Nu er det igen blevet tid til at gennemføre et servicetjek af flere af AU’s IT-systemer og el-installationer m.v. Det kaldes også et ”servicevindue”, og det næste falder i weekenden den 18. april og 19. april 2015. Det betyder, at en række IT-systemer, som udgangspunkt, vil være ude af drift begge dage.
26.03.2015 |
Følgende IT-systemer vil blive omfattet af driftsforstyrrelser:
Administrative systemer som AU mail, kalender, hjemmesider (Typo3), mit.au, Aula, Pure vil som udgangspunkt IKKE være driftsforstyrret.
Der må dog forventes mindre driftsforstyrrelser i perioden mellem kl. 08.00 – 12.00 i bl.a. Sharepoint, filer på fællesdrev, IDM, print, windowsservere m.fl.
Blackboard, Citrix og økonomisystemer vil endvidere blive driftsforstyrret fra midnat til lørdag eftermiddag.
Søndag 19. april vil ALLE IT-systemer, netværk inkl. de trådløse net og telefoni blive driftsforstyrret fra kl. 05.00 til ca. 11.00, hvorefter systemerne reetableres og testes hurtigst muligt.
IPU kan yderligere være berørt ud over de nævnte perioder, men disse driftsforstyrrelser vil blive udmeldt lokalt.
Hvis du har planlagt at arbejde den pågældende weekend, opfordrer vi til, at du kopierer relevant materiale ud på din computer, så du kan arbejde med det lokalt. Mails der bliver sendt til dig, mens systemerne er ude af drift, lægges i kø og ekspederes hurtigst muligt.
Cirka to uger før servicevinduet vil der i IT-systemerne blive informeret om det planlagte opdaterings- og vedligeholdelsesarbejde. En uge før den 18. april vil alle medarbejdere endvidere modtage en mail reminder omkring det forestående servicevindue.
AU IT beklager de gener, servicevinduet giver for medarbejdere og studerende. Arbejdet gennemføres for at forbedre systemerne til gavn for alle, men det kan desværre ikke undgås at tage systemerne ud af drift i forbindelse med opdaterings- og vedligeholdelsesarbejdet. Den pågældende weekend er valgt ud fra en omfattende høring blandt de faglige og administrative miljøer, således den generer færrest mulige.
Hvis du er interesseret, kan du på driftstatus.au.dk altid følge status på IT-drift- og vedligeholdelsesarbejdet.
Spørgsmål kan rettes til driftstatus.it@au.dk