Vores evne til at tilegne os og gengive musik og sprog varierer fra person til person, fordi vores hjerner er forskelligt indrettede. Det viser ny hjerneforskning fra Aarhus Universitet, der også forklarer, hvorfor vores sprog udvikler sig, så vi taler anderledes i dag end i 70’erne.

18.02.2020 | Mette Louise Ohana

Forskningsprojektets deltagere fik skannet deres hjerner for at lokalisere den kommunikation, der foregår mellem forskellige områder i hjernen, når de lyttede til musik. Foto: Colourbox

I den gode gamle hviskeleg bliver én sætning til noget helt andet, efter at være gået fra øre til øre nogle gange. Sådan er det også med sprog og musik. Forandringen bliver tydelig, hvis man kigger et par generationer tilbage.

Hidtil har man tilskrevet det kulturel udvikling, at talesproget og musikken fra blot få årtier tilbage lyder anderledes i vores ører i dag. Nu viser et nyt forskningsprojekt, at årsagen også skal findes i vores hjerner.

Hjerneskanning med musik i ørerne

I et forskningsprojekt fik 52 mennesker skannet deres hjerner for at lokalisere den kommunikation, der foregår mellem forskellige områder i hjernen, når man lytter til musik. Derudover blev personerne udsat for en test, der minder om barndommens hviskeleg, hvor de skulle lytte til toner og gengive dem.

Tonerne var fra en skala, som deltagerne aldrig har hørt før - den såkaldte Bohlen-Pierce scale – som ofte bruges til forskning og er et alternativ til den oktav-baserede skala, som det meste vestlige musik er bygget på. Det sikrede, at ingen af deltagerne genkendte de melodier, de skulle lære.

”Vi kunne se forskelle i, hvordan deltagernes hjerner fungerede under skanningen, og det kom også til udtryk i den måde, deltagerne modtog og videregav musik. Nogle ændrede meget på musikken, når de gengav den, andre kun lidt. Det viser, at vi gør det forskelligt afhængig af, hvordan vores hjerne er indrettet,” siger adjunkt Massimo Lumaca fra forskningscentret Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Shilopsi, yeah - yeah - yeah

Resultatet er med til at forklare, hvorfor både musik og sprog udvikler sig gennem generationer.

”Studiet har vist os, hvordan vores individuelle hjernearkitektur påvirker vores kommunikation. Det er den videnskabelige forklaring på, at menneskets sprog og musikalske udtryk udvikler sig verden over. Det er samtidig med til at forklare, hvorfor nogle mennesker er mere kreative end andre, fordi de ændrer på det input, de får, og tager det til en ny retning,” siger Peter Vuust, der er professor på Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og også har deltaget i projektet.

Udviklingen er næsten usynlig, fordi den foregår over længere tid. Men den minder om den proces, små børn går igennem, når de lærer at tale. Eller når man lærer et nyt sprog.

”Når børn prøver at ramme det, de tror, voksne siger, opfinder de ofte nye – og sjove – ord. Her bliver den individuelle fortolkning meget tydelig. Hvis vi ikke rettede dem, ville det udvikle sproget. Mange husker nok også, hvordan de som børn sang med på engelske sange, før de kunne sproget. I min barndom blev Beatles-omkvædet She loves you for eksempel til Shilopsi. Nu ved vi, at den omskrivning har noget med hørehjernebarken at gøre,” siger Peter Vuust.

Om forskningsresultatet

• Studietype: Grundforskning
• Samarbejdspartnere: Det Jyske Musikkonservatorium og Norges teknisk-naturvitenskabelige universitet
• Finansiering: Danmarks Grundforskningsfond
• Videnskabelige artikel: ”Functional connectivity in human auditory networks and the origins of variation in the transmission of musical systems” i eLife

Kontakt 

Professor og centerleder Peter Vuust
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain
Mobil: 27 11 94 71
Mail: vuust@clin.au.dk

Adjunkt Massimo Lumaca
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain
Mobil: 50 10 33 48
Mail: massimo.lumaca@clin.au.dk