Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Du kan stadig nå at tilmelde dig Medical Innovation Day

Hvis du gerne vil have et indblik i fremtidens sundhedsinnovation, er det ved at være sidste chance for at tilmelde dig dette års Medical Innovation Day. Tilmeldingsfristen er den 1. oktober.

16.09.2021 | Eva Kristina Hindby Koszyczarek

Til Medical Innovation Day får du et indblik i fremtidens sundhedsinnovation. Tilmeld dig senest den 1. oktober. Foto: Jann Thiele Zeiss, AU Health

Til Medical Innovation Day får du et indblik i fremtidens sundhedsinnovation. Tilmeld dig senest den 1. oktober. Foto: Jann Thiele Zeiss, AU Health

Den 15. oktober bringer Health studerende og forskere sammen med virksomheder og fonde for at skabe innovative sundhedsløsninger. Vil du være med på en lytter og netværke? Så tilmeld dig her.

Det kan du opleve

Du kan se frem til forsker-battle, når en række forskere pitcher deres forskningsidéer med forretningspotentiale foran et ekspertpanel bestående af investorer, virksomheder og samarbejdspartnere. Panelet udfordrer og kvalificerer koncept, proces og forretningspotentiale og kårer slutteligt dagens bedste ’innovative idea’.

I det såkaldte Challenge Track kommer studerende og forskere med deres bud på, hvordan vi løser fremtidens sundhedsudfordringer. Forud for dagen har de arbejdet med cases stillet af medicinalvirksomheden Roche. Resultatet præsenterer de fredag eftermiddag, og du kan være med til at pege på, hvem der fortjener at vinde årets Challenge Track.  

Herudover byder dagen på spændende oplæg fra direktør i Danish Life Science Cluster, Diana Arsovic Nielsen, og lektor fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Magdalena Janina Laska.

Se hele programmet for Medical Innovation Day 2021 på Ph.d.-skolens hjemmeside.

Læs mere om Medical Innovation Day.

Fakta

  • Medical Innovation Day
  • Tid: 15. oktober klokken 8:30 – 16:30
  • Sted: AU’s konferencecenter, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C
  • Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

Kontakt

Ph.d., lektor og formand for Organizing Committee MID21 Kamille Smidt Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 9350 8407
Mail: kamille@clin.au.dk

Arrangement, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin