontanthjælpsmodtager, hvor man ingen indsigt får i personens situation eller baggrund.

2)      En kontanthjælpsmodtager, der har været uheldig at miste sit job, fordi han har fået en arbejdsskade, men han har ellers altid været i arbejde. Nu knokler han for at finde et nyt job og er meget motiveret for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

3)      En kontanthjælpsmodtager, der helt klart er doven, og som ikke gider anstrenge sig for at finde et job.

I undersøgelsen indgik et repræsentativt udsnit af danskere og amerikanere (1000 repræsentanter fra hvert land).

Spørgsmålet i spørgeskemaet lød: "Hvor uenig eller enig er du i, at man bør skærpe kravene for at opnå kontanthjælp for personer som ham?"

Når det kom til case 1, så var danskerne lidt mere tilbøjelige til at have sympati for en kontanthjælpsmodtager, hvis baggrund de intet kendte til. Amerikanerne hældte derimod mere i den anden retning. Da deltagerne blev præsenteret for case 2 og 3, var amerikanerne og danskerne derimod fuldstændigt enige. De ville begge gerne hjælpe den uheldige, men ikke den dovne. Hvad siger det om hhv. danskere og amerikanere?

”At danskere og amerikanere er henholdsvis for og imod velfærdsydelser er ikke baseret på grundlæggende værdimæssige forskelle. Det handler om, at vi danskere tænker lidt mere på kontanthjælpsmodtagere som uheldige, mens amerikanerne tænker lidt mere på dem som dovne,” forklarer Lene Aarøe.

Urinstinktet afgør hvem, vi vil hjælpe
Det, der driver vores støtte til velfærdsstaten, er med andre ord ikke en dyb indlejret opbakning. Forklaringen skal ifølge forskerne findes både i biologien og i psykologien.

”Helt tilbage i stenalderen har vi været nødt til at vurdere, om det kan betale sig at dele med andre. Betingelsen for, at vi vil dele, er, at vi har en forventning om, at der kan komme noget igen, hvis vi en dag selv får brug for hjælp. Vores villighed til hjælp beror med andre ord på en forventning om gensidig hjælp. Omvendt, hvis vi vurderer, at vi ikke får noget igen, så er vi mindre eller slet ikke villige til at hjælpe. Sådan er hjernen skruet sammen,” siger Michael Bang Petersen.

Den samme mekanisme gør sig gældende, når vi vurderer kontanthjælpsmodtagere:  

”Når vi vurderer kontanthjælpsmodtagere, aktiveres nogle psykologiske systemer, der er på udkig efter "snydere". Vurderingen går på: Er det her en, der vil være motiveret for at give noget tilbage til mig og samfundet? Og de systemer trumfer kulturelle forskelle,” understreger han.

Det forklarer, hvorfor man, uanset om man er dansker eller amerikaner, ret hurtigt kan skifte mening, når man får indsigt i den situation, personen bag velfærdsydelsen befinder sig i.

Politikernes stereotyper virker
Undersøgelsen kan også kaste lys over, hvorfor stereotype cases som Dovne Robert og Fattig Carina bliver temaer i politiske debatter. Politikerne bruger dem som illustrative værktøjer, der kan understøtte deres politiske dagsorden, alt efter hvordan de bliver italesat. Undersøgelsens resultater bekræfter politikerne i, at strategien virker.

”Politikere kan bruge undersøgelsen til at blive klar på, at den måde de beskriver kontanthjælpsmodtagere – fx som dovne eller uheldige – nemt kan rykke ved folks holdninger i forhold til, hvem der har ret til velfærdsydelser,” siger Lene Aarøe.


Læs mere:

“Crowding Out Culture: Scandinavians and Americans Agree on Social Welfare in the Face of Deservingness Cues”, Lene Aarøe & Michael Bang Petersen FirstViewArticle i Journal of Politics

”Just two sentences make Americans as pro-welfare as Danes”, artikel på Washington Posts statskundskabsblog


Yderligere oplysninger

Professor Michael Bang Petersen
Mobil: 2077 5944
Mail: michael@ps.au.dk
Adjunkt Lene Aarøe
Tlf: 8716 5705
Mail: leneaaroe@ps.au.dk




 

 

Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet