Flere amerikanske romaner har siden Jerntæppets fald for 25 år siden tegnet et dystert billede af det post-kommunistiske Østeuropa. Bøgerne beskriver et vildt og lovløst Østen præget af en traumatiseret befolkning. I en ny forskningsartikel analyserer og fortolker lektor, ph.d. Jakob Ladegaard fra Aarhus Universitet som den første den østeuropæiske tangent på det litterære klaviatur i USA. Der er brug for nye fortællinger om Øst, mener han.

19.10.2014 | Hans Plauborg

I Jonathan Frantzens anmelderroste læsersucces Corrections (da, Korrektioner 2001) rejser de to søskende Denise og Chip hver for sig til Østeuropa. Denise drager af sted i håb om at finde styrke og bekræftelse i sine egne østeuropæiske rødder og kulinarisk inspiration til sin restaurant i Philadelphia. Chip, der er blevet fyret som neo-marxistisk universitetslærer efter en affære med en studine, kommer til at arbejde for The Free Market Party Company, et fupfirma i Litauen, der sælger værdiløse aktier til godtroende amerikanere.

Amerikansk fænomen
Korrektioner er blot én blandt flere amerikanske romaner, der siden Jerntæppets fald har brugt Østeuropa som større eller mindre baggrundstæppe for handlingen. Andre romaner er John Beckmans The Winter Zoo (2002), Dave Eggers You shall Know Our Velocity (2002), Jonathan Safran Foers Everything is Illuminated (2002), William Gibsons Pattern Recognition (2003), Arthur Phillips’ Prague (2002) og Gary Shteyngarts The Russian Debutante’s Handbook (2002).

Alle romaner indgår de i lektor, ph.d. Jakob Ladegaards endnu ikke offentliggjorte forskningsartikel “Cowboys and Vampires – Eastern European Encounters in New American Fiction”, hvor han som en af de første litteraturforskere har analyseret og fortolket på de østeuropæiske tematikker i nyere vestlig (amerikansk) litteratur.

“Det er mest et amerikansk fænomen. Bortset fra krimiforfattere og tyske forfattere, som naturligvis er en sag for sig i denne sammenhæng, er der få vesteuropæiske forfattere, der har vist interesse for det post-kommunistiske Østeuropa i deres romaner,” siger Jakob Ladegaard.

De unge rejsende
Der kan være flere forklaringer på, at Østeuropa tematiseres i netop amerikanske romaner af primært yngre forfattere, mener Ladegaard:

“Én forklaring er, at Sovjetunionen ret entydigt blev fremstillet som et definerende politisk modbillede i USA under den kolde krig. Da Muren faldt, og USA stod tilbage som den eneste stormagt, blev en ny generation af amerikanere nysgerrige efter at besøge det territorium, der havde tilhørt forældregenerationens gamle fjende. En del af dem, der tog deres ”grand tour" med rygsæk til Europa i begyndelsen af 90'erne udvidede således turen til at omfatte Østeuropa, fordi det var eksotisk og billigt. Mange af romanerne handler netop om sådanne unge rejsende,” forklarer Jakob Ladegaard.

De unge rejsende forsøger at udfordre forældregenerationens fjendebilleder, men ender ofte blot med at skabe nye og måske lige så problematiske stereotyper.

Det vilde Østen
Det Østeuropa, der møder Denise og Chip i Korrektioner, er præget af vold, kaos, dysterhed og bedrag. Og billedet af et post-kommunistisk “wasteland” går i forskellige udformninger igen de andre romaner. Det er her, de cowboys og vampyrer, Jakob Ladegaard hentyder til i titlen på artiklen, kommer ind i billedet.

“Det her med, at en vestlig rejsende kommer til Østeuropa og oplever et brutalt, voldeligt og uforståeligt vildnis spejler i høj grad de litterære koder, man også finder i den gotiske litteratur, herunder ikke mindst klassikeren over dem alle Bram Stokers Dracula (1897), og i den klassiske Western og dens grænse- eller frontier-mytologi,” siger Jakob Ladegaard og uddyber straks:

“Umiddelbart vil man måske sige, at Western-genren og den gotiske roman, ikke har meget til fælles. Men de deler det tema, at en eller flere hovedpersoner må gøre et forsøg på at erobre et ukendt, farligt og primitivt “rum”, et terra inkognita, i frihedens og fremskridtets navn. I de nyere amerikanske romaner er rummet ikke det vilde vesten eller vampyrens borg, men derimod den nye grænse til den globaliserede kapitalisme, nemlig de post-kommunistiske østlande i de kaotiske år efter Jerntæppets fald, forklarer Jakob Ladegaard.

De amerikanske forfattere kommer altså ikke forudsætningsløse til Østeuropa. Men i deres forsøg på at skabe andre fortællinger end dem, der dominerede under Den kolde krig, griber de tilbage til velkendte vestlige litterære genrer og motiver, der tilfører en række andre klichéer og myter til fremstillingen af Østeuropa, konstaterer Jakob Ladegaard.

Brug for nye fortællinger om Øst
I sin artikel konstaterer Jakob Ladegaard, at de amerikanske romaner har en tendens til at fremstille Østeuropa som en region besat af fortidens traumer. Det er især denne forestilling, forfatterne bruger den gotiske genre med sine ruiner og genfærd til at give udtryk for.

Traumerne stammer fra kommunisttiden, men romanerne lægger i virkeligheden mere vægt på arven fra Holocaust. Denise i Franzens Korrektioner er faktisk i Østeuropa for at opsøge sin mors jødiske ophav. Derfor er det ifølge Jakob Ladegaard heller ikke tilfældigt, at interessen for Østeuropa i amerikansk litteratur udvikler sig samtidig med, at der i 1990’erne opstår det, nogle kalder en regulær Holocaust-industri i USA.

Idéen om at nutidens Østeuropa er defineret af en traumatisk historie medfører i mange romaner, at østeuropæerne skildres som folk, der sidder hjælpeløst fast i fortiden ude af stand til at bevæge sig fremad. Og derved glemmer man en væsentlig pointe her 25 år efter Jerntæppets fald.

“Det var jo de østeuropæiske befolkninger, der lavede historie i ’89. Hvis litteraturen skal fortolke dén kendsgerning og de komplekse relationer mellem Øst og Vest i årene derefter, burde forfattere måske give sig i kast med nogle flere fortællinger fra Østeuropa, der ikke befolket af cowboys og vampyrer,” mener Jakob Ladegaard.

Kontakt:
Jakob Ladegaard
lektor, Institut for Æstetik og Komunikation

8716 3037?M: 2266 2687
litjl@dac.au.dk