Der findes mange videnskabelige teorier, der forsøger at løse mysteriet om alderdom. En af teorierne er nu kommet et skridt nærmere en forklaring. Det skyldes en ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, der har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.

Susanne Venø har undersøgt et protein ved navn Suv3 og fundet ud af, at det i samarbejde med to andre proteiner har en direkte indflydelse på vedligeholdelsen af vores DNA, og dermed på alle kroppens funktioner. Forskningen bringer os tættere på at kunne svare på flere af livet store spørgsmål; hvorfor bliver vi gamle og lige så vigtigt, hvad kan vi gøre for at leve bedre og længere?

DNA’et er vores grønspættebog

I sit ph.d.-studie har Susanne Venø beskæftiget sig med én af de mange aldringsteorier, som siger, at vi bliver gamle, fordi der ophober sig skader på vores DNA i takt med, at vi ældes. Skaderne har indflydelse på vores organfunktioner, immunforsvar, og hvor modstandsdygtig kroppen er.

”Hver eneste af kroppens celler indeholder en kopi af vores gener. Generne består af et molekyle kaldet DNA, der fungerer som cellens grønspættebog med arbejdstegningerne for alt, hvad kroppen kan tænkes at skulle bruge for at fungere, f.eks. enzymer, hormoner og antistoffer,” fortæller Susanne Venø.

Vi risikerer at miste opskriften på vores centrale værktøjer for cellens og kroppens funktion, når der sker skader på vores DNA.

”Når vi mister disse opskrifter tilpas mange steder på DNA’et i tilstrækkeligt mange celler, kommer kroppen til at mangle centrale værktøjer for at holde f.eks. hjernen, hjertet og immunforsvaret i gang. I sidste enden kan cellerne ganske enkelt ikke følge med til kroppens behov,” forklarer Susanne Venø.

Derfor er det vigtigt, at kroppen har nogle gode værktøjer til at bekæmpe skaderne. Især når vi bliver ældre, og skaderne bliver flere. Suv3 proteinet kan være et af de værktøjer, som vil vise sig at gøre den helt store forskel.

Kroppen, en stor fabrik

Inden Susanne Venø begyndte sin forskning, havde forskere en mistanke om, at Suv3 proteinet har indflydelse på vedligeholdelsen af vores DNA. Det skyldes, tidligere forskning af dyremodeller har vist, at en nedsat mængde af Suv3 i cellerne medfører for tidlig aldring. Ved at fjerne Suv3 proteinet i cellerne hos mus, fik musene en række klassiske alderdomstegn såsom gråt hår, grå stær samt svagere muskler og mindre fedtvæv, hvorefter de døde tidligere end normalt.

Man vidste meget lidt om Suv3 proteinets rolle i menneskets celler, men tidligere forskning har vist, at proteinet har indflydelse på kopien af vores DNA, det såkaldte RNA.

”Hvis man sammenligner vores celler med en fabrik, så har vi et hovedkontor, cellekernen, hvor originalerne til maskinernes processer befinder sig. Typisk vil vi ikke tage originalerne med ud i produktionshallen. I stedet tager vi en kopi af dem, som vi sender ud i produktionen. Den kopi hedder RNA,” fortæller Susanne Venø.

Forskningen viste, at Suv3 proteinet er i stand til at nedbryde vores RNA, hvilket er vigtigt for kroppens kredsløb.

”Hvis jeg skal løbe fra en bjørn, skal jeg bruge adrenalin. Derfor laver mit hovedkontor, hvor DNA’et ligger, en kopi af opskriften på adrenalin i form af RNA og sender det ud i produktionshallen. Når jeg er løbet fra bjørnen og er kommet i sikkerhed, skal jeg ikke bruge mere adrenalin. Faktisk bliver min krop syg, hvis jeg bliver ved med at få mere. Derfor skal kopien af opskriften på adrenalin nedbrydes. Det er blevet vist, at Suv3 kan gøre det.”

Andre proteiner gav en hjælpende hånd

Flere indikatorer har gennem tiden peget på, at Suv3 har en betydning for vores DNA. Derfor satte Susanne Venø sig for at opklare om proteinet kan spille en rolle for vores DNA stabilitet:

”Vi ved, at Suv3 spiller en rolle i produktionshallen. Jeg ville finde ud af om proteinet også spiller en rolle på hovedkontoret.”

Men eftersom kendskabet til Suv3 er lille, var det ikke muligt for Susanne Venø at undersøge Suv3 proteinets direkte rolle i vedligeholdelsen af DNA’et. Derfor måtte hun ty til andre metoder.

”Når jeg ikke ved, hvad Suv3 laver, vil jeg gerne vide, om Suv3 samarbejder med nogle proteiner, som jeg rent faktisk kender til. Derfor undersøgte jeg nogle velkendte proteiner, som vi ved, er centrale for DNA’ets vedligeholdelse,” forklarer Susanne Venø.

Undersøgelserne viste, at Suv3-proteinet også arbejder på hovedkontoret i fabrikken. Suv3 proteinet samarbejder nemlig med to velkendte proteiner, som er centrale for vedligeholdelsen af DNA’et. Et samarbejde forskere ikke tidligere kendte til.

Jo før jo bedre og længere

Susanne Venøs forskning har bragt os tættere på en forståelse af, hvorfor vi bliver gamle.

”Vores forståelse af, hvorfor vi ældes, betyder at vi tidligt i vores liv kan tage de nødvendige forholdsregler, der skal til for, at vi passer godt på vores kroppe hele livet,” fortæller Susanne Venø.

Næste skridt i forskningen er at finde ud af, om der er særlige områder af vores DNA, som Suv3 proteinet kan påvirke. Det er den viden, vi skal bruge for at finde ud af, hvordan vi kan håndtere Suv3 som værktøj til at forebygge DNA-skader.

”Vi snakker meget om sund aldring. Så hvis Suv3 proteinet er en af nøglerne til forebyggelse af DNA-skader, vil første skridt være at holde øje med mængden af Suv3 proteinet i kroppen,” fortæller Susanne Venø.

Vi ved, at f.eks. Uv-stråling og rygning forårsager skader på vores DNA, og vi ved, at det er sundt for os at dyrke motion og spise en nærende og varieret kost. Men uanset hvor sundt vi lever, vil der ophobe sig skader på vores DNA. Skader som vi ikke selv kan forebygge. Endnu.

”På langt sigt kan vi håbe på tidligt at kunne identificere folk med en øget risiko for aldersrelaterede sygdomme forårsaget af et nedsat Suv3 niveau. Dermed kan man sætte ind tidligt både med forebyggende livsstil og tidlig diagnosticering og derved hjælpe disse mennesker til at få et godt og langt liv,” fortæller Susanne Venø.

Kontakt
Susanne Trillingsgaard Venø
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Mail: stv@mb.au.dk
Telefon: 87 15 49 57

Tema på vej
Aarhus Universitet sætter fokus på de vigtigste udfordringer og den nyeste AU-forskning indenfor aldring til januar, hvor Newsroom bringer et tema om emnet. Her bliver det muligt at læse og se meget mere.
Hold øje med Newsroom på au.dk