Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Epilepsimedicin øger risikoen for selvmord

Tre af de mest almindelige former for epilepsimedicin i Danmark øger patienternes risiko for selvmord. Risikoen er dog lav og skal holdes op mod de mange gavnlige effekter, som medicinen også har. Det er konklusionen i et nyt studie, som forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag.

21.11.2019 | Helle Horskjær Hansen

Det er særligt præparaterne phenobarbital, clonazepam og pregabalin, der er forbundet med en øget risiko for selvmord, og de tre typer epilepsimedicin var der i 2017 over 48.000 danskere, som var i behandling med.

Jakob Christensen og Julie Werenberg Dreier står bag forskningen, der viser, at det særligt er præparaterne phenobarbital, clonazepam og pregabalin, der er forbundet med en øget risiko for selvmord, og de tre typer epilepsimedicin var der i 2017 over 48.000 danskere, som var i behandling med.

180.000 danskere indløste i 2017 en recept på epilepsimedicin, som ud over at anvendes til behandling af epilepsi, også bliver brugt til at behandle andre tilstande som eksempelvis bipolar lidelse og migræne. Nu har forskere fra AU og AUH undersøgt risikoen for selvmord ved forskellige former for epilepsimedicin. 

Og resultaterne fra de danske forskere, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Annals of Neurology, bakker op om den amerikanske lægemiddelmyndigheds advarsel fra 2008 om, at selvmordstanker og -adfærd kan optræde som bivirkninger ved brug af antiepileptisk medicin. 

”Studiet viser, at personer, der er i behandling med epilepsimedicin, har en lidt forhøjet risiko for selvmord. Det gælder personer, der tager medicinen mod epilepsi, men også dem, som tager det for eksempelvis migræne eller psykisk sygdom” forklarer postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Risikoen skal holdes op mod effekten

Ved hjælp af de danske registre har forskerne undersøgt, om der har været psykisk sygdom i familien eller selvmordsadfærd hos patienten forud for behandlingen med antiepileptisk medicin. Tidligere har mistanken været, at den selvmordsrisiko, som er forbundet med antiepileptisk medicin, kun optrådte blandt personer med høj risiko for selvmord, det vil sige personer med psykisk sygdom i familien eller personer, der tidligere har forsøgt selvmord. 

”Denne undersøgelse viser, at risikoen for selvmord ved brug af antiepileptisk medicin både findes blandt de personer, som vi i forvejen ved, har en særlig høj risiko, men faktisk også blandt personer uden tidligere selvmordsforsøg og psykisk sygdom i familien, der som udgangspunkt har en lav risiko,” siger Julie Werenberg Dreier.

Over perioden fra 1997 til 2016, har forskerne kigget på 450.000 danskere, der var i behandling med antiepileptisk medicin.

”Vores studie viser 40-60 selvmord per år (i de seneste år) blandt personer, der er i behandling med epilepsimedicin på det tidspunkt, hvor de begår selvmord. I samme periode er der cirka 600 personer samlet set, der begår selvmord i Danmark hvert år,” fortæller Julie Werenberg Dreier.

Kontakt lægen ved selvmordstanker

Generelt er den ekstra risiko for selvmord dog meget lav, og ifølge forskerne er det derfor vigtigt at understrege, at risikoen altid skal holdes op mod de mange gavnlige effekter, som medicinen også har, som at reducere eller forhindre anfald og dermed ulykker og død af andre årsager. 

”Vores anbefaling er derfor, at personer i behandling med epilepsimedicin, er særligt opmærksomme og kontakter deres læge, hvis de oplever selvmordstanker, siger Jakob Christensen, som også har bidraget til projektet. Han er klinisk lektor på Aarhus Universitet og overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og har i en årrække forsket indgående i epilepsi. 

Han understreger, at studiet bør følges op af mere forskning, der ser på, om der er forskelle på de enkelte typer af epilepsimedicin. 

”Selvmord er en sjælden følge af behandling med antiepileptisk medicin – men er samtidig i sagens natur meget alvorlig. Derfor er det selvfølgelig en viden, vi bør reagere på, så flest mulige tilfælde undgås,” siger Jakob Christensen og understreger, at der ér et stort behov for at finde epilepsimedicin med lavest mulige risiko for selvmordsadfærd.

Bag om studiet:

  • Studiet er et registerbaseret befolkningsstudie.
  • Forskningsgruppen består af Julie W Dreier og Carsten B. Pedersen fra Aarhus Universitet og Christiane Gasse og Jakob Christensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital..
  • Studiet er støttet af: Novo Nordisk Fonden, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Epilepsiforeningen.
  • Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorarer for at medvirke i advisory board for medicinalfirmaerne Union Chimique Belge (UCB) Nordic og Eisai. Jakob Christensen har også modtaget honorarer for at holde foredrag for UCB Nordic og Eisai og modtaget rejsemidler fra UCB Nordic. Julie W Dreier, Carsten B Pedersen og Christiane Gasse har ingen interessekonflikter
  • Den videnskabelige artikel Antiepileptic drugs and suicide: the role of prior suicidal behavior and parental psychiatric disorder

Kontakt:

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med. Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Mail: jakob@clin.au.dk
Mobil: 60 86 58 99

Postdoc, ph.d., Julie Werenberg Dreier
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
Mail: jwdreier@econ.au.dk
Mobil: 25 62 11 78



Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Studerende, Teknisk/administrativ medarbejder, Udvekslingsstuderende, Videnskabelig medarbejder