Cecilia Ramlau-Hansen er en af Healths 54 kvindelige professorer. Hun er epidemiolog, vild med det konkurrenceprægede miljø i forskningsverdenen og en ivrig fortaler for ligestilling. For alle med talent og ambitioner skal have lige muligheder for at nå til tops i akademia – uanset køn.

22.04.2021 | Sabina Bjerre Hansen

For fire år siden lå Cecilia Ramlau-Hansens far for døden på hospice. Hun var hos ham, men i baghovedet spøgte arbejdet og forpligtelserne. Og da han en tidlig morgen sov ind, kørte hun direkte på arbejde. Hun skulle være bedømmer på en ph.d.-afhandling få timer senere. 

Andre må gerne lære af mine fejl

Det er én af de få ting, Cecilia Ramlau-Hansen fortryder på sin vej op ad karrierestigen. Hun skulle have givet sig selv tid til at drage omsorg for sig selv og sine nærmeste. Nu lærer yngre forskere på Institut for Folkesundhed, hvor Cecilia Ramlau-Hansen er professor, sektionsleder og medlem af institutledelsen, i stedet af hendes fejl. Hun vil være en god rollemodel for yngre forskere. Bl.a. ved at vise dem, at det både er naturligt og helt okay at prioritere sin familie. Også som ambitiøs forskerspire m/k.

”Havde det været en af de yngre forskere i min gruppe, der stod midt i en familiekrise, ville jeg uden tøven have sendt vedkommende hjem med beskeden om at udsætte bedømmelsen af afhandlingen,” siger hun og fortsætter:

”Mit arbejde og mine ambitioner er nok i et eller andet omfang kommet til at gå ud over mit familieliv og mine sociale relationer. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg har fx ikke spist morgenmad med mine børn i hverdagene i mange år, og jeg er alt for ofte kommet for sent og fortravlet hjem uden energi og overskud. Jeg har ikke været på weekendture med mine veninder. Men måske behøver det ikke være sådan? Jeg tror ikke, der var sket alverden ved at udsætte den ph.d.-bedømmelse.”

Cecilia Ramlau-Hansen synger ikke en klagesang. Hun er gået benhårdt efter at nå dertil, hvor hun er i dag. 51 år, administrativ leder med personaleansvar for knap 20 adjunkter, lektorer og professorer, forskningsleder for cirka 15 ph.d.- og specialestuderende og postdocs og mor til tre. Og selv hvis hun kunne, ville hun ikke bytte morgenmaden og venindeturene ud med professorstillingen.

Jeg var hele tiden ét skridt foran

Cecilia Ramlau-Hansen var solgt i det sekund, hun trådte ind på Aarhus Universitet for at studere på suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Hun kom lynhurtigt i gang med et selvstændigt forskningsprojekt og blev opslugt. Af hele processen: fra undren over undersøgelse til formidling af nye resultater, af friheden til selv at bestemme fokus, og af muligheden for at tænke kreativt.

Så da hun gik i gang med at skrive speciale, havde hun allerede skaffet finansiering til den ph.d., hun ville i gang med bagefter. Da ph.d.-afhandlingen var klar til forsvar, havde hun søgt og fået midler til sin postdoc-ansættelse. Og så videre.

”Jeg var lykkelig, da der blev en lektorstilling i epidemiologi ledig på instituttet, lige som mit postdoc-forløb udløb, fordi pengene slap op. Jeg vidste jo godt, at det var og stadig er svært at slippe gennem nåleøjet og skabe sig en karriere på universitetet,” fortæller Cecilia Ramlau-Hansen, som kun nåede at være lektor i 3,5 år, før hun blev udnævnt til professor.

Eksemplarisk karriereforløb fra dag 1

Spørger man hende, hvordan det kunne gå så stærkt, er hun ikke i tvivl.

”Jeg har et højt drive, og når jeg sætter mig for noget, forfølger jeg drømmen. Jeg er stædig, og jeg knokler. Jeg er enormt produktiv og har hentet fondsmidler hjem til min forskning, også som lektor. Derudover viste Berit Eika, tidligere prodekan for uddannelse på Health og nuværende prorektor på AU, mig tidligt stor tillid ved at give mig ansvar for en stor studielederpost og en formandspost i et af fakultetets største studienævn. Så ad den vej fik jeg også hurtigt noget ledelseserfaring,” siger hun og uddyber:

”Jeg havde nået det, jeg skulle for at blive professor. Hvis jeg hører om noget, man kan opnå, uanset om det gælder konkurrencer, bevillinger, samarbejder eller noget helt fjerde, så får jeg bare lyst til at gå efter det. Jeg klør på og har altid arbejdet meget. Ikke fordi jeg skal eller er nødt til det, men fordi jeg ikke kan lade være.”

Vil både være mor og professor

Cecilia Ramlau-Hansen vil gerne slå et slag for, at karriere og familieliv ikke er uforenelige størrelser. Hun insisterer på, at man både kan være professor og mor, hvis man er skarp på sine fravalg og forliger sig med, at de har en pris. For det er her, særligt de yngre kvindelige forskere kommer i klemme. Og det koster talenter. Talenter, som fakultetet og universitetet går glip af.

”Vores karriereudviklingsprogrammer må ikke forfordele nogen på bekostning af andre. Vi skal sørge for, at en barsel ikke er til hinder for hverken mors eller fars spirende forskerkarriere,” siger hun.

”Jeg ved godt, at jeg rider en kæphest her. Men vi skal helt lavpraktisk vise, at vi fx ikke forventer, at folk sidder på kontoret til sent om eftermiddagen eller ud på aftenen. Man skal gå hjem, når man har fri. At man så indimellem er nødt til at genoptage arbejdet om aftenen, det er en anden snak. Men der skal være tid til at være mor eller far, og det er man altså typisk mellem kl. 15.30-20 i småbørnsfamilierne,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Hun lykkedes selv med at forene familieliv og en karriere som topforsker, fordi hendes mand trak det største læs på hjemmefronten, mens børnene var små. Han tog også en del af barslen med deres yngste søn. Aftensmad og putning har de dog altid været sammen om; de to ting er hellige – også for en professor.

Gider ikke konkurrere om, hvem der har mest travlt
”Vi skal turde sige højt, at man kan have et almindeligt familieliv ved siden af en ambitiøs forskerkarriere. Vi skal ikke lægge møder i kalenderen sent om eftermiddagen. Det fungerer hverken for mænd eller kvinder, og det er heller ikke særligt konstruktivt. Jeg er med på, at der kan være særlige hensyn og undtagelser, men det skal altså ikke være normen, at vi på AU sætter hinanden stævne efter fyraften,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Hun talte på et tidspunkt med en anden kvindelig professor, som åbent fortalte, at hun faktisk ikke havde så travlt. Samtalen blev et vendepunkt for Cecilia Ramlau-Hansen, som indtil da havde følt, at det var normen at tale ind i den travlhedskultur, som præger samfundet og forskningsverdenen. Nu gider hun ikke længere bidrage til den der ufrugtbare kamp om, hvem der arbejder mest og hårdest. I stedet prøver hun at signalere, at proportionerne skal være afstemt.

”Jeg viser med min egen adfærd, at jeg ikke forventer meget lange arbejdsdage af mine medarbejdere. Alle omkring mig ved, at jeg er et stort familiemenneske, og som leder gør jeg mig umage med at vise, at jeg har fuld forståelse for, at en medarbejder indimellem må blive hjemme med sit syge barn,” siger hun.

Kvinderne kommer til kort, mens børnene er små

I forhold til sin egen karriere peger Cecilia Ramlau-Hansen på to situationer, hvor hun har følt, at hendes mandlige kolleger har haft en fordel – velvidende, at hun kan være påvirket af stereotyper.

”Mens mine børn var små, havde jeg svært ved at være væk. Jeg tilbragte otte måneder på UCLA, hvor familien rejste med, og vi havde en fantastisk tid sammen. Men jeg deltog kun sjældent i internationale konferencer og symposier, som krævede lange udlandsrejser. Jeg synes ikke, jeg kunne være væk så længe ad gangen og havde svært ved at lægge så meget af det fælles arbejde over på min mand. Måske er det anderledes for far end for mor? Jeg ved det ikke. Men jeg valgte ret hurtigt at nedprioritere den del af det internationale outreach,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Vi holder vores kolleger på barsel ajour

Også i sin seneste barsel, hvor hun faktisk arbejdede en del, oplevede hun, at hendes prioritering af familien kostede karrieremæssigt.

”Man kommer ud af loopet under en barsel. Der ér altså noget der. Noget strukturelt, vi skal forholde os til på ledelsesniveau. Forskningen kan rykke sig meget på kort tid, og man kan som nybagt og barslende mor nemt føle, at man er blevet sat af toget. Det kræver virkelig sin kvinde at vende tilbage og finde sin plads og sin berettigelse igen,” siger hun.

Fordi hun selv har oplevet, at en barsel kan spænde ben for – eller i hvert fald forsinke – karrieren, sørger hun for at holde sine barslende medarbejdere og kolleger opdaterede om publikationer, fondsansøgninger, nye projekter og samarbejder osv., hvis de ønsker det.

Blev først for nylig opmærksom på ubevidste kønsbias

Om Cecilia Ramlau-Hansen selv har oplevet positiv eller negativ særbehandling pga. sit køn? Det svarer hun umiddelbart nej til, men ved nærmere eftertanke modificerer hun.

”Jeg er jo naiv, hvis jeg forestiller mig, at jeg ikke også har været udsat for ubevidste kønsbias på et eller andet niveau. Jeg synes selv, jeg har et fantastisk job, gode samarbejdsrelationer, fine bevillinger, flotte priser og gode publikationer. Men er jeg gået glip af noget vigtigt karrierefremmende alene på baggrund af mit køn? Det er et kontrafaktisk spørgsmål, jeg aldrig får svar på,” siger hun.

Efter at have deltaget i AU’s ligestillings- og diversitetskonference i sidste måned har Cecilia Ramlau-Hansen reflekteret over problematikken omkring ubevidste kønsbias, herunder hvordan mænd og kvinder bedømmes og omtales forskelligt, og det medførte en konkret reaktion.

”Jeg fik en fondsansøgningsbedømmelse til partshøring, og der var markant forskel på, hvordan de mandlige og kvindelige ansøgere blev beskrevet. Da forskellen i mine øjne ikke kunne begrundes fagligt, påpegede jeg den i mit høringssvar og foreslog, at der måske var ubevidste kønsbias på spil. Det var ret grænseoverskridende for mig at gøre, men jeg tror, at hvis vi alle reagerer, når vi støder på den slags, kan vi forhåbentlig få det elimineret,” slutter hun.

Cecilia Ramlau-Hansen:

• forsker i årsager til forstyrrelser af det reproduktive helbred med fokus på årsager i den allerførste del af livet, nemlig fostertilstanden. Hun undersøger, om de ting, man udsættes for som foster (fx hormonforstyrrende stoffer, morens livsstil og helbred) kan have en effekt på barnets kønsorganer, pubertetsudvikling, sædkvalitet, hormoner, fertilitet og infertilitet.

• medvirker i en podcast om ligestilling og diversitet i forskningsverdenen: https://www.au.dk/podcasts/diversitet/ceciliaramlauhansen/

• vandt ph.d.-vejlederprisen (JCD-prisen) i 2017. I indstillingen til prisen skrev hendes ph.d.-studerende bl.a.: ”Cecilia-Ramlau-Hansen er en inspiration både i forhold til at opnå videnskabelige mål og i forhold til at balancere et familieliv ved siden af en forskerkarriere. Med sin adfærd lærer hun os, hvordan vi selv bliver gode vejledere en dag.”

• har Jørn Olsen, professor emeritus ved Institut for Folkesundhed, som sit videnskabelige forbillede: ”Han er en blændende epidemiolog, som folk ude i verden kender og respekterer. Han er både dygtig og venlig og min mentor. Han var genialt visionær, og jeg og min forskergruppe samt en masse andre forskere i ind- og udland høster stadig frugterne af hans indsats,” siger hun.

• har været småbørnsmor i en årrække. Hendes børn er hhv. 12, 20 og 25 år gamle, og hun ved, hvor presset det er, når man skal etablere en forskerkarriere og stifte familie parallelt.

• er født i Sverige, vokset op i Aalborg og bor i Hobro.

Kønsfordeling på Health – opdelt på stillingskategorier og institutter pr. 31. marts 2021

	Klinisk Medicin		Biomedicin		Folkesundhed		Odontologi og Oral Sundhed		Retsmedicin
	♀	♂	♀	♂	♀	♂	♀	♂	♀	♂
Professorer*	34 (22%)	121 (78%)	5 (16%)	26 (84%)	10 (42%)	14 (58%)	4 (50%)	4 (50%)	1 (50%)	1 (50%)
Lektorer**	146 (42%)	198 (58%)	32 (42%)	45 (58%)	20 (59%)	14 (41%)	7 (39%)	11 (61%)	2 (29%)	5 (71%)
Adjunkter***	6 (22%)	21 (78%)	14 (52%)	13 (48%)	6 (60%)	4 (40%)	0	0	1 (33%)	2 (67%)
Ph.d.-studerende****	169 (62%)	102 (38%)	38 (62%)	23 (38%)	20 (65%)	11 (35%)	9 (90%)	1 (10%)	4 (57%)	3 (43%)

*Inkl. professor MSO, klinisk professor og statsobducent, **Inkl. seniorforsker, klinisk lektor og vicestatsobducent, ***Inkl. tenure track, ****Omfatter udelukkende lønnede ph.d.-studerende pr. 31. marts 2021. Antallet af indskrevne ph.d. studerende kan være højere.
Kilde: Health HR.

Kontakt

Professor og sektionsleder Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 26 29 57 15
Mail: chrh@ph.au.dk

Ligestilling og diversitet er igen i år et af Healths vigtigste indsatsområder. Men trods ledelsesfokus og årelange drøftelser er der fortsat kun få kvinder i topforskning, også på Health. En række af fakultetets kvindelige forskere fortæller henover foråret og sommeren om deres karrierevej. Om forhindringer og forslag til forbedringer i form af erfaringsbaserede og konkrete initiativer.