Hvad er lykke, og hvordan indretter man et lykkeligt plejehjem? De spørgsmål var omdrejningspunktet, da Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet sammen med Aarhus Kommune inviterede til lykkeworkshop på Navitas.

26.04.2016 | Oskar Zacho

I starten af april inviterede Center for Sundhedssamarbejde i et samarbejde med Aarhus Kommune til en workshop omkring lykke, nærmere bestemt det lykkelige plejehjem. ”Vi skal gå på rov i andre domæner”. Sådan indledte Thune Korsager, forvaltningschef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Kommunen ville udfordres på blinde vinkler, tages på opdagelse og inspireres af universitetsverdenen.

Metoden var inspirationsoplæg fra otte forskere omkring alt fra ældres muskelmasse til tandpleje, musikterapi og teknologiske velfærdløsninger. Sammen med direktør for Center for Sundhedssamarbejde, Carsten Obel, kaldte Thune Korsager workshoppen for en ”tænkepause” inspireret af de succesfulde mini-bøger fra Aarhus Universitets forlag. I bedste tapas-stil havde hver forsker fået tildelt 10 minutter til at komme med deres bud på lykke og det lykkelige plejehjem.

Væk fra passivisering 

De første oplæg bød på anbefalinger om at bekæmpe uhensigtsmæssig passivisering på plejehjemmene i Aarhus Kommune. Lektor Hans Henrik Knoop fra DPU præsenterede en perspektivrig model for trivsel og lykke med udgangspunkt i den enkelte borger. Lektor i antropologi Marie Konge Nielsen talte om forskellige aldersgruppers syn på at blive ældre og deres forestilling om et godt liv som gammel. ”I vores kultur har vi en opfattelse af alderdommen, som noget, der ikke er værd at stile efter,” sagde hun. Hendes opfordring til kommunen var, at man ikke tømmer livet for opgaver og gøremål, når de ældre kommer på plejehjem. 

Ph.d. og lektor i biologisk psykologi Lars Larsen talte om modstykket til lykke. ”Hvis vi skal adressere mentalt helbred hos ældre, mener jeg, at det er lige så vigtigt at fokusere på de negative sider”. Her nævnte han screening for depression som et tiltag, som i kombination med kognitiv terapi og medicin kunne være bud på løsninger til depressive ældre.

Lykke er god teknik

Ifølge adjunkt Andreas Lieberoth fra Interacting Minds kan computerspil være med til at opfylde de ældres grundlæggende behov i fremtiden. Spillene foregår i et frivilligt rum, er ofte sociale, og giver den ældre alibier til at komme i gang med aktiviteter, der kan modarbejde den funktionsudtømning, Marie Konge Nielsen talte om. ”Jeg tror på, at der en plads til teknologier og spil i fremtidens plejehjem,” sagde han. At teknologi kan spille en rolle på fremtidens plejehjem erklærede adjunkt Stefan Rahr Wagner fra Institut for ingeniørvidenskab sig enig i. Hvis der skal være råd til de ældres velfærd i fremtiden, mener han, at teknologi er et blandt mange midler, Aarhus Kommune skal tænke ind.

Lykke er musik og pæne tænder

”Musikken aktiverer nogle centre i hjernen på os, som næsten intet andet gør,” sagde Stine Lindahl Jacobsen, leder af musikterapistudiet på Aalborg Universitet. Frem for at tvangsmedicinere demensramte, kan musik være den specifikke nøgle ind til beboerens tyste livsverden. ”Musikterapi gavner ikke kun den demensramte, men også plejepersonale og pårørende. Musik kan være med til at gøre hverdagen lidt sjovere og lidt lykkeligere for hele plejehjemmet,” sagde hun henvendt Aarhus Kommune. Professor i tandsygdomslære Bente Nyvad fra Tandlægeskolen sagde, at tænder betyder noget for personlig fremtoning, socialt liv og særligt ernæring, når ældre uden tænder ikke er i stand til at tygge mad. Hun inddrog forskning, der konkluderede, at strategier til forbedring af oral sundhed hos ældre havde potentiale til at forbedre velvære og mindske depressive symptomer.

Individualisme er en udfordring

Næste skridt er at implementere den viden, forskerne præsenterede. Her udfordrede Marie Konge Nielsen de omkringværende i plenum: ”I dag har vi diskuteret på afstand, hvordan det er at være på plejehjem. Hvis vi skal gøre os tanker om et lykkeligt plejehjem i en tid med målstyring og stramme budgetter, så er spørgsmålet, hvordan vi får plads til den fremherskende individualisme hos de kommende ældregenerationer?”

Ifølge Lars Larsen gælder en anden del af implementeringen personalet på plejehjemmene: ”I plejesektoren har man relativt korte uddannelser, og det er vigtigt, at vi tænker over, hvordan vi bedst implementerer den viden, vi har delt, på plejehjemmene. Det er et sindssygt komplekst felt, hvilket alle oplæggene i dag har demonstreret.”

Stor ros til oplægsholderne

Begejstringen over forskernes bidrag var ikke til at tage fejl af hos rådmand i Aarhus Kommune Jette Skive: ”Det er unfair, at bede jer præsentere jeres forskning på 10 minutter, men det er virkelig lykkedes. I har gjort det fremragende. Kunne vi bruge en formiddag en anden gang, så kommer jeg i hvert fald”.

Også forvaltningschef Thune Korsager var glad: ”Jeg var i tvivl om, hvorvidt det ville blive en faglig kamp om, hvem der havde svaret på lykke. Det blev det ikke. Tværtimod fremstod oplæggene meget velkoordinerede. Det er jeg ret imponeret over. Det var meget mere spændende, end jeg havde forestillet mig - og jeg havde høje forventninger til det her,” sagde han. 

Thune Korsager understregede, at Aarhus Kommune allerede er i fuld gang med flere tiltag, der tager livtag med de udfordringer forskerne belyste. Til juni følger Aarhus Universitet og Aarhus Kommune samtidig op med et debatarrangement omkring det lykkelige plejehjem, hvor borgere får mulighed for at komme med indspark til fremtidens plejehjem. Det foregår på Folkemødet den 16. juni på Bornholm. 

 

---

 

Yderligere oplysninger:

Projektleder, Rikke Blæsbjerg Lund

Aarhus Universitet, Health, Center for Sundhedssamarbejde

Mobil: 9350 8365 

Mail: rbl@au.dk