En ung forsker på Aarhus Universitet er i gang med at udvikle en matematisk model, der kan forudsige nationers dødelighed med større præcision end nogen eksisterende metode. Hvis modellen bliver anvendt, kan den få stor værdi for private og offentlige investeringer i Danmark.

10.02.2014 | Martin Hagelskjær Damsgaard

Malene Kallestrup-Lamb har sammen med sine kolleger lavet en specialdesignet model, der er finindstillet til at beregne fremtidens dødelighed i Danmark. Foto: Lars Kruse AU Kommunikation.

Knapt 20 matematiske tegn, et internationalt forskningssamarbejde og en talknuser ved navn Malene Kallestrup-Lamb. Det er hovedingredienser i opskriften på en potentiel stor besparelse for Danmark.

På grund af det stigende antal ældre i Danmark vil der i de næste årtier blive investeret massivt i både offentligt og privat regi. Pensionsselskaberne laver nye pensionsprodukter, og de offentlige institutioner investerer stort i sundheds- og servicesektoren. Investeringerne bliver bl.a. foretaget på baggrund af befolkningsfremskrivninger. Her spiller dødeligheden en afgørende rolle. Andre betydningsfulde parametre er fertilitet, immigration og emigration.

Da investeringerne ofte foretages fem, ti eller femten år i forvejen, er det vigtigt med så nøjagtige forudsigelser som muligt. Ellers risikerer for eksempel sygehuse, plejehjem, pensionsselskaber og kommuner at skulle ty til dyre kortsigtede investeringer, hvis flere ældre end forudset efterspørger deres ydelser.

Det er her, post.doc. Malene Kallestrup-Lamb fra Aarhus Universitet kan komme til at spille en afgørende rolle. Sammen med sine danske og internationale forskerkolleger er hun ophavskvinde til den såkaldte ”Mortality Model with Covariates”, der har vist sig at være mere præcis end den model, man hidtil har anvendt til at beregne befolkningens dødelighed med. 

Specialdesignet til Danmark

Forskerne er godt i gang med at tilpasse modellen til forskellige nationer, hvis befolkninger ofte har vidt forskellige levemønstre og dermed også dødelighed.

Modellen, der hidtil er blevet anvendt i Danmark, er fra 1992 og er oprindeligt lavet til store amerikanske befolkningsudsnit. Malene Kallestrup-Lamb forsvarer dog brugen af denne model, da der af mange gode grunde ikke har været noget bedre alternativ. Men det er der nu.

”Vi laver en specialdesignet model udelukkende på baggrund af danske data. Den er finindstillet til at tage højde for de parametre, der påvirker dødeligheden i en så lille befolkning som den danske,” siger Malene Kallestrup-Lamb.

Den nye model benytter sig af de meget detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik. Efter at forskerne har behandlet de anonymiserede data, beregner de den forventede dødelighed ud fra parametre som for eksempel civilstand (gift/enlig), bopæl, indkomst og formue.

Håber modellen bliver brugt

Malene Kallestrup-Lamb og hendes kolleger håber, de får lejlighed til at demonstrere, hvad deres specialdesignede model kan udrette:

”Næste gang Velfærdskommissionen eller Finansministeriet skal have foretaget befolkningsfremskrivninger, vil vi meget gerne bidrage med beregninger. Mit fokus er på at få vores forskning brugt,” siger hun.

Gruppen af forskere oplever desuden en stor interesse for deres arbejde i England. Både fra private konsulentfirmaer og offentlige organisationer. Her er det dog en stor udfordring, at de engelske registerdata ikke er så omfattende som de danske. Derfor arbejder forskerne nu på at udvikle en særlig model til England.