Den firhændige tandpleje fik en kølig modtagelse, da den blev indført som led i en besparelse på tandlægestudiet. Nu blæser der lidt mere positive vinde, mener Eva Karring. Samspillet mellem de studerende ser nemlig ud til at fungere og giver mere kliniktid og bedre klinisk rustede studerende.

19.05.2016 | Lise Wendel Eriksen

Maibritt Halkjær (i midten) og medstuderende i gang med dyadetræning

Dyadelæring blev indført i september 2014 på tandlægestudiets fællesklinik for at reducere omkostningerne og øge effektiviteten i den kliniske undervisning på tandlægestudiet. Regnestykket mellem klinikstole, studerende, undervisere og ministerielle undervisningskrav gik ikke op og resulterede i, at for mange studerende måtte sidde over og vente på, at det blev deres tur i kliniktiden.

Med den firhændige tandpleje arbejder studerende nu sammen to og to om en opgave, som ellers er beregnet til at skulle mestres individuelt.

”Dyadetræningen har fået en hård medfart, fordi den blev indført som led i en besparelse. I virkeligheden er det en anerkendt undervisningsmetode, der har oplagte kvaliteter. Det har bl.a. vist sig, at samarbejdet med en partner resulterer i samme eller endnu bedre læringsresultat i forhold til at øve individuelt – og det på trods af at den enkelte studerende ved dyadetræning kun udfører halvdelen af arbejdet ’rent fysisk’”, fortæller konstitueret institutleder på IO, Eva Karring og tilføjer:

”Det giver jo god mening, at man også lærer rigtig meget af at kigge med over skulderen, når man skal lære noget nyt, uanset hvad det er. Nu godt halvandet år senere kan vi se, at det bl.a. giver større sikkerhed, mindre stress og faktisk også mere kliniktid for vores studerende.”

Støtte i starten

Dyadelæring er et forpligtende samarbejde mellem to studerende på samme semester og på samme niveau. Og det er vigtigt for engagementet og indlæringsgevinsten. Man sidder sammen og assisterer og supplerer hinanden under hele behandlingen, selvom det kun er den ene studerende, der fører instrumenterne.

”Det er rart at have en makker ved sin side og at have én at støtte sig til – især i starten, hvor alt er nyt på klinikken, og man skal huske nye procedurer. Vi spørger hinanden, hvis der er noget, vi er i tvivl om, i stedet for at vente på underviseren, og det fungerer oftest fint,” fortæller Janet Bürger, der læser odontologi på 6. semester.

”Klinisk arbejde er jo også andet end den fysiske udførelse af behandlingen. Det handler også om at kunne vurdere kliniske situationer og handle derefter, og at evaluere kvaliteten af et behandlingsforløb og selve resultatet. Her er det givtigt at have en sparringspartner”, uddyber Eva Karring.

Sjovest selv at bore

Indførelsen af den firhændige tandpleje har ifølge Eva Karring givet bedre udnyttelse af klinikstolene og samlet set også givet mere kliniktid til de studerende. Men det har også medført reduceret behandlertid til den enkelte studerende og en bekymring for, om de studerende bliver gode nok til at udføre opgaver og arbejdsfaser selvstændigt. Den bekymring deler Maibritt Halkjær. Hun studerer odontologi på 10. semester:

”Det er altså sjovere selv at sidde med boret i hånden end at sidde ved siden af med suget. Men man har sommetider større overskud og overblik og kan se det hele lidt fra oven, når man sidder på sidelinjen, og det giver jo også noget erfaring”, siger Maibritt Halkjær, der pointerer, at det kræver en indsats at være assistent, hvis ikke det skal blive en sovepude.

”Med dyadelæringen har jeg set, hvordan mine medstuderende behandler, håndterer og kommunikerer med deres patienter, og det er lærerigt. Men jeg tænker stadig, at jeg hellere vil behandle patienten hele tiden frem for også at være dyademakker,” fortæller Maibritt Halkjær.

Dyadesamarbejdet reduceres i takt med, at de studerendes erfaringer stiger. Det betyder, at jo længere man er i studiet, des flere patienter behandler man på egen hånd.

Intet kompromis med kvaliteten

Eva Karring fortæller, at både studerende og kliniske undervisere har alt i alt taget godt imod dyadetræningen. Det ser ikke ud til, at produktiviteten er faldet, eller at de studerende bliver dårligere tandlæger, som nogle frygtede.

• Dyadesamarbejdet udgør ca. 50 % af de studerendes kliniske undervisning på studiet.
• Samlet set øges kliniktiden på studiet med ca. 7 %.
• Den enkelte studerendes behandlertid på studie reduceres med ca. 10 %.
• Minimumskravene til klinisk undervisning ændres ikke.
• Studerende fra 5./6. semester dyadetræner 100 % af deres tid på fællesklinikken.
• Studerende fra 7./8. semester dyadetræner 75 % af deres tid på fællesklinikken.
• Studerende fra 9./10. semester dyadetræner 50 % af deres tid på fællesklinikken. 

Konstitueret institutleder, Eva Karring
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi
Mobil: 5120 0424
karring@odont.au.dk