En dygtig, udenlandsk postdoc i to år kvit og frit. Sådan lyder tilbuddet fra EU. Men kun ganske få forskere på Health bruger ordningen.
10.12.2019 |
Professor Søren Paludan fra Institut for Biomedicin er en af de få forskningsledere på Health, som har fået midler til et Marie Curie Fellowship. Han er også en af de få, der overhovedet har søgt. To gange har han haft en ung talentfuld fellow i sin forskergruppe. I øjeblikket er det franske Sonia Assil fra det velrenommerede Ecole Normale Supérieure de Lyon, som har arbejdet i Søren Paludans laboratorie siden 2018.
”Sonia er specialist i infektioner og vesikeltransport, og de kompetencer manglede vi i min forskningsgruppe. Jeg stødte oprindeligt på hende i Lyon, hvor jeg var nede og holde et foredrag. Hun kom sidenhen til AU som postdoc, og så søgte vi et Marie Curie-stipendiat til at forlænge hende. Det kunne lade sig gøre, fordi hun ikke havde været i Danmark så længe,” fortæller Søren Paludan.
EU-ansøgninger rimer for nogle på bureaukrati og omstændelige ansøgninger. Og der er lidt om snakken. Men så er det heller ikke værre, ifølge Søren Paludan:
”Der er lidt mere arbejde i det, end hvis man søger de danske programmer. Men som med så meget andet, er den første gang den sværeste. Og når man først har skrevet én ansøgning, sænker det ens barriere for at søge midler i EU i andre sammenhænge, så indsatsen er godt givet ud,” siger Søren Paludan.
Han mener ikke, at man skal være tilbageholdende med at søge finansiering til en postdoc gennem EU.
”Nogle forbinder måske EU med lave succesrater. Men det er trods alt begrænset hvor mange danske postdoc programmer, der er, så jeg tænkte, vi lige så godt kunne prøve. Og nu er det lykkedes to gange ud af de 3-4 gange, vi har søgt. Man får en dedikeret indsats fra en forsker i to år, og man hjælper dem samtidig videre i deres forskerkarriere og får også adgang til deres netværk,” siger Søren Paludan, som tilføjer, at et Marie Curie Fellowship også fungerer som kvalitetsstempel af den forskningsgruppe, der har været vært.
De udenlandske forskere kender ikke nødvendigvis til Marie Curie-stipendierne. Derfor er det op til vejlederne at prikke potentielle ansøgere på skulderen, hvis man ønsker at gøre brug af muligheden.
”Det er godt at holde øjnene åbne, når man er i udlandet, og man bliver også løbende kontaktet. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, om folk er egnede eller ej, hvis man møder dem på en konference. Men er man i tvivl, kan Forskningsstøtteenheden hjælpe med at vurdere ud fra et CV,” siger Søren Paludan.
Marie Curie-stipendierne hører under Horizon 2020 og kan søges af forskere både i og uden for EU. Det gælder også, selvom de allerede befinder sig i Danmark, så længe de ikke har været her i mere end et år. Det er dog en fordel, hvis de allerede har fundet sig en vejleder, når de søger.
Netop samarbejdet om ansøgningen mellem vejleder og ansøger øger chancen for at få stipendiet, da det kvalificerer ansøgningen. For Søren Paludan var processen overkommelig. Den største del af arbejdet udførte Sonia Assil selv. Hun skrev 80 pct. af ansøgningen bl.a. inspireret af en tidligere ansøgning fra Søren Paludan. Han fungerede derefter som konsulent på hendes ansøgning.
”Ansøgeren får også god hjælp hos Forskningsstøtteenheden. De afholder bl.a. en masterclass i Aarhus for potentielle ansøgere, hvor de hjælper dem med selve ansøgningen. Og de har et godt kendskab til formalia i EU-ansøgninger,” siger Søren Paludan.
Læs mere om Marie Curie Fellowships
Rådgiver Henry Andreasen
Fakultetssekretariatet, Health
Mobil: 20 33 85 78
Mail: ha@au.dk