Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Efterårets proces- og projektuddannelser er nu åbne for tilmeldinger

Få en plads på en af efterårets tre proces- og projektuddannelser. Der er nu åbent for tilmelding, og sidste frist er den 27. august.

26.05.2015 | Signe Opstrup

Du kan nu tilmelde dig en af efterårets tre uddannelser inden for proces- og projektledelse. De tre uddannelser er: Proceskonsulentuddannelse, Udvidet Proceskonsulentuddannelse samt Projektlederuddannelsen. Kurserne henvender sig til både videnskabelige og administrative medarbejdere, som løser udviklingsopgaver, der kræver procesforståelse, eller arbejder som projektkoordinator.

Uddannelserne er åbne for individuelle tilmeldinger. Læs mere om de tre uddannelser her:

Er Proceskonsulentuddannelsen noget for dig?

Proceskonsulentuddannelsen er relevant for dig, som arbejder med udviklingsopgaver inden for administration eller forskning, der kræver procesforståelse.

På uddannelsen vil du få konkrete værktøjer og færdigheder, som kan hjælpe dig til at blive en dygtig procesleder. En styrket procesforståelse vil sætte dig i stand til at skabe bedre resultater og gode samarbejdsrelationer.

Kurset er relevant for både videnskabelige og administrative medarbejdere, som arbejder med udvikling, undervisning, vejledning og/eller forskning.

Om uddannelsen:

  • Undervisningen varetages af konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting
  • Uddannelsen har et omfang på 10 dage fordelt på 5 moduler af to dages varighed. Første modul starter den 15-16. september.

Læs om Proceskonsulentuddannelsen

Tag en Udvidet proceskonsulentuddannelse, og bliv en stærkere procesleder

Uddannelsen henvender sig til dig, som er akademisk medarbejder, og som allerede arbejder som proceskonsulent, men ønsker at videreudvikle dig inden for området.

Den udvidede proceskonsulentuddannelse gør dig stærkere i dit eget proceslederskab, så du opnår bedre resultater og øget ro og sikkerhed. Forløbet sigter mod, at du, med afsæt i en række af de nyeste metoder og tilgange, kan udvikle dit arbejde med små og store opgaver inden for procesledelsens forskellige discipliner.

Der er særligt fokus på at komme til at føle sig personligt hjemme i proceslederrollen og at opøve gennemslagskraft og evnen til at håndtere muligheder og udfordringer, også i turbulente processer.

Om uddannelsen:

  • Undervisningen varetages af konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting
  • Uddannelsen har et omfang på 8 dage fordelt på 4 moduler af to dages varighed. Første modul starter den 8. oktober.

Læs om Udvidet proceskonsulentuddannelse

Få en plads på efterårets Projektlederuddannelse

Er du projektkoordinator, eller står du på tærsklen til nye projekter, som du skal føre an? Så er projektlederuddannelsen måske noget for dig. 

Projektlederuddannelsen vil klæde dig på til at lede og gennemføre projekter. Uddannelsen er derfor relevant for både projektledere, linjeledere og andre medarbejdere, der har brug for forståelse for, hvordan man styrer og agerer i projekter på AU.

Om uddannelsen:

  • Undervisningen varetages af konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting
  • Uddannelsen har et omfang på 9 dage fordelt på 3 moduler af 3 dages varighed. Første modul starter den 28-30. september.

Læs om Projektlederuddannelsen

 

 

 

Uddannelse, Administration (Faglighed), AU HR, Alle AU-enheder, Teknisk/administrativ medarbejder, Administrativt, Videnskabelig medarbejder, Samarbejde, Ph.d.-studerende