Peter Leth Jørgensen 31.01.1938-02.01.2018

12.01.2018 | Institut for Biomedicin

Professor emeritus, dr.med. Peter Leth Jørgensen, Vedbæk, døde den 2. januar 2018, en lille måned før sin 80 års fødselsdag. Dermed blev han den person i verden med to transplanterede lunger, der har levet næst længst efter operationen. Rekorden er 4 måneder længere. Det kunne han takke ikke mindst sit ultrastærke helbred for - Peter Leth Jørgensen var tidligere elitesportsmand inden for svømning og sejlsport. Men det var den forskning i natrium-kalium-pumpen, han udførte ved Aarhus Universitet og senere ved Københavns Universitet, han var mest kendt for. Her vandt han mindst lige så mange trofæer som i sejlsporten.

Peter Leth Jørgensen blev student fra Sorø Akademi i 1956 og cand.med. fra Aarhus Universitet i 1964. Efter en kort periode som reservelæge på hospitaler i Aarhus og i hæren blev han ansat ved Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, der dengang var ledet af Jens Chr. Skou, natrium-kalium-pumpens opdager og senere Nobelprismodtager. Her begyndte Peter sit arbejde med udforskning af natrium-kalium-pumpens rolle i nyrernes udskillelse af affaldsstoffer og regulering af kroppens salt- og væskebalance. Han udviklede meget tidligt sin egen forskningsprofil, idet han indså vigtigheden af at kunne oprense pumpeproteinet i aktiv form. Dette lykkedes for ham med udgangspunkt i ydre medulla i svinenyrer. I sin disputats fra 1976 og efterfølgende publikationer beskrev han renfremstillingsmetoden samt undersøgelser af det oprensede pumpeprotein, der viste, at proteinet eksisterer i to konformationstilstande med hhv. natrium og kalium bundet, som kunne skelnes ved hjælp af enzymer som trypsin og chymotrypsin, der normalt medvirker i fordøjelsen ved at skære proteiner i stykker. Forskellen på de fragmenteringsmønstrer, der opstod med henholdsvis natrium og kalium til stede, dokumenterede for første gang, at pumpeproteinet undergår store strukturelle ændringer, når det skifter mellem at binde disse to ioner. Dette var banebrydende for forståelsen af pumpemekanismen, og Peters metode til at fremstille rent natrium-kalium-pumpeprotein er siden blevet anvendt og citeret af hundredevis af kolleger verden over. Elektronmikroskopiske undersøgelser af det oprensede pumpeprotein i samarbejde med professor Arvid Maunsbach ved Anatomisk Institut, Aarhus Universitet, gav ydermere i 70erne det første hint om proteinets udseende. I de seneste år har renfremstillingsmetoden fået ny aktualitet, idet den har vist sig særdeles nyttig i forbindelse med røntgenkrystallografisk bestemmelse af tre-dimensionale strukturer, der har givet meget detaljerede informationer om, hvordan natrium- og kalium-formerne af pumpen ser ud og adskiller sig fra hinanden, så natrium transporteres ud ad cellerne og kalium ind.

I 1989 forlod Peter Leth Jørgensen sin lektorstilling ved Aarhus Universitet, idet han blev udnævnt til professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet. Her lykkedes det hans forskningsgruppe at overføre genet for natrium-kalium-pumpen fra svinenyrer til gærceller og få gærcellerne til at lave svinepumpen i en fuldt funktionel form. Efter denne landvinding blev det muligt at ændre pumpens aminosyrer en efter en ved såkaldt ”site-directed mutagenesis” og ud fra virkningen på pumpens egenskaber afdække de funktionelle grupper i pumpen, herunder bl.a. at identificere bindingssteder for natrium og kalium.

De første år efter ansættelsen ved Københavns Universitet blev Peter Leth Jørgensen alvorligt syg af den arvelige lungesygdom alfa-1-antitrypsin mangel, men efter transplantationen i 1992, udført på Rigshospitalet af den legendariske kirurg Gösta Petterson, kunne Peter Leth Jørgensen vende tilbage til sin professorstilling beriget med et nyt liv og virkede aktivt til sin pensionering i 2005.

Peter Leth Jørgensen var ikke mindst som ung kendt for sit voldsomme temperament – han er undertiden blevet beskrevet som en vulkan. Han stillede store krav til sig selv og andre, ikke mindst til kvaliteten af sine egne og andres videnskabelige data, og i diskussioner var han altid meget direkte, åben og ærlig. Det gjorde ham upopulær i nogle kredse, men andre satte pris på hans åbenhed: man vidste altid hvor man havde ham. De, der arbejdede sammen med ham, oplevede ham som en kritisk, passioneret og kærlig mentor med stor omsorg for deres personlige karrierer og liv i øvrigt. Meget sigende sidder stort set alle hans tidligere elever i dag i betydende stillinger, som professorer ved vores universiteter eller som ledere i den bioteknologiske industri.

Han blev medlem af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i 1990. Modtog Rigmor og Carl Holst-Knudsens videnskabspris i 1987 og sammen med professor Maunsbach Novo Nordisk Prisen i 1991 for fremragende forskning inden for transport i cellerne i nyrer. Desuden er han blevet dekoreret med Ridderkorset.

Uden for arbejdslivet dyrkede han sin sejlsport og golfspil til det sidste, og i sit otium tilføjede han en ny hobby: Han tog ofte på ture til søerne og skovene i Nordsjælland og fotograferede fortrinsvis ørne. Fotos der blev vist i Fugle og Natur. Også de store traner ved Hornbogasjøn i Sverige om foråret var yndede motiver.

Peter Leth Jørgensen var en af Aarhus Universitets sønner og store forskningsprofiler og et farverigt og alsidigt menneske. Han efterlader sig sin hustru Inge og deres to voksne sønner med familier.

Æret være hans minde.

Michael Broberg Palmgren, Bente Vilsen, Jens Peter Andersen