Et nyt studie fra Aarhus Universitet sammenligner udsendelse af invitation til spørgeskemaundersøgelse i e-Boks med invitation på papir. Metoden med e-Boks er billigere og ligeså effektiv, selvom svarprocenten er lavere. Forfatterne bag studiet ser e-Boks som et nyt redskab til dataindsamling i forskningsprojekter.

24.01.2018 | Lone Niedziella

De fleste danskere har en e-Boks, hvor de modtager digital post, som de har pligt til at læse. Men fremover kan e-boks også bruges af forskere til at invitere borgere med i spørgeskemaundersøgelser.

Den mulighed så en forskningsgruppe fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet med Jonas Fynboe Ebert og Morten Bondo Christensen allerede for nogle år siden. Nu er den første forskningsartikel om projektet udgivet i et internationalt tidsskrift.

Det nye studie har undersøgt svarprocent, hvor fuldstændige de indsamlede data er, og hvem der vælger at besvare eller ikke besvare det udsendte spørgeskema. Derudover har forskerne også undersøgt, hvad det koster at udsende invitationer til spørgeskemaundersøgelsen i henholdsvis den gammeldags papirudgave og den nye digitale udgave via e-boks. Tendensen er klar: den elektroniske udsendelse via e-Boks sikrer et ligeså bredt udsnit af svar fra befolkningen som papirudgaven – og så er det væsentligt billigere: knap 12 kr. pr. besvarelse fra en elektronisk invitation og hele 118 pr. besvarelse fra en papirbaseret invitation.

Flest ældre besvarede den elektroniske invitation

Undersøgelsen er udført blandt tilfældigt udvalgte borgere i hele Danmark. Det udsendte spørgeskema handler om, hvordan man som patient vil reagere på forskellige symptomer uden for egen læges åbningstid.

Til forskernes overraskelse sås den højeste svarprocent for den elektroniske invitation i den ældste gruppe af borgere (70-79-årige), selvom denne gruppe forventes at være mindst fortrolig med brugen af e-Boks. De lavere svarprocenter hos de yngre grupper kan være et tegn på, at de generelt er ophængt på grund af arbejde og små børn, hvilket måske kan forklare den lave svarprocent i gruppen af 30-39-årige.

”Vi ser store muligheder i at bruge e-Boks. Vi forventer, at flere efterhånden bliver fortrolige med brugen af e-Boks. Derfor forudser vi, at fremtidens dataindsamling i stigende grad bliver elektronisk”, siger Jonas Ebert, som er hovedforfatteren bag artiklen.

Udsendelse af invitationer til deltagelse i forskningsprojekter via e-Boks har store perspektiver, da systemet foreløbig er udbredt i Danmark, Norge og Sverige. De tre lande har til sammen over 12 millioner brugere af e-Boks.

Trods den positive erfaring opfordrer forskerne bag det nye studie dog til at udvise en vis tilbageholdenhed, så borgernes digitale postkasser ikke flyder over med invitationer til forskningsprojekter. Standarder for brugen af denne metode til dataindsamling kan være med til at sikre, at metoden også fremover giver valide data – og måske kun bruges til særligt udvalgte forskningsprojekter.

Bag om studiet

• Studietype: Komparativt tværsnitsstudie
• Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet
• Finansiering: Trygfonden
• Link til videnskabelig artikel: http://www.jmir.org/2018/1/e24/

Kontakt

Ph.d.-studerende Jonas Boysen Fynboe Ebert
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis
Mobil: 25 30 92 92
Mail: jonasebert@ph.au.dk

Seniorforsker Morten Bondo Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis
Mobil: 23 32 16 24
Mail: mbct@ph.au.dk