Torben M. Andersen og den øvrige ekspertgruppe har de sidste fire måneder arbejdet i døgndrift på at færdiggøre den rapport, du nu kan læse her på siden. En rapport der på trods af en stor og divers organisation viser klare mønstre, og som er blevet til med stor opbakning fra medarbejdere, studerende og ledelsen. Torben M. Andersen fortæller her om gruppens arbejde med at afdække de interne problemer på universitetet.
03.06.2014 |
Der er problemer med strukturen på Aarhus Universitet. Medarbejdere og studerende er både dedikerede, motiverede og interesserede i at gøre arbejdet godt – men en struktur med høj grad af centralisering og standardisering skaber problemer for både ledelsesnærvær, medindragelse og administrativ understøttelse.
Det er en af hovedkonklusionerne i den rapport, som ekspertgruppen netop har sat sidste punktum i. Med en hovedrapport på 94 sider, baggrundsrapporter og øvrige bilag er der nok af læsestof for medarbejdere og studerende at gå i gang med.
Ekspertgruppen har haft fire måneder til at identificere de væsentligste problemer på AU, og som formanden for gruppen professor Torben M. Andersen udtrykker det, så har gruppen som sådan måske ikke opdaget noget, ingen vidste i forvejen, men forhåbentlig været med til at samle alle input til et fælles overblik over, ”hvor skoen trykker mest”.
”Vi blev bedt om at følge op på den faglige udviklingsproces og foretage en intern problemanalyse. Og det er selvfølgelig ikke nogen tilfældighed. Der har været en del diskussioner efter den faglige udviklingsproces, og mest tydeligt var det selvfølgelig omkring Den Psykiske APV. Ledelsen har så tænkt, at nu må vi tage hånd om det og sat gang i den her proces, som ekspertgruppen har været en del af. Vi har haft helt frie hænder til opgaven, og selv om vi selvfølgelig ikke har kunnet tale med hver og én på universitetet, så kan jeg godt sige, at rapporten tegner et rimeligt dækkende billede”, fortæller Torben M. Andersen.
Samtlige medarbejdere og studerende har haft mulighed for at svare på et spørgeskema i forhold til punkter om ledelsesnærvær, medarbejder- og studenterinddragelse samt administrativ understøttelse. Omkring 6.000 medarbejdere svarede, og det samme var antallet af besvarelser fra de studerende. Derudover er der afholdt en lang række fokusgruppeinterview og interview med alle institutledere.
”Overalt er vi blevet mødt med stor velvilje. Og til et af fokusgruppeinterviewene var der faktisk en, der mødte frem to dage for tidligt af bare iver for at blive hørt”, siger Torben M. Andersen, der også kan fortælle, at der har været stor lyst til at skrive kommentarer i forbindelse med spørgeskemaerne, og der er mere end 800 siders kommentarer.
” Faktisk var der en kommentar, vi ikke nævner i hovedrapporten, men som vi også gerne ville have haft med: -Jeg har ingen kommentarer, for de plejer alligevel ikke at blive taget alvorligt. Men det viser jo, at både medarbejdere og studerende er enormt dedikerede og engagerede i universitetet, når de bruger tid på at skrive uddybende kommentarer, så de fortjener at blive taget alvorligt og komme frem i lyset, så vi kan få snakket om de problemer, de peger på”.
Torben M. Andersen er dog godt klar over, at der kan sidde nogle fra især det teknisk-administrative personale og føle sig ekstra ramt, når de læser de udvalgte kommentarer. Men han håber, at medarbejderne så vil slå op på side 36 i rapporten, hvor der blandt andet står: ”Ekspertgruppen har gennem sit arbejde fået et klart indtryk af stor dedikation og engagement blandt alle medarbejdergrupper, ikke mindst det teknisk-administrative personale. Der er en stor faglig stolthed og et klart ønske om at skabe gode løsninger og fremskridt. En række forhold peger på strukturelle og systemiske kilder til problemer på det administrative område.”
”Det er med andre ord de rammer, man har sat folk i, der skaber problemerne”, uddyber Torben M. Andersen, der derudover også peger på, at når man spørger til problemer, så hører man kun de kritiske røster. De positive hører man ikke.
I kommissoriet til ekspertgruppen står der ikke direkte, at gruppen skal komme med forslag til løsninger på de interne problemer, rapporten afdækker. Men ekspertgruppen har alligevel valgt at indføje nogle skitser til løsningsmuligheder. Blandt andet at man inden for de givne rammer kunne arbejde med 1. Decentralisering af kompetence og ansvar 2. Bedre udnyttelse af eksisterende strukturer og 3. Bedre kommunikation. Herudover peger ekspertgruppen også på en række andre forslag, som vil kræve større strukturelle ændringer. Blandt andet i forhold til strukturen på nogle af institutterne, som medarbejderne ikke beskriver som meningsfulde enheder og i forhold til administrationens organisering.
På spørgsmålet om, hvorfor ekspertgruppen også peger på mulige løsninger svarer Torben M. Andersen:
” Det ligger inden for rammerne af kommissoriet at vi overvejer nogle mulige løsninger i forlængelse af diagnosen, men det er alt sammen på skitseplanet. Men rapporten er jo kun en del af processen. Nu går analysepanelet i gang, og derefter er det så op til universitetsledelsen at udarbejde det forslag, der skal sendes i høring på universitetet. Men jeg håber da på ekspertgruppens vegne, at vi har lavet noget, den kan bruge som baggrund for at gøre noget ved problemerne”.
Og så er der én ting, der ligger Torben M. Andersen meget på sinde at få sagt:
”Det har været utroligt lærerigt og inspirerende at arbejde med problemanalysen. Og der er én ting, der især har slået mig: Aarhus Universitet er kæmpe stort og meget forskelligt. Der er derfor ikke én løsning på problemerne. Ikke ét system, der passer til alle. Det er derfor naivt at tro, at vi faktisk kan lave en struktur, der slet ikke giver anledning til kritik og røde markeringer. Men one size passer i hvert fald ikke alle her på AU, og det er et af de allertydeligste mønstre i rapporten”.