Berlinmurens fald for 25 år siden blev ikke kun en succes for østtyskerne, men også for befolkningen i de sovjetkontrollerede baltiske lande. Men friheden har også haft omkostninger, påpeger ekspert.

19.10.2014 | Lotte Fisker Jørgensen

Polske jordbærplukkere hos Kildebrønde Frugtplantage. (POLFOTO)

De måtte ikke rejse uden tilladelse. De kunne ikke bare flytte til en anden by. Der manglende mad i supermarkederne. Og man kunne kun stemme på Sovjetunionens Kommunistiske Parti (SUKP). Tilværelsen for borgerne i de baltiske lande er i dag radikalt anderledes end for 25 år siden, hvor det kommunistiske Sovjetunionen holdt regionen i et jerngreb. 

”Set i det store helikopterperspektiv er der ingen tvivl om, at kommunismens fald har været en enorm succes for demokrati og frihed i Estland, Letland og Litauen, der tidligere var en del af Sovjetunionen,” siger lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Lars Johannsen, der i over 20 år har forsket i samfundsudviklingen i de baltiske lande.

Selvom landene i dag er bedre stillet økonomisk end tidligere, bør vi også huske de samfundsgrupper, der har haft begrænset glæde af overgangen til fri markedsøkonomi, advarer han:

”Mange enlige og pensionister har det svært i dagens Estland, Letland eller Litauen. De har meget få midler at gøre godt med, og måske har de ikke et socialt netværk, der kan hjælpe dem. Vi kender også problemerne fra de svage grupper i Danmark, men i de baltiske lande er problemerne mangedoblet.”
”Der er ingen tvivl om, at ulighederne i samfundet er vokset markant i løbet af årene”.

Brain drain har konsekvenser

Lars Johnnsen fremhæver, at især de yngre, de veluddannede og ikke mindst de, der har kunnet engelsk, har haft medvind som følge af de store ændringer i samfundet. Mange har søgt lykken i vesteuropæiske lande som Danmark, hvor der er bedre lønninger og levevilkår.

Det åbne europæiske arbejdsmarked har dog haft sin pris:
”Konsekvensen af den omfattende emigration fra de baltiske lande er et udbredt brain drain-fænomen. Det er et alvorligt samfundsproblem, for der er stort behov for de højtuddannede i hjemlandet, da det oftest er disse grupper, der er med til at skabe vækst og innovation.”

Det mærkes blandt andet i sundhedssektoren. Mange læger er emigreret til vellønnede jobs i Danmark eller andre vestlige lande med lægemangel. Den udvikling har sat det offentlige sundhedssystem under pres:

”Manglen på personale i sundhedssektoren har ført til større efterspørgsel i den private sektor, som så igen får flere læger og sygeplejersker til at søge over i det private eller til udlandet. Det er en ond spiral, som især rammer de fattige, fordi de ikke kan få den rigtige behandling i det offentlige og ikke har råd til at betale for privat behandling. 

Det er ikke kun de højtuddannede, der i stor stil har søgt lykken i Vesten efter murens fald. Også de ufaglærte har måttet finde alternative græsgange efter, at mange store industrivirksomheder i hjemlandet er lukket.

Vestlig ventil

De mange emigrede borgere har dog samtidig også været med til at skabe stabilitet i de baltiske lande, understreger Lars Johannsen:

”Ved at arbejde i for eksempel Danmark har mange kunnet forsørge deres familier i hjemlandet. Det er ikke kun godt for familien, men også for samfundet som helhed. Alternativet ville nok have været flere arbejdsløse. Og vi ved, at arbejdsløshed ofte giver social uro, så på den måde har muligheden for at arbejde i vesten fungeret som en ventil for politisk ustabilitet.”

Fra frihedskæmpere til snyltere

For den enkelte venter lykken dog ikke nødvendigvis uden for landets grænser. For de, der forlader hjemlandet, ankommer ofte til lavtlønnede job og en placering nederst i hierarkiet:

”Mange østeuropæere arbejder på trods af gode uddannelser indenfor rengøring, produktion og andre lavlønnede jobs, som mange danskere ikke vil søge. De må samtidig finde sig i at blive omtalt som løntrykkere, snyltere eller ligefrem kriminelle,” siger Lars Johannsen.

”Jeg overrasket over, at vi på så få år er gået fra at tale om østeuropæerne som frihedskæmpere til snyltere.”
Han pointerer, at der altid vil være nogle problemer, når der sker så massiv masseemigration, men understreger, at langt de fleste kommer hertil for at arbejde og forsørge deres familie. 

Kontakt

Det er p.t. ikke muligt at kontakte Lars Johannsen