Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Enneagrammet - forstå dig selv og verden

07.10.2013 | infomedarbejder Allan Skovsgaard Wien

Dato ons 09 okt
Tid 19:00 21:30
Sted Studenternes Hus, Nordre Ringgade 3 8000 Aarhus C

Onsdag den 9. oktober kl. 19.00-21.30
i Studenternes Hus på Aaarhus Universitet
, mødelokale 1, Ndr. Ringgade 3


En aften med cand.theol. Lars Neve, der fortæller om fænomenet

Hvor ofte udbryder vi ikke ”jeg forstår ham simpelthen ikke” eller ”det er typisk hende at gøre sådan”?
Enneagrammet beskriver ni mennesketyper, som hver især er fastlåst i  bestemte livsopfattelser. Enneagrammet er et gammelt redskab til at skelne og bedømme de åndelige kræfter i os. Få mulighed for at lære din egen personlighedstype at kende og de otte andre typer som knytter sig til enneagrammet. Du får også indsigt i enneagrammets opbyggelse og grundstruktur, nemlig menneskets 3 intelligenser: hoved (tanke), hjerte (følelser) og krop (vilje), som de ni typer er kombinationer af. 

Enneagrammet er således et uvurderligt redskab til at åbne vore øjne for andre ”typers” måder at se og mærke verden på. Enneagrammet afslører de illusioner, vi ofte er fanget af. Illusioner, der får os til at tro, at der kun er én måde at være i verden på, nemlig min egen.

Enneagrammet oplever i disse år en eksplosiv vækst både indenfor erhvervslivet som ledelses- og udviklingsredskab og i kirken.